Klimaordfører: Luk kulfyring i Ålborg, indfør CO2-skat og fjern landbrugsjord
Af Claus Djørup
Fremrykket udfasning af Nordjyllandsværket i Ålborg, som ellers står til at slutte med kulfyring i 2028, er blandt de nu-og-her midler, som Enhedslisten peger på efter IPCC-rapporten om den globale temperaturudvikling.
– Det fremgår tydeligt af IPCC’s rapport, at det haster både med reduktionerne og tempo i reduktionerne, siger gruppeformand og klimaordfører Peder Hvelplund (EL)
Enhedslisten bruger IPCC-rapporten fra mandag 9. august til at kræve nye forhandlinger under ledelse af statsminister Mette Frederiksen (S), der skal gøre Danmark klimaneutralt senest i 2040, altså 10 år tidligere end klimalovens 2050.
”FN’s klimapanels rapport udkom i går (mandag), og den var uhyggelig læsning. Den viser, at vi er på vej mod klimakaos. Danmark har et kæmpe ansvar, og tiden er simpelt hen løbet fra (klima- og energiminister) Dan Jørgensens og regeringens klimanøl. Mette Frederiksen må forstå alvoren og sætte sig for bordenden i forhandlingerne om, hvordan vi når vores klimamål og 70 pct. reel CO2-reduktion,” erklærede politisk ordfører Mai Villadsen (EL) på partiets sommerpressemøde tirsdag 10. august.
Klimakreditten snart opbrugt
– Regeringen skylder virkelig på klimakontoen – og der skal leveres, fastslog hun med henvisning til ”forståelsespapiret” (regeringsaftalen) fra 25. juni 2019.
Peder Hvelplund medgiver, at der i den nuværende regerings tid er leveret flere reduktioner end under nogen tidligere regering, men opgaven er ufattelig stor, og det leverede er utilstrækkeligt, når Danmarks og verdens CO2-budget løber ud i 2026.
– Hvis vi ikke øger klimaindsatsen, vil den globale temperatur stige mellem 3,3 og 5,7 grader i dette århundrede, citerer klimaordføreren fra IPCC-rapporten.
Ensartet og høj CO2-skat
En høj, ensartet CO2-skat står øverst på Enhedslistens katalog over virkemidler, som i øvrigt anbefales af Klimarådet og De Økonomiske Råds formandskab (vismændene). Imidlertid står partiet udenfor regeringens klimarelaterede skatteaftale med Venstre, Radikale Venstre, SF og Konservative fra den 8. december 2020.
– Vores opfordring til partierne bag skatteaftalen er at få fingrene op af syltekrukken, få arbejdshandskerne på og gennemføre en høj og ensartet CO2-skat på tværs af samtlige sektorer, siger gruppeformand og klimaordfører Peder Hvelplund (EL).
En CO2-skat vil sikre konkrete omstillinger i kraft af dyrere CO2, herunder sætte motor på omstillingen i den tunge industri, anfører han.
Dyrere diesel
Generelt ønsker Peder Hvelplund at gennemgå alle aftaler om industri, energi og transport med en tættekam for at skaffe flere drivhusgasreduktioner.
Foruden tre års fremrykning af kulstop i Ålborg til 2025 peger han på en forhøjelse af dieselafgiften, så Danmark ophører med at være dieselafgiftsly.
– Læren af IPCC’s rapport er, at hvert eneste ton tæller. Jo før vi kan udfaset, desto bedre.
Vi skal opnå klimaneutralitet i 2040, for vi er nødt til at have ambitiøse målsætninger for at komme i mål. CO2-budgettet rækker egentlig ikke længere end til 2026.
Ukonkretiserede reduktioner
Der skal også fokuseres på forskning, for teknologi skal være med til at sikre reduktioner. Dog kan det ikke regnes med, for man ved selvsagt ikke, hvor meget det giver.
Regeringen har ikke forladt hockeystaven helt på landbrugsområdet, for her lægges ifølge Peder Hvelplund op til ukonkretiserede reduktioner, der ligger i det såkaldte udviklingsspor bl.a. om foderblandinger. Den samme usikkerhed gælder CO2-fangst.
Detaljer om omfang og finansiering af yderligere grøn forskning får afvente til Enhedslistens finanslovudspil.
Klimalandbrug
Han afventer en mødeindkaldelse fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til landbrugsforhandlinger, hvor Enhedslisten foreslår en CO2-skat for landbrug, udtagning af arealer til urørt skov og biomangfoldighed finansieret bl.a. af EU-landbrugsstøtte.
– Vi skal have taget landbrugsjord ud af drift, og det kan man bruge en del af landbrugsstøtten til. Der nogle lavbundsjorde, som ikke er særlig produktive. Der er kvælstofreducerende tiltag, som både har en gavnlig samfundsøkonomisk effekt og positiv klimaeffekt.
I ådale kan konverteret landbrugsjord bruges til bedre afvanding og derved tjene et dobbelt formål ved at binde CO2 og mindske oversvømmelser.
Fagpressebureauet: Hvor meget vil det sænke landbrugsproduktionen?
– Vi skal også have omlagt landbrugsproduktionen. Vi skal sikre en fremtidig produktion, som dels er målrettet mere plantebaseret produktion, dels sikrer at unge, nye landmænd kan etablere sig.
– I dag lukket et landbrug om dagen, og gennemsnitsalderen for landbrugere er 56 år og stiger med mere end et år om året. Derfor er der brug for at sikre et generationsskifte, der kan bruges til at begynde at producere på en mere klima- og miljømæssig bæredygtig måde.
– Landbrugsproduktion er et vidt begreb. Der skal også være øget fokus på planteproduktion mere end på animalsk produktion. Den omstilling skal man også igennem på globalt plan, slutter Peder Hvelplund. (Dj/110821)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.