Klimaforsker: Hver fjerde ton drivhusgas kan klares for 20 dollar
Af Claus Djørup
Energieffektivisering (EE) er spredt rundt i IPCC-rapporten om muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser ikke mindst i erhvervsbygninger, boliger og industri, men der gives ikke et samlet billede af dette middel.
-Det er ærgerligt, for det kunne være et stærkt budskab sammen med nogle af de andre stærke budskaber, siger Adrian Lema, som er chef for Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI, som er Danmarks kontaktpunkt til FN’s klimapanel ”The Intergovernmental Panel on Climate Change” (IPCC).
Han betegner rapportens omtale af energieffektiviserings muligheder og udviklingspotentialer som markant.
Det bliver svært at holde sig inden for Paris-aftalens 1,5-2 graders stigning, men det er ikke umuligt. Der er tilmed en økonomisk tilskyndelse til at bremse drivhusgasudledningen. Det er billigere at løse klimaproblemet end konsekvensernes omkostninger, pointerede Adrian Lema ved lanceringen af rapporten på DTU mandag 4. april.
Hvert fjerde ton kan fjernes for under 135 kr.
Selv om energieffektivisering ikke behandles som et samlet middel, så noterer DTU-professor Kirsten Halsnæs, at der lægges mere vægt på energieffektiviseringer end tidligere, hvilket bl.a. præger kapitlet om bygninger.
Halvdelen af den nuværende globale drivhusgasudledning kan fjernes i 2030 for under 100 dollar (ca. 675 kr.) per ton CO2. Halvdelen af dette – en fjerdedel – kan såmænd fjernes for under 20 dollar (ca. 135 kr.) per ton ved f.eks. at udskifte en gammel bil eller isolere huset, påpeger Kirsten Halsnæs, som er blandt klimarapportens hovedforfattere.
Videre kunne op til 10 % af de globale udledninger fjernes ved at stoppe statstilskud til fossile brændsler.
Teknologier anskues enkeltvis
– Når man ser på teknologierne hver for sig, så kommer man til at mangle, hvordan de virker sammen i hele systemet. (…) I virkelighedens navn har man (kun) kigget på de enkelte teknologier, svarede Kirsten Halshæs på et spørgsmål på pressemødet om sammenligning af eksempelvis vind, atomkraft og kul.
– Der er en stor opgave i at matche den fluktuerende produktion med det fluktuerende forbrug, og der er store rationalisering- og effektiviseringsgevinster i det. Det arbejder DTU-forskere med, supplerede DTU’s prorektor Rasmus Larsen på det tekniske universitets center for strøm og energi med kig ind til en elbil på laboratoriet bag glasruden.
Rapporten bestyrker danske prioriteter
Fagpressebureauet: Får rapporten regeringen til at ændre klimapolitiske prioriteter?
– Denne rapport viser, at vi nok ikke er helt galt på den, svarede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Det gælder både mål og teknologier.
– Energieffektivitet er tit lidt det, der bliver glemt i de store politiske planer, medgav/indrømmede/påpegede han.
– Jeg tror, at det hænger sammen med, at det er nemmere at tale om store vindmøller, som alle kan se, end om en lille dims inde i maskinen, der kan spare virkelig meget, fortsatte Dan Jørgensen og slog et slag for det internationale energiagentur IEA’s globale konference i Sønderborg om energieffektivitet den 8.-9. juni.
Energieffektivitet er svær at måle
Energieffektivitet i industrien er central for at holde den globale temperatur under 1,5°C.
Forklaringen på, at energieffektivisering ikke behandles som et samlet middel, kan findes langt inde i rapporten i afsnit 6.6.2.5, hvor det konstateres, at effektiviteten er svær at definere og måle på tværs af hele økonomien.
Investeringer i energieffektivitet foregår ikke isoleret, men i konkurrence med andre prioriteter og som en del af en kompleks, langvarig investeringsproces.
”På trods af måleproblemer antager stort set alle undersøgelser, der omhandler netto nulenergisystemer, forbedret energiintensitet i fremtiden (høj tillid),” hedder det i rapporten.
Energiforbruget vil dog stige trods energieffektiviseringer som følge af befolkningstilvækst og udvikling.
Det behøver dig ikke at antaste målet om klimaneutralitet i 2050, hvis visionen om CO2-fangst i stor skala også fra biomasse (biogen kilde) ligefrem fører til negativ udledning – ‘negativ’ i ordets matematiske forstand. (Dj/060422)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.