AFTALE SKAL INDGÅS FØR
EP-VALGKAMPEN
Af Claus Djørup
Forhandlingerne mellem de fem EU-konstruktive partier – som EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) kalder V, S, R, SF og K – er forløbet på lavt blus. Få og korte møder med lange mellemrum. Han håber, at man bliver færdig i god tid inden EU-parlamentsvalget den 25. maj.
Venstre foreslog i efteråret 2012 en ny europapolitisk aftale, forhandlingerne begyndte i foråret 2013 med forventning om afslutning inden sommerferien samme år. Ret hurtigt faldt Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fra, og så gik der ferie og stilstand i forhandlingerne.
– Jeg synes ikke, at det er store ting, der adskiller os. Det er min opfattelse, at både ministeren (handels- og europaminister Nick Hækkerup (S), red.), er meget interesseret i en aftale, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Velfærdsturisme og arbejdskraftens frie bevægelighed (social dumping) er åbenbart knasterne. Den næste forhandlingsrunde fredag 31. januar foregår netop dagen før den tekniske gennemgang hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) af det opdaterede såkaldte rettighedskatalog over vandrende arbejdstageres ret til sociale ydelser.
RETTIGHEDSKATALOG
Med mødet torsdag 30. januar indfrier Mette Frederiksen et løfte i europaudvalget 22. november 2013 til Jakob Ellemann-Jensen, da udvalget diskuterede EU-kommissionens direktivforslag om fremme af vandrende arbejdstageres rettigheder.
EU-landenes ambassadørforsamling Coreper godkendte forslaget den 20. december.
SKARPERE AFSTAND TIL UNDTAGELSER
Regeringen og den EU-konstruktive opposition deler mantra om, at Danmark skal være så tæt på kernen i det europæiske samarbejde som muligt med respekt for Edinburgh-undtagelserne. Det ønsker Jakob Ellemann-Jensen indskrevet i den europapolitiske aftale.
– Verden og Europa har ændret sig siden den europapolitiske aftale i 2008. Det er vigtigt at sende et klart signal til vore partnere i EU, den danske befolkning og det danske embedsværk om, hvor det europapolitiske flertal mener, at Danmark skal placere sig i Europa, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Aftalen skal forholde sig til aktuelle emner som bankunion, velfærdsturisme, nærhedsprincip og partiernes opfattelse af de danske undtagelser, hvor Venstre ønsker afstemning om henholdsvis en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og en ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsmodel.
– I den tidligere europapolitiske aftale konstaterede man, at undtagelserne eksisterede. Jeg håber, at vi kan have en klar holdning til, at vi mener, at undtagelserne nødvendigvis ikke er til gavn for Danmark, tværtimod, siger Jakob Ellemann-Jensen.
AFGRÆNSNING AF EU-KOMPETENCER
– Det handler om at bruge fællesskabet der, hvor det giver mening og lade være hvor det giver mening at lade være, uden at det gør os kritiske over for fællesskabet, fastslår Jakob Ellemann-Jensen.
Kvindekvoter, snusforbud og tvungen skoleskak er eksempler på emner, som EU ikke burde beskæftige sig med ifølge Venstres EU-ordfører: – Ligesom der kommer tåbelige forslag fra danske politikere, så gør der også fra europæiske politikere.
Venstres EU-program ”Løsningernes Europa” indeholder et forslag om et årligt nærhedstjek af EU-kommissionens arbejde samt en nærhedskommissær, der skal ”hjælpe med at holde næsen i sporet”. Det forslag daterer sig tilbage til Venstres arbejde med et kompetencekatalog i 2001.
RAMLER IND I EP-VALGET
EU-parlamentsvalget finder sted søndag 25. maj. Hvor længe kan de fem partier udskyde indgåelse af en aftale?
– Alle parter har en legitim interesse i at markedsføre sine egne politiske visioner for Europa op til europaparlamentsvalget. Vi skal gøre det til en politisk kampplads i stedet for den evindelige diskussion hvorvidt vi har lyst til at være med eller ej. Vi skal ud og være politiske modstandere, siger Jakob Ellemann-Jensen.
– Jo tættere vi kommer afstemningen, des mindre incitament har de involverede parter til at udstråle enighed. (Dj/121014)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.