Fem mandater med brede opbakninger
Regeringen fik fem forhandlingsmandater i europaudvalget (fredag 10. Februar) inden samrådet om ACTA. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance leverede to parvise nej.
Efter samrådet med eksportminister Pia Olsen Dyhr (SF) skal klima- og energiminister Martin Lidegaard have dagens to sidste mandater Iværksætterfonde Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) fik tre mandater. De var enstemmige til forslagene om europæiske venturefonde og europæiske fonde for social iværksættere. Jakob Ellemann-Jensen (V) appellerede til at luge ud i det administrative bøvl, for ellers bliver det bare vanskeligere for iværksættere.
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sagde nej til det tredje mandat til regnskabsdirektivforslag med land-til-land-princip.
Konkurrenceevnerådet vil på mødet 20.-21. februar vedtage såkaldte rådskonklusioner om et forslag angående smart regulering. Ole Sohn bekræftede, at han har fået sikkerhed for, at det ikke forringer sociale beskyttelser.
Træls mandat til 2010-regnskabet
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fik på finansminister Bjarne Corydons (S) vegne mandat til godkendelse af EU’s regnskab for 2010, som er mere fejlbehæftet end 2009-regnskabet.
Jakob Ellemann-Jensen bandt et “træls” i halen på sit ja. Det var Margrethe Vestager enig i: – Det skal ikke gå upåtalt hen, at der er ting, som ikke går efter bogen.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej.
Enstemmig udskydelse af EMF-direktiv
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fik enstemmig opbakning til udskydelse af revision af direktivet angående arbejdsmiljø ved elektroniske felter såsom hospitalsscannere.
Finn Sørensen (EL) rejste diskussion om et ikke fremsat forslag vedrørende strejkeret. Mette Frederiksen ville ind i en substansdebat om et lækket papir, man ikke kender status på. (Dj/100212)
—
© Eftertryk kun efter indhentet tilladelse. Artikelbestilling:
Claus Djørup, Fagpressebureauet, Christiansborg
3337 5824, sms 2945 5824, prv. 4914 1121,