PIA OLSEN DYHR: ABSURD KRAV OM HØJERE BROTAKSTER

Af Claus Djørup
Scandlines forsøger at fordyre Femertunnelen og gøre det dyrere at køre over Øresundsbron. Færgerederiet har klaget til EU-kommissionen over ulovlig statsstøtte i statsgarantien til den faste Øresundsforbindelse. Scandlines I/S mener, at færgerne på Helsingør-Helsingborg er udsat for konkurrenceforvridende lave priser på Øresundsbron.

Sagen er så alvorlig, at transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) rejser den på det næste transportministerrådsmøde i Bryssel den 5. december under punktet eventuelt.

Her gav hun europaudvalget en lang orientering om sagen og fyrede sine argumenter af for åben skærm, så de er kendt i Bryssel og de øvrige hovedstæder inden ministerrådsmødet. Målet er et klart signal fra ministerrådet til kommissionen og i særdeleshed konkurrencekommissær Joaquín Almunia om, at infrastruktur er medlemsstaternes ansvar.

Pia Olsen Dyhr regner med, at flere kolleger vil være kritiske over for kommissionens tilgang, som alt andet lige ville betyde dyrere brobizz for såvel bilister som godstransportører.

PIA OLSEN DYHR: EN BRO KAN IKKE LIGNES MED ET LUFTFRAGTSELSKAB
– Rent principielt vil det være absurd, hvis kommissionen begynder at gøre det til en ’økonomisk aktivitet’ (privat virksomhedsaktivitet, red.), når man planlægger infrastruktur i det eget land, siger Pia Olsen Dyhr til Fagpressebureauet.

– Der er ikke tale om ulovlig statsstøtte, for vi giver overhovedet ikke støtte til private aktører, understreger hun.

Sagen er løftet op i det højeste leje efter en sag ved EU-domstolen i forbindelse med lufthavnen Leipzig/Halle) og offentlig garanti til det statsejede Deutsche Posts luftfragtfirma DHL.

– Der er forskel på en lufthavn og generel infrastruktur i et land. Det er statsborgerne i Danmark og Sverige, der har finansieret denne bro, og sådan har vi også gjort det på Storebælt. Vi mener, at der ikke er noget problem i det nuværende prisleje, siger Pia Olsen Dyhr.

– Det er ikke kun et spørgsmål om den konkrete rute oppe i Øresund. Det er et principielt spørgsmål. Hvis vi ikke kan bygge broer, vejer eller baner i Danmark for statspenge, så er det svært at forestille sig hvad en medlemsstat skal med infrastruktur, fortsætter trafikministeren.

ER EU-STØTTEN TIL FEMERTUNNEL ULOVLIG STATSSTØTTE?
Hun har gjort den spanske EU-kommissær Joaquín Almunia opmærksom på, at højhastighedsforbindelsen mellem Madrid og Sevilla var en statslig investering, da man lavede: – Der er luftfartsselskaber, som har oplevet en konkurrence og flyruter er nedlagt – vil det betyde, at man heller ikke kunne lave højhastighedsforbindelsen?

– Dertil er der givet mange EU-midler til de to forbindelser Øresund og Femer Bælt – er det ulovlig statsstøtte? spørger den danske minister og tilføjer, at den grønne trafikforligskreds har trukket 9 milliarder kroner ud af det statslige broselskab, hvilket over tid betyder højere brugerafgift.

EU-STØTTET TUNNEL KAN BLIVE DYRERE
– EU-kommissionen har det synspunkt, at statsgarantimodellen udgør statsstøtte. Kommissionen har argumenteret for, at anlæg og drift af brugerfinansieret infrastruktur er udøvelse af økonomisk aktivitet. Statslig støtte som f.eks. statsgaranterede lån er derfor statsstøtte til statsejede selskaber, som anlægger og driver infrastrukturen. Kommissionen har ikke lagt vægt på, at selskaberne er 100 procent statsligt ejet og underlagt statens kontrol, forklarede Pia Olsen Dyhr i europaudvalget.

– Hvis kommissionen holder fast i sit synspunkt, vil det betyde, at den skal godkende statsgarantimodellen, og det vil gælde for fremtidige projekter, fortsatte hun.

– I forbindelse med en godkendelse kan kommissionen stille vilkår, der kan få betydning for projekternes økonomi f.eks. ved at kræve garantien begrænses i tid eller omfang.

– Kommissionens tilgang kan derfor blive en udfordring for Femer Bælt-projektet, som planlægges bygget efter en statsgarantimodel. Omfanget af udfordring vil afhænge af kommissionens stillingtagen, konkluderede Pia Olsen Dyhr. (Dj/301113)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.