Fremtrædende erhvervsmand sætter spørgsmålstegn ved EU-partnerskabs-aftalens værdi, når EU/Danmark, Færøerne og Norge prøver at holde grønlandsk havfiskeri nede

Af Claus Djørup/ Sermitsiaq
Den grønlandske fiskeriindustri vil samarbejde med russere og kinesere ligesom sidste år, når Færøerne, Norge og hele EU fraskriver sig muligheden for at lade deres fartøjer tage del i det stadig voksende makrelfiskeri i Grønland.

– Eftersom de tre har sagt nej tak, så bliver det Rusland og Kina og måske også Island, siger Henrik Leth, som er formand for Polar Seafood og Grønlands Arbejdsgiverforening.

Makrelaftalen mellem kyststaterne Færøerne, Norge og EU (som forhandler på Danmark og de øvrige medlemslandes vegne) har indføjet en klausul om, at aftalelandene ikke må fiske uden for deres fælles farvande bortset fra en lille mængde på 4000 ton.

– Klausulen kom ind efter pres fra Norge. De tre lande siger egentlig, at de ikke vil hjælpe os med at opbygge viden og historisk ret på disse fisk, men sørge for at holde Grønland hen. Det er ikke nok at afsætte 43.000 ton, som vi kan fiske sammen med Rusland, når vi ved, at Rusland fisker 43.000 ton. Det er det samme som nul til Grønland, siger Henrik Leth.

FÆRØERNE LIGEGLAD MED GRØNLAND
Det grønlandske forsøgsfiskeri begyndte med nogle få hundrede ton makrel i 2011 med færøsk hjælp, indtil regeringen i Tórshavn forlod aftalen om forsøgsfiskeri og kaldte fartøjerne hjem med en trussel om, at de ellers mistede deres færøske licenser.

Siden er kvoten sat gevaldigt op ad flere omgange, og i år er makrelkvoten 100.000 ton. 30-40 procent vil kunne fiskes af grønlandske fartøjer, og resten klares i aftaler med lande, der står uden for EU-Norge-Færø-aftalen.

Der vil være tilstrækkelige russiske og kinesiske pelagiske fartøjer, så Henrik Leth behøver ikke at afsøge andre muligheder. Fiskefartøjerne kommer til Grønland i makrelsæsonen og pendler eksempelvis til Vestafrika bagefter.

GRØNLANDS FISKERIERHVERVE STÅR STÆRKT
– Vi finder selvfølgelig en løsning. Både organisatorisk og økonomisk er det grønlandske fiskerierhverv i stand til at løfte opgaven. For 10 år siden havde vi måske ikke haft styrken til at opbygge noget på dette område – det har vi nu, fastslår Henrik Leth.

Han undrer sig over, at EU og Færøerne fravælger Grønland og ikke ser mulighederne i opbygning af det grønlandske fiskeri.

– Hjælpen fra Færøerne har været ikke-eksisterende, undtagen når de bad om hjælp til at fordømme handelssanktionerne mod dem, siger han.

EU-AFTALER MISTER VÆRDI
– Hvis man mener det seriøst fra EU’s side, burde der være en åbning for at gøre et eller andet. Alle de smukke ord i partnerskabsaftaler er åbenbart ikke andet end skåltaler, når man sætter foden på bremsen, når der er mulighed for en reel erhvervsudvikling i Grønland, siger Henrik Leth

– Makrelaftalen sætter EU-Grønland-aftalen om joint ventures ud af kraft. Der er ikke megen respekt for de indgåede aftaler, tilføjer han.

Grønland afskæres fra at lave joint ventures på makrel, fordi EU ikke vil, selv om der ligger konkrete ansøgninger fra fiskere fra Polen, England, Tyskland og Holland på 50.-60.000 ton.

– Fiskeriaftalen med EU har slet ikke den værdi for Grønland, som den har haft. Mange af fiskene kunne vi fiske selv og betale en højere afgift til det grønlandske selvstyre end EU betaler for kvoten. Det er da en brydningstid, siger Henrik Leth.

UBÆREDYGTIGE AFTALER
– Fiskeri bliver ikke bæredygtigt ved at holde nogen udenfor aftaler, fortsætter Henrik Leth.

Han nægter at lade som ingenting, når store stimer makrel vandrer op til Østgrønland. Det betyder selvfølgelig, at de andre lande må sluge kameler, dvs. afgive kvoter.

Hvis forsøgsfiskeriet med 100.000 ton makrel virkeliggøres i år, så banker Grønland på hos de nordatlantiske kyststater med krav om at deltage i forhandlingerne. Der kunne også være tale om sild og blåhvilling og andre vandrende fisk, der svømmer frem og tilbage uden respekt for zonegrænser.

KONGERIGE UDEN FISKEFÆLLESSKAB
Færøske og danske fiskere har modsatte interesser, og med et stort grønlandsk makrelfiskeri lægges op til nogle interessante rigsmøder, bemærker Henrik Leth.

Hvordan forholder Danmark sig ved afstemninger i North East Atlantic Fisheries Commission (NEAFC) om eksempelvis sild, når Færøerne og Grønland er rygende uenige, spørger Henrik Leth:

– Vi kunne komme i den situation, at der er tre interesser i rigsfællesskabet.

FORSØGSFISKERI SKAL GIVE ADGANG TIL FORHANDLING OM KVOTER
EU’s fiskerikommissær Maria Damanaki kritiserer Grønland for sit makrelfiskeri, som efter hendes mening ikke længere er et forsøgsfiskeri.

– Vores eneste tilbageværende bekymring er Grønland, som pludselig kort før aftalen – måske blev Grønland informeret om aftalen – ensidigt udmeldte en stor kvote på 100.000 ton, så det er mere end forsøgsfiskeri. Det skal vi diskutere med Grønland. Jeg lydhør over for gode forslag om, hvordan vi håndterer Grønland, udtalte Maria Damanaki i EU-parlamentet 18. marts om makrelaftalen.

Det er Henrik Leth lodret uenig i, for forsøgsfiskeriet skal bekræfte eller afkræfte, at der faktisk er betydelige fiskemængder i den grønlandske zone.

– Man kommer aldrig med i de aftaler, hvis man ikke fisker noget substantielt. Hun kan godt synes, at det er for voldsomt, men vi vil demonstrere, at vi har en fornuftig andel af de fisk, som svømmer gennem vore farvande. Det er et spørgsmål om at vise, at der er gode muligheder for fiskeriet i Grønland.

RUSSISK MARKED ER FOR STORT TIL SANKTIONER
EU forbereder økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis landet fortsætter med aggressiv adfærd. Hvis de san
ktioner sættes i værk, er Færøerne og Grønland ikke forpligtet af dem.

– Vi har over 200 ansatte i Rusland og et stort frysehus uden for Moskva. Hvis vi kan sælge vores fisk i Rusland, så sælger vi vores fisk i Rusland, men det er ikke op til mig. Det er en beslutning, som landstinget og regeringen i Grønland træffer. Vi har store interesser i Rusland, og derfor skal der være tungtvejende grunde til at lave sanktioner fra grønlandsk side mod Rusland. Hele det grønlandske fiskerierhverv er afhængig af det russiske marked, slutter Henrik Leth. (Dj/290314)

Artiklen er oprindeligt fra Sermitsiaq 28. marts 2014: Russiske og kinesiske kuttere inviteres til makrelgilde

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.