Fossilkrise sætter tempo på VE og elnet – energipakke 22. april. Dan Jørgensen vil have tilladelser ned på et halvt år

Af Claus Djørup / Transportmagasinet
Gasprisen vil forblive høj i et par år på grund af bombet infrastruktur og ødelagte produktionsfaciliteter, selv hvis USA og Iran indgår en fredsaftale og det bliver sikkert at besejle Hormuzstrædet. Det vil tage mindst et par år at bringe gasinfrakturen op på niveau før Iran-krigen.

De markante prisstigninger på gas og olie og de underliggende produkter kan gå over i en forsyningssikkerhedsproblemer i første omgang for flybrændstof og på sigt måske endda på diesel.

I modsætning til gas vil det kunne tage blot et par uger at bringe oliemarkedet tilbage til niveau.

– Under alle omstændigheder ser vi ind i nogle uger og måske måneder med en massiv priseffekt, men også højere priser på længere sigt. Ifald det ikke bliver bedre, hvilket desværre nok må anses for sandsynligt, kan det blive ganske meget mere alvorligt, opridser EU-energi- og boligkommissær Dan Jørgensen i en komprimeret situationsanalyse af energifossilkrisen.

Det er optakt til EU-kommissionens energipakke onsdag 22. april. Dagen efter samles stats- og regeringscheferne til uformelt topmøde i Nicosia.

Klar til sommer
EU-kommissionens plan er en aftale inden sommer om højspændingsforbindelser, godkendelsesprocesser, fordeling af investeringer ved grænsekrydsende projekter og inddragelse af naboer, altså de største flaskehalse for omstilling til grøn energi.

Den europæiske energiregning er øget med 22 mia. euro på halvanden måned eller eller cirka 8 kr. per indbygger om dagen i de 27 EU-lande.

– Det er voldsomt, og lande med mindst vedvarende energi i deres systemer er ramt hårdest, siger Dan Jørgensen. Det ville tilmed have set endnu alvorligere ud, hvis man efter 2022 ikke havde påbegyndt udfasning af gas, udrullet mere VE og diversificeret importen.

De fleste elementer i energipriskrisepakken onsdag 22. april vil være en fordel for drivhusgasreduktionen, selv om det er pris og sikkerhed og ikke klima, der står på dagsordenen.

Øget koordination af de nationale krisemekanismer
Det vigtigste element er tilbuddet fra EU-kommissionen om at koordinere indkøb af gas og olie til oplagring ud fra købmandslogik om, at fælles storindkøb giver rabatter.

Det er et tilbud, eftersom landene kan ikke tvinges til et sådant samarbejde. Dan Jørgensen tør ikke slække på kravene til fyldning af gaslagre, selv om gas koster mere end sædvanligt til sommer.

Statsstøtte
Energipakken vil indeholde bedre muligheder for målrettet, tidsbegrænset og hurtig statsstøtte til hårdt pressede industrier.
Blandt redskaberne vil være PPA (Power Purchase Agreement), altså langsigtet elkøbsaftale, der giver stabilitet, samt særlige ‘schemes’ til de mest sårbare.

Det bør ikke omfatte decideret billiggørelse af bilbrændstoffer, mener energikommissæren.

– I en situationen, hvor man kan risikere at løbe ind i forsyningssikkerhedsproblemer, er det ikke godt at tale om at købe mere. Man skulle faktisk gerne købe mindre. Derfor vil vi gerne i stedet hjælpe med andre, mere målrettede redskaber, siger Dan Jørgensen. [Se afsnittet længere nede om to danske oppositionsforslag]

Lavere skat på elektricitet
Dan Jørgensen nævner sit hjemland som forbillede for sænkning af afgifter på strøm. Det virker hurtigt. Nogle lande har fire gange højere skat på el end på gas, og det fremmer ikke elektrificering.

Knaphed på flybrændstof
Energipakken vil forholde sig til flybrændstof, som Dan Jørgensen betragter som det umiddelbart største problem på den korte bane.

Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer om, at i slutningen af maj vil man begynde med at få problemer med forsyning af flybrændstof. I første omgang må luftfartsselskaberne nedskalere deres aktiviteter uagtet Hormuzstrædet, fordi flybrændstoffet allerede er forsinket, vurderer Dan Jørgensen.

Han vil ikke opfordre til at undlade at bestille en flyrejse til sommer, men det vil nok blive betragteligt dyrere, og derfor vil der blive fløjet mindre.

Mål for elektrificering
Slagordet er væk fra molekyler til elektroner. I første omgang gælder det et pejlemærke for en strategi med elektrificeringsmål, der præsenteres inden sommer.

Elektrificeringen er stagneret i industrien de sidste 10 år, mens den begynder at rulle i transportsektoren, hvor der nu sælges flere elbiler end benzin- og dieselbiler i Tyskland, noterer energikommissæren.

Flere gasfyrede husholdninger og virksomheder skulle gerne over på varmepumper og fjernvarme.

Gridpakken fremrykkes – europæisk netplan
Udbygningen af højspændingsnettet (‘grid’ på EU-engelsk) og interkonnektorer (grænsekrysende kabler) er den største flaskehals for elektrificeringen. Danmark er bedre kørende end andre steder, hvor man ikke rigtig er kommet i gang, bemærker energikommissæren.

Dan Jørgensens analogi lyder, elnettet er ligesom 100 motorveje. Der er brug for 200, og man må kun køre på 50, altså et stort behov for både at udvide og bruge det eksisterende net mere rationelt.

Eksempelvis ofrer tyskerne fire milliarder euro (30 mia. dkr.) årligt for at slukke vindmøller, fordi deres net ikke kan håndtere strømmængden.

Han lader ane, at det igangværende puslespil med billedløse brikker erstattes af en samlet netplan for energiunionen.

Det kontroversielle er selvfølgelig mere magt til EU, medgiver Dan Jørgensen. EU-kommissionen får magten til at lave et scenario for Europa, som vil være det mest rationelle, men vi tvinger ingen til noget, pointerer han. Det er et plussumsspil og ikke et nulsumsspil.

– Når vi får mere magt i EU, givet det samtidig landene bedre mulighed for at udføre de gode, rationelle ting, hvis de vil.

Billeder af kabellægningen mellem Nordnordsjælland og Skåne ligger på Steen Toft Jørgensens netside om fornyelse af 400 kV el-forbindelse Hornbæk-Sverige (2026)

Gridpakken – tempo på tilladelser
Mellem Ålsgårde og Hornbæk er Energinet ved at lægge kabler til renovering af en dansk-svensk 400 kV kabelforbindelse , som fik grønt lys af Mark- og Miljödomstolen i Växjö den 10. marts i år. Dommen er på 127 sider.

Det er et af mange eksempler på, at bureaukratiet almindeligvis tager dobbelt så lang tid som anlægsarbejdet.

Dan Jørgensens aspiration er tilladelsesprocesser på et halvt år både for net og produktionsfaciliter, dog op til to år for komplicerede tilfælde.

– Tilladelser skal gå meget stærkere. Der er mange bøvede regler og EU-lovgivning, der skal tages hensyn til, og vi er i gang med at rydde op i det. Det nytter ikke, at én fugl kan stoppe et projekt, der leverer strøm til en halv million mennesker, oplyser Dan Jørgensen – selv fuglenørd – med henvisning til et havvindprojekt, det tog to et halvt år at opføre efter fem års papirarbejde.

En af simplificeringerne bliver at vurdere fugle på population i stedet for individniveau.

Gridpakken – deling af omkostninger Danmark og Tyskland skulle selv finde ud af at forhandle en fordeling af omkostningerne ved Energiø Bornholm-projektet. Dan Jørgensen vil gerne tilbyde en EU-model, hvor man så at sige samler projekter i regionale puljer.

Måske er et projekt ikke rationelt for et land, men for regionen. Hvis man eksempelvis laver fem projekter sammen, så kan man nok deltage i det femte projekt mod at få lov at være med i hele puljen, ræsonnerer energikommissæren.

