Ursula von der Leyen lover mere lovgivningsmagt til EP og klimalov med CO2-nul i 2050
Af Claus Djørup
10 færre stemmer til Ursula von der Leyen (CDU) ville have kastet EU ud i en ny, opslidende jagt på en formand til EU-kommissionen.
EU-parlamentet (EP) godkendte onsdag 16. juli den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen med stemmerne 383 for og 327 imod i en hemmelig afstemning. 22 undlod og én stemmeseddel var ugyldig. I alt 733 af de p.t. 747 EU-parlamentsmedlemmer deltog.
Dermed blev hun valgt med 9 flere stemmer end det mindst mulige absolutte flertal.
Forinden præsenterede Ursula von der Leyen sit program og sine løfter på formfuldendt engelsk i en knap fire timers debat samt en brochure med de politiske prioriteter for 2019-2024.
Den politiske programerklæring på 19 sider hedder ”A Union that strives for more – My agenda for Europe”.
10-15 % mere CO2-reduktion
Ursula von der Leyens største løfte var at give EU-parlamentet de facto initiativret, dvs. den kommende EU-kommission vil udarbejde de forslag, som parlamentets flertal vedtager i resolutionsform.
Hendes klimamål er en forhøjelse fra 40 % til 50-55 % CO2-reduktion i 2030 samt fremlæggelse inden 100 dage – dvs. første halvdel af februar – af en ”grøn aftale for Europa” og en europæisk klimalov med klimaneutralitet i 2050.
Klimabank med 4-5 kr. om dagen per EU-indbygger
Den Europæiske Investeringsbank skal delvis omdannes til en klimabank og sikre investeringer for 1000 milliarder euro i de næste 10 år til bæredygtige investeringer, dvs. 745 mia. kr. om året eller godt 2 milliarder kroner om dagen til grøn omstilling frem til 2030. Det kan igen nedbrydes til 4-5 kroner per dag per indbygger i EU.
Videre foreslår hun at udvide CO2-kvotehandelssystemt ETS (European Trading System) til den maritime sektor samt transport i almindelighed og bygninger.
Endelig foreslår hun en CO2-grænseafgift for at undgå lækage, dvs. at CO2-udledningen flyttes til andre lande.
Minimumsløn à la Norden
Inden for de første 100 dage – som skal regnes fra 1. november i år – fremlægger hendes kommission et forslag om minimumsløn, Hun roste det nordiske system i sin tale og foretrækker en model, hvor arbejdsmarkedets parter sikrer en fair mindsteløn.
Videre lægger hun op til en europæisk genforsikringsordning for arbejdsløshedsunderstøttelse, men detaljer får åbenbart vente.
It-skat
Hun fortsætter EU-kommissionens kamp for en fælles skattedatabase og forstærke indsatsen mod skattesnyd og skattely.
Techgiganter må gerne tjene penge, men de skal også betale skat, fastslog hun i en sekvens, som ekkoer konkurrencekommissær Margrethe Vestagers tidligere udtalelser om it-skat.
100-dagesprogrammet indeholder tillige lovgivning om kunstig intelligens (AI, artificial intelligence), og der skal tempo på digitalisering.
Udvidet retsstatsmekanisme
Hun er talsmand for en supplerende retsstatsmekanisme, der er mere smidig end artikel 7-proceduren (”atombomben”). Det kunne være beskæring i EU-tilskud.
Den næste kommission vil på ny forsøge sig med en revision af Dublin-systemet og fordeling af asylsøgere.
Brexit kan udskydes igen
Til briterne lyder budskabet, at den eksisterende aftale om Brexit er den bedst opnåelige, men hun vil støtte en forlængelse af fristen 31. oktober.
Endelig vil hun etablere et toårigt borgerkonvent om demokrati, der kunne føre til traktatændringer. Hun holder fast i spitzenkandidatprocessen og advokerer for transnationale opstillingslister.
Arktis nævnes ikke i hendes programerklæring. Der blev stillet spørgsmål herom i debatten, men det forblev ubesvaret i Ursula von der Leyens korte slutbemærkninger.
747 medlemmer
Absolut flertal blandt de p.t. 747 medlemmer er 374. Fire medlemmer mangler. Den ene er Marianne Vind (S), som først godkendes af folketinget den 28. august, og de tre øvrige er katalanske separatister i landflygtighed, som ikke vil rejse til Madrid for at underskrive en erklæring.
Proceduren med hemmelig afstemning om kandidaten til posten som formand for EU-kommissionen blev vedtaget i det forrige EU-parlamentet. (Dj/170719)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.