Det blev et ja ved folkeafstemningen den 25. maj 2014, og ni år senere er den sidste ratifikation afleveret.

Af Claus Djørup
For 10 år siden erklærede daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), at Danmark skulle med i EU-patentsystemet hurtigst muligt af hensyn til virksomhederne og skabelse af arbejdspladser.

Hvis man husker folkeafstemningen den 25. maj 2014, så har man nok undret sig over, hvad den førte til. Svaret er indløbet fra det svenske EU-formandskab. EU-patentsystemet træder i kraft den 1. juni i år. Den 17. februar meddelte Tyskland nemlig sin ratifikation.

I Sverige glæder man sig ekstra over fuldbyrdelsen, fordi det er en svensk prioritet tilbage fra formandskabet i efteråret 2009. Kravet til ikrafttrædelse var godkendelse af 13 lande, heriblandt Tyskland, Frankrig og – det var før Brexit – Storbritannien.

17 lande er med fra begyndelsen: Tyskland, Frankrig, Belgien, Bulgarien, Finland, Estland, Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Portugal, Sverige, Slovenien, Østrig og Danmark.

Lovforslaget om dansk tilslutning til EU-patentdomstolen blev vedtaget tirsdag 29. april 2014 med mere end fire femtedeles flertal, men ikke nok til de krævede fem sjettedele, som kræves ved overdragelse af suverænitet. Dansk Folkeparti og Enhedslisten med tilsammen 34 mandater stemte nej.

62,5 % stemte ja ved folkeafstemningen for næsten ni år siden – den første folkeafstemning efter ØMU-afstemningen i 2000. Stemmeprocenten var 55,85.

Folkeafstemningen blev lagt sammen med EU-parlamentsvalget, hvor 56,22 procent stemte. Lovforslaget blev blev førstebehandlet 10. oktober 2013, og siden var udvalgsaktiviteten lille.

Regionale afdelinger
EU-patentdomstolen, der skal behandle tvister om de nye enhedspatenter, får hovedkontor i Paris. Appelretten placeres i Luxembourg.

Sverige etablerer sammen med de baltiske lande en nordisk-baltisk regional domstolsafdeling, der får til huse i Stockholms tingsrets lokaler.

Dansk førsteinstans
De seks ja-patentpartier (S, R, V, SF, LA og K) indgik inden folkeafstemningen en aftale om oprettelse af en lokal afdeling af EU-patentdomstolen i København, hvis folkeafstemningen endte med et ja.

– Sproget ved den lokale afdeling af patentdomstolen vil være både dansk og engelsk, så virksomheder, der lægger sag an ved den lokale afdeling, har mulighed for at vælge det sprog, de ønsker, oplyste erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i pressemeddelelsen om aftalen fra fredag 21. februar 2014.

Afdelingen vil have en fast dansk dommer i dommerpanelet, der består af tre dommere i alt. De øvrige dommere kommer fra den centrale dommerpulje, der etableres i forbindelse med patentdomstolen.

– Med patentreformen vil det koste en virksomhed omkring 35.000 kroner at få patent til hele det indre marked. I dag koster det omkring 250.000 kroner, anførte EP-spidskandidat Ulla Tørnæs (V) i 2014.

Todelt EU-patentsystem
EU-patentsystemets ene del – den ensartede patentbeskyttelse – betyder, at man med en enkelt anmodning og et gebyr (”attraktivt gebyr” siger den svenske regering) til den europæiske patentorganisation, EPO, kan opnå patentbeskyttelse i næsten hele EU.

Anden del er etableringen af ​​en samlet patentdomstol, hvor tvister om patentkrænkelse og ugyldighed kan behandles.

I dag henvises indehavere af europæiske patenter til at ansøge om beskyttelse og betale årlige gebyrer hos de nationale patentkontorer i de lande, hvor de ønsker at opnå beskyttelse.

Derudover er man tvunget til at føre retssager ved nationale domstole med risiko for lange og ofte anderledes juridiske afgørelser, fremhæver den svenske regering.

Patentkonvention fra 1973
European Patent Office (EPO) er oprettet i henhold til European Patent Convention (EPC) fra 1973. Det er ikke en del af EU-systemet. Konventionen er tiltrådt af både EU-lande og ikke-EU-lande.

EPO kan i dag udstede et europæisk patent, som kan omsættes til nationale patenter i landene, der har tiltrådt EPC.

Enhedspatentet (EU-patent) vil blive udstedt af EPO, men det får automatisk retsvirkning i de EU-medlemslande, der tiltræder den samlede pakke, der omfatter EU-patentdomstolen.

Lande uden for EU kan ikke omfattes af aftalen.

For og imod i 2014
I den knap halvanden time tredjebehandling 29. april 2014 udspandt sig følgende ordveksling:

EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU, Christian Juhl (EL):
95 procent af alle danske virksomheder tegner ikke patenter. Jeg har en lillebror, der har et maskinværksted. De kunne aldrig drømme om at søge et patent. Lige nu skal han holde øje med 5.000 patenter og om han nu overtræder noget ved at lave en eller anden konstruktion. Hvis et ja ved afstemningen bliver virkelighed, skal han lige pludselig holde øje med 50.000 nye patenter om året. Det er jo det flow, der er nede i EU. Dvs. at sådant et lille firma bliver voldsomt, voldsomt belastet af at skulle holde øje med de ting.

EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V):
Den argumentation svarer til at sige, at hvis jeg ikke har nogen bil, er jeg ligeglad med, om der er veje i Danmark. Det er jo en forstemmende snæversynethed. Selvfølgelig skal man holde øje med, om man krænker patenter. Det skal man altså også i dag. Det er der ikke noget nyt i. Hvis man ikke udvikler patenter, ikke udvikler og sælger opfindelser osv., skal man altså ikke være bekymret. Det her er noget, som dansk erhvervsliv beder om. At 95 procent ikke udtager patenter skal da ikke forhindre dem i at lade de 5 procent få glæde af det. (Dj/270223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.