Gridpakken – hensyn til naboerneEndelig lægger Dan Jørgensen op til lovpligtig inddragelse af naboer, hvor man kan plukke mulige redskaber fra en liste.

– Man skal gøre noget for at være mere attraktiv, siger han.

Situationen for det europæiske grid er præget af barrierer og underinvestering. Dan Jørgensens analogi lyder, elnettet er ligesom 100 motorveje. Der er brug for 200, og man må kun køre på 50, altså et stort behov for både at udvide og bruge det eksisterende net mere rationelt.

Eksempelvis ofrer tyskerne fire milliarder euro (30 mia. dkr.) årligt for at slukke vindmøller, fordi deres net ikke kan håndtere det.

Datacentre, batteriparker og el-vognmænd konkurrere om tilkoblinger
Vognmænd må vente i op mod to år på at få ladestandere til ellastbiler, solcelleparker kan ikke blive tilkoblet tidligt nok, datacentres elforbrug eksploderer, og sådan vokser køen af nye storforbrugere, som herhjemme har fået Energinet til at give sig selv tre måneders tænkepause.

Dan Jørgensen drager den konsekvens, at der må prioriteres. Han forbereder et bud på prioritering mellem bestillere af opkoblinger til elnettet.

-Der er sket ting inden for de sidste år, nogle steder i Europa endda inden for de sidste måneder, som ingen kunne have forudset, og datacentrene er drivende på det, siger Dan Jørgensen. Nærmere kommer han ikke en kommentar til statsrevisorernes kritik af Energinet.

Der er en glædelig ketchupflaskeeffekt i industrien, at man lige pludselig vil elektrificeres, men det tager lang tid at lave kablerne og få dem tilsluttet. Videre er batterier en ny teknologi. Batteriparker er en god idé og hjælper med at stabilisere, men de skal indgå i den samlede planlægning, for ellers bliver de en del af problemet, påpeger energikommissæren.

EU-kommissionen forbereder en strategi for digitalisering og datacentre.

– Jeg kan allerede godt sige, at alle lande bør tænke sig om i forhold til prioriteter. Vi står med det luksusproblem, at den grønne omstilling er oppe i fart, drevet af priser og sikkerhed. Det er en god ting, men det betyder også, at der bliver nødt til at blive lavet nogle prioriteter, understreger Dan Jørgensen.

– Vi har brug for datacentre og det er en måde at gøre os uafhængig af resten af verden, men man skal tænke datacentres kæmpe forbrug ind i planlægningen af sine energisystemer. Man kan lave incitamenter på forskellige måder. Danmark er længere fremme end så mange andre steder med at bruge tariffer til at sikre, at de er omkostningsafspejlende både i forhold til, hvor man er placeret geografisk og tidspunkter på dagen, når man bruger energien, siger han.

To danske oppositionsforslag er svensk politik
Det rykker rundt omkring i EU-landene for at komme bilister til undsætning. Således kræver den svenske regering, at den prompte kan nedsætte energiafgifter til et lavere niveau end EU’s minimum.

Den svenske position ligger mellem Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

De to partier har fremsat hvert sit beslutningsforslag om at sænke afgifter på benzin og diesel til EU’s minimum, hvilket vil sænke standerprisen med henholdsvis ca. 2,68 kr. pr. liter benzin og 1,80 kr. pr. liter diesel.

Danmarksdemokraterne indskrænker sig til at foreslå, at afgiften suspenderes året ud, mens Dansk Folkeparti lader den være varig. Videre foreslår DF, at momsen på bilbrændstoffer nedsættes med 10 procentpoint til 15 %.

DF’s forslag vil ifølge partiet i øjeblikket vil koste staten netto 5,8 mia. kr. i mistede indtægter, som findes ved at aflyse Energiø Bornholm, havvindsudbuddet og brintinfrastrukturprojekter. Heri ligger forklaringen på, at de to partier ikke kan samle sig om et fælles forslag. DD er nok imod såkaldte jernmarker, men støtter VE til havs og på tage.

