
Danske EU-parlamentarikere til Margrethe Vestager:
TRÆD TIL – ELLER TILBAGE
Af Claus Djørup
Danmark har været uden en EU-kommissær siden 5. september, fordi Margrethe Vestager er på egenbetalt orlov til at føre kampagne for at blive formand for Den Europæiske Investeringsbank, EIB.
Meningen var, at orloven skulle vare et par uger, men EU-landenes beslutning om posten trækker ud. Den trækker så meget ud, at det tegner til, at den indgår i den store kabale til sommer, når den ny EU-kommission skal udpeges for en femårig periode med tiltrædelse om et år eller lidt senere.
Så længe kan man ikke undvære en dansk EU-kommissær, og forventningen er, at den nuværende SVM-regering ikke vil genudpege Margrethe Vestager, som har rod i oppositionspartiet Det Radikale Venstre.
EU-parlamentarikere og andre mærker tomrummet i Berlaymont (EU-kommissionens hovedsæde), når de vil kontakte kommissionen.
Det holder ikke, siger EU-parlamentsmedlemmerne Christel Schaldemose (S), Morten Løkkegaard (V) og Anders Vistisen (DF).
Et år til ny EU-kommission
Den ny EU-kommission risikerer først at kunne tiltræde så sent som 1. januar 2025. Det nyvalgte EU-parlaments første samling begynder 15. juli efter valget 6.-9. juni, og høringerne af både EU-kommissionsformand og de udpegede kommissærer begynder først i september efter EU-ferien i august, altså et par måneder senere end tidligere.
Det har allerede varet for længe for Christel Schaldemose, men hun kan strække sin tålmodighed til januar, hvis EIB-chefposten bliver besat der og ikke til sommer. Oprindeligt skulle den ny EIB-chef tiltræde 1. december.
Det er skandaløst, siger Morten Løkkegaard (V). Det skandaløse er processen, som udvikler sig helt anderledes end planen.
Dårligt for både Vestager og EU
Der ligger et ansvar på Margrethe Vestager selv, mener Anders Vistisen (DF). Han kritiserer, at hun samtidig begynder at tale om genudpegning som EU-kommissær. Situationen er ikke god for hverken Margrethe Vestager eller EU-kommissionen.
– Man må opfordre hende til at tage konsekvensen og enten træde ind i kommissionen og gøre arbejdet færdigt eller lade den danske regering genudpege en kommissær, siger Anders Vistisen.
Europaminister
Der er lagt op til en ministerrokade efter Venstres landsmøde den 18.-19. november, hvor Troels Lund Poulsen (V) vælges som partiformand efter Jakob Ellemann-Jensen (V). Det kunne være lejlighed til at udpege en europaminister, der skal stå i spidsen for det danske EU-formandskab i efteråret 2025.
– Det er oplagt at få en europaminister ind. Det handler om tidlig dansk interessevaretagelse i almindelighed. Det er nu, hvis man skal have indflydelse på krav til den nye EU-kommission og arbejdsprogrammet for de næste fem år. Stort set alle andre EU-lande end Danmark er excellente til interessevaretagelse, siger Christel Schaldemose.
Kunne EU-kommissærposten indgå i en ministerrokade?
– Det overlader jeg til statsminister Mette Frederiksen (S) at håndtere. Jeg siger bare, at vi bliver nødt til at have en snak med både EU-kommissionen og vores danske kommissær om, hvor længe vi skal trække den, siger Christel Schaldemose.
– Der burde være en permanent europaminister, siger Morten Løkkegaard. Der skal være en politisk vægt – en minister – til at rejse og fastholde europolitiske debatter herhjemme.
”Vores kommissær”
Det er ikke uden grund, at den nationale EU-kommissær er vigtig uanset princippet om, at kommissærerne er uafhængige.
– For alle af os er ”vores kommissær” vores vej ind til europakommissionen. Det er et stort tab for Danmark, at vi har en kommissær, der ikke er aktiv, fordi hun er på orlov, siger Christel Schaldemose (S).
– Hvis det trækker ud, burde man overveje at opfordre Margrethe Vestager til at trække sig helt fra kommissionen, hvis hun vil det job.
Margrethe Vestager er fraværende netop som hendes lovgivning om digitale markeder og tjenester skal gennemføres og lovgivning om kunstig intelligens er ved at blive vedtaget.
Socialdemokratiets gruppeformand i EP efterlyser regler for sådanne situationer, når en EU-kommissær går på orlov.
Svaret ligger i Paris
– Svaret på afklaringen ligger i Paris. Vi kan bare konstatere, at Elyseepalæet bruger det – og der er der intet nyt i – til at forhandle og trække tiden i langdrag, så nogen bliver møre et sted, Det har ikke noget med Danmark at gøre. Det er andre ting, der er i spil. Margrethe Vestager og vi er blevet fanget i det storpolitiske spil om, hvad verdens største investeringsbank skal lave, siger Morten Løkkegaard.
– Frankrig ønsker, at banken skal være langt mere aktiv i atomare investeringer. Det har ikke ligget i bankens opdrag, og Margrethe Vestager har haft nogle holdninger til det, som ikke flugter med det franske, fortsætter Venstres gruppeformand i EU-parlamentet.
Et andet element er forskellige holdninger i den tyske regering om, hvem man gerne vil have, og franskmændene spiller på denne interne splittelse.
– I sidste ende er det noget, som Emmanuel Macron og Olaf Scholz skal afgøre, opsummerer Morten Løkkegaard. (Dj/131123)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.