Inflation og energipriser er midlertidigt høje og falder tilbage, vurderer regeringen. Venstre frygter, at midlertidigheden varer længere eller vender tilbage hver vinter
Af Claus Djørup
Forhandlingspresset er åbenbart ikke så stort i Bryssel som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kunne ønske.

-Energipriser og præsidentvalg er nok baggrunden for, at der ikke er stort pres for at forhandle om Fit for 55-forslagene, vurderede Dan Jørgensen i finansudvalgets samråd fredag 17. december.

Den danske regerings melding i Bryssel er ”tværtimod”, når energipriserne bruges som argument for indgreb og opbremsning af den grønne omstilling.

Dan Jørgensen ser ikke behov for strukturelle ændringer i EU’s energipolitik og derfor heller ikke for lempeligere CO2-kvoteregler. Tværtom tilsiger stigende fossilpriser hurtigere omstilling til VE og uafhængighed af kul og gas.

Regeringen betragter de høje energipriser især på gas som midlertidige. De er et sammenfald af omstændigheder bl.a. lave fyldingsgrader i vandkraftværker, renovering på norske og norske gasfelter, stor efterspørgsel i Asien efter flydende gas (LNG) og Ruslands knappe tilførsel.

Inflation vil falde tilbage til 2 pct.
Midlertidigheden afspejles i Økonomisk Redegørelse fra samme dag. Nok er skønnet for inflationen opjusteret siden august med et halvt procentpoint til 1,8 pct. i år og med 0,7 til 2,2 % i 2022, hvorefter den falder til 1,8 i 2023 i prognosen.

Til sammenligning lå inflationen på 3,4 % i november i forhold til samme måned året før. Regeringsøkonomerne forventer altså, at inflationen falder til ro omkring det niveau, som er den europæiske centralbanks mål.

Dan Jørgensen fremhæver, at markedet indikerer, at især gasprisen falder i april 2020, når man iagttager prisen på kontrakter med lang tidshorisont (forward-prisen).

Energiforsyningssikkerheden er ikke i fare. Der er ikke tale om en samfundskritisk situation, om end situationen kan være vanskelig for den enkelte borger, husholdning eller virksomhed, der over vinteren vil opleve store energiprisstigninger, medgiver Dan Jørgensen.

Hvor varig er midlertidig
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har beregnet det nuværende prisniveaus konsekvenser for husholdninger. Eksempelvis et kontanthjælpspar med to børn. De står til en månedlig merudgift på 1400 kroner, hvis boligen opvarmes med gas, mens merudgiften er 250 kr. med et oliefyr.

Derfor er de store spørgsmål for EU-ordfører Kim Valentin (V): Hvor midlertidige er de stigende energipriser – og vil det høje niveau gentage sig vinter efter vinter?

-Vi er nødt til at tage ansvar for situationen på vore virksomheder og husholdningers vegne og lægge en plan, så vi ikke løber ind i en energikrise som i 1970’erne, lød opfordringen fra Kim Valentin på finansudvalgsmødet.

Han er bekymret for, at inflationspres og højere energipriser ændrer investeringer i vedvarende energier – at virksomheder skal bruge penge på dyrere energi i stedet for investeringer

Dan Jørgensens svar kan komprimeres til, at planen er i gang, og det er at frigøre sig fra fossile brændsler.

-Når vi sidder i andre lokaler i dette hus, er fokus ofte, hvordan kan vi kan få prisen til at stige på fossile brændsler. Det er et paradoks, sagde Dan Jørgensen.

Det paradoks tages der fat på i de kommende forhandlinger om en grøn skattereform, hvor der sættes en prislap på forurening med drivhusgasser i form af en CO2e-afgift. De forhandlinger er i øvrigt forsinkede, fordi ekspertgruppen udskyder deres anbefalinger til foråret.

Uafklaret EU-topmøde
EU’s stats- og regeringschefer var så uenige om årsag og håndtering af energipriskrisen, at emnet er udeladt i topmødeerklæringen den 16. december, skriver nyhedstjenesten Europaportalen.se.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meldte afbud på grund af sygdom, men hendes og regeringens udgangspunkt er, at dels er der ikke er behov for strukturelle ændringer i energimarkedet, dels er VE-udbygningen et redskab mod prisstigninger og ikke en årsag.

Ved forelæggelsen i europaudvalget tirsdag 14. december forventede hun en forholdsvis kort statusdrøftelse på topmødet. Foreløbige analyser af kvotehandelssystemet ETS og energimarkedet konkluderer, at der ikke er strukturelle udfordringer med markedets indretning.

Den bredere diskussion finder sted på EU-topmødet den 24.-25. marts på grundlag af de færdige analyser.

Mette Frederiksen afviste at følge nogle landes ønske om at gøre stigende energipriser til en europisk udfordring, for det ville betyde, at Danmark skulle medfinansiere de landes problemer.

-Selvfølgelig er der nogle på europæisk plan, der ønsker at gøre dette til et europæisk anliggende, så vi andre må finansiere deres udfordringer i det enkelte land. Der vil jeg umiddelbart anbefale, at man også kigger på det nationalt, men strukturelt sætter de spørgsmålstegn ved, om vi med stigende energipriser behøver at have så travlt med den grønne omstilling, altså at bruge det som argument for at slække på de grønne ambitioner, beklagede Mette Frederiksen.

Her er udfordringen ikke den grønne omstilling, men afhængigheden af det gamle bl.a. naturgas, som også er et sikkerheds- og geopolitisk problem, fordi vi (EU-landene) stadig importerer en stor mængde russisk gas, tilføjede statsministeren. (Dj/211221)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.