Europa er på vej mod fire graders overopvarmning i år 2100
Af Claus Djørup
Uanset CO2-reduktioner er vi nødt til at tage os af de resterende klimaeffekter i Europa, og mest effektivt er koordinering via EU. Tøv ikke, for tilpasningen holder ikke trit med med de stigende klimarisici, erklærer professor Ottmar Edenhofer ved fremlæggelsen af EU-klimarådets anbefalinger om klimatilpasning.
Ottmar Edenhofer fra Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung er formand for European Scientific Advisory Board on Climate Change (ESABCC). Rapporten bærer titlen ‘Strengthening resilience to climate change – Recommendations for an effective EU adaptation policy framework’, på dansk “Styrkelse af modstandsdygtigheden over for klimaændringer – Anbefalinger til en effektiv EU-politisk tilpasningsramme”.
Rapporten handler om at skabe fundament for en europæisk tilpasningspolitik. Den hverken udpeger specifikke projekter, vurderer de enkelte landes lovgivninger eller sætter tal på behovet for finansiering og støtte.
70 mia. euro årligt
Tilpasning er den tredje søjle. De to første er CO2e-reduktion (mitigation på engelsk) og -fjernelse (CDR, Carbon Dioxide Removal).
Ottmar Edenhofer refererer til EU-kommissionens estimat for det samlede behov for tilpasning på alle niveauer og alle sektorer på 70 mia. euro (522 mia. kr.) årligt frem til 2050. Han kaldet dette estimat for den politisk relevante størrelsesorden.
1°C på få år
Europas klima er under hastig forandring. Gennemsnitstemperaturen på land siden omkring 2013 steget fra 1,4°C over niveauet ved industrialismens begyndelse til 2,4°C sidste år, altså én hel grad på et dusin år.
Det fortsætter med kurs mod 4°C i år 2100, hvis udgangspunktet er IPCC-scenariet SSP2-4.5 med en global opvarmning på 2,8-3,3°C.
Udgangspunktet for den europæiske landmasse kunne lige så godt være den første menneskealder efter 2. verdenskrig, hvor den modellerede gennemsnitstemperatur bevægede sig omkring nul.
Hyppigere hedebølger, tørke, naturbrande og oversvømmelser som senest set i Valencia, Belgien og Irland har konsekvenser for landbrug, energi, transport, bygninger, veje og broer.
Anbefalinger
EU-klimarådets fem overordnede anbefalinger lyder:
1) Harmoniser klimarisikovurderinger
2) Fælles grundlag for planlægning af tilpasninger
3) Vision for et klimarobust Europa
4) Klimarobusthed indarbejdes i alle EU-politikker og -initiativer
5) Offentlige og private investeringer i klimatilpasning
Tilpasning er tværs over Europa utilstrækkelig, fragmenteret og ofte for sent, fastslår Ottmar Edenhofer. Det skyldes bl.a. lav vurdering af risici, uklar rollefordeling og begrænsede ressourcer og kapaciteter.
Mange klimarisici er grænseoverskridende. EU kan tilbyde sammenhæng og langsigtet politik, dataudveksling, fælles investeringer og solidaritet med sårbare regioner.
Et offentlig-privat partnerskab kunne understøtte tilpasninger ved at overkomme det såkaldte forsikringshullet, for forsikrings- og genforsikringsselskaber er bevidste om stigende klimarisici og klimaomkostninger, fremhæver EU-klimarådets formand. hvilket kræver offentlig-privat partnerskab.
EU-tilpasningspakke til efteråret
EU-klimarådets anbefalinger ligner en håndsrækning til EU-kommissionen, som bebuder et udspil til efteråret om udvikling af klimamodstandsdygtighed og risikostyring.
Det sker på baggrund af vurderingen af EU’s og medlemsstaternes behov for tilpasningsinvesteringer den 23. januar (”Assessment of EU and Member States adaptation investment needs”).
Her skønnes det finansielle behov til 70 milliarder euro, der årligt skal investeres i tilpasning. Heraf er omkring 30 mia. euro til infrastruktur, 21 mia. euro til økosystemer og 12 mia. euro til fødevaresikkerhed.
Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien har de største behov for tilpasningsinvesteringer delvis på grund af deres geografiske og økonomiske størrelse, bemærker EU-kommissionen.
Dansk status
Det hjemlige klimaråd offentliggør sin årlige statusrapport ved et pressemøde, der foregår torsdag 26. februar kl. 11 i Eigtveds Pakhus. (Dj/170226)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.