– De stigende benzin- og dieselpriser gør det markant dyrere at få enderne til at mødes i dagligdagen. Staten ikke skal opkræve så store beløb i afgifter, mens benzin- og dieselpriserne er på himmelflugt, anfører Inger Støjberg (DD) og Dennis Flydtkjær (DD) i forslaget.

Som sagt er EU-energi- og boligkommissær Dan Jørgensen generelt og overordnet imod at gøre benzin og diesel billigere via afgiftssænkning, fordi direkte prisstøtte til benzin, diesel og gas vil forværre energifossilkrisen.

– Det er min klare anbefaling, at man ikke bør sænke afgiften på benzin. Det er ikke sådan, at vi forbyder det. Der kan være nationale forhold, der gør, at man finder at det er det eneste nødvendige og effektive måde at beskytte nogle borgere på, men overordnet er det ikke en god idé, siger Dan Jørgensen. (190426)

Grønt lys fra EU-topmøde til fossilvenligere initiativer
Den forestående energifossilkrisepakke indgik i EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens oplæg på EU-topmødet torsdag 19. marts, som gav grønt lys til klimapolitiske lempelser parret med investeringsstøtte.

Til gengæld undlades indgreb i selve markedspriserne, hvorved man undgår øget efterspørgsel qua kunstigt lavere priser.

Ursula von der Leyen beskriver initiativerne med tre t-ord på engelsk: temporary, tailored and targeted, altså tidsbegrænset, tilpasset og målrettet.

Dan Jørgensens energipakke bygger på, at medlemslandene får lov at yde mere statsstøtte end allerede til kompensation for øgede energiomkostninger. EU-kommissionen vil samarbejde om nationale planer for dæmpning af brændselsomkostninger ved produktion af elektricitet.

Dernæst forbedres eltransmissionsnettets effektivitet samt tillader medlemslandene at nedsætte nettariffer for energiintensiv industri, hvilket normalt omfatter cement, stål og kemi.

For det tredje kommer der forslag om lavere skatter og afgifter på elektricitet, og afgift af elektricitet skal være lavere end beskatning af fossile brændstoffer, som Dan Jørgensen indirekte bekræfter ved at tale om, at nogle steder er afgiften fire gange højere ende på gas.

Kvotesystemet revurderes til juli
På pressemødet i de første minutter af 20. marts lagde Ursula von der Leyen op til det sidste punkt med en hyldest til CO2e-kvotesystemet ETS, som ændres på fire måder:

1) Industriens bekymringer imødekommes ved lempelse af kriterier for tildeling af ”gratiskvoter”

2) Markedsreserven af CO2-kvoter bruges mere aktivt for at mindske store prisudsving

3) Revurdering af CO2-kvotesystemet i juli i år skal føre til et mildere forløb efter 2035 for industri og den maritime sektor

4) Investeringsstøtte til dekarbonisering kaldet ”ETS-investment booster” med et budget på omkring 30 mia. euro (223,5 mia. kr.), der finansieres ved salg af 400 mio. kvote, dvs. en forventet kvotepris på 75 euro (559 kr.)

Ursula von der Leyen lover dels hurtig sagsbehandling efter først til møller-princippet og fokus på de fattigere EU-lande.

CCS-kreditter
Med blik på ETS-vurderingen støtter Dansk Industri i sit høringssvar til Klimarådets status fra den 26. februar, at kreditter for kulstoffjernelse (CO2-lagring, CCS) integreres i CO2-kvotesystemet.

-Integrationen kan skabe øget likviditet og dermed gøre ETS stærkere i forhold til fremtidige investeringer, hedder det.

Hjemmelavet energisikkerhed
Vi skal øge vores energisikkerhed, og derfor skal vores egen produktion af energi øges hvad enten det er nuklear eller vedvarende energi, pointerede EU-topmødeformand Antonió Costa på det natlige pressemøde for en måned siden. (190426)

www
Punkterne 38-41 i EU-topmødets erklæring 20. marts 2026 omhandler betalelig energi og klimapolitik:

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.