Wammen og Kofod: Forfatningsdom forværrer Polens situation

Af Claus Djørup
Hvad vil den danske regering gøre, hvis EU-domstolen dømmer i modstrid med grundloven?

Det er det centrale spørgsmål for Dansk Folkeparti, som går i brechen for Polen i striden med EU om den polske forfatningsdomstols afgørelse om forfatningens forrang i forhold til EU-retten.

– Tyskland og Danmark har tidligere trukket i den juridiske håndbremse, når det drejer sig om forholdet mellem EU-lovgivningen og grundloven. Det er hvad den polske højesteret har gjort, siger. EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Danmark skal gøre det samme som Polen i sag om grundlov eller EU-ret, mener han

Alex Ahrendtsen bombarderede først finansminister Nicolai Wammen (S) og derefter udenrigsminister Jeppe Kofod (S) med spørgsmål om Polen, da de to ministre var i europaudvalget fredag 15. oktober om forestående ministermøder.

– Den polske højesteret har taget stilling til, om et konkret spørgsmål er i strid med den polske forfatning. Hvis det er det, så bliver man nødt til at reagere på det i Polen ligesom vi ville være nødt til det i Danmark, sagde Alex Ahrendtsen.

Polsk lavpunkt
– Med dommen har den polske forfatningsdomstol på den polske regerings foranledning forværret den i forvejen bekymrende situation omkring retsstaten i Polen. Det er endnu et lavpunkt i den triste historie om de alvorlige udfordringer på retsstatsområdet i Polen, replicerede Jeppe Kofod.

-EU-rettens forrang blev knæsat i 1964. Hvis man har haft nogle juridiske udfordringer, så har man løst det i forbindelse med sin tiltrædelse. Så kan Polen ikke komme bagefter og sige, at Polen ikke er bundet af traktatens bestemmelser, fastslog udenrigsministeren..

Han afviser, at den polske dom kan sammenlignes med de danske og tyske domme, der tager stilling til EU-rettens forrang og rækkevidden af EU’s kompetence.

– For det første handler den polske dom netop om EU-domstolens vurdering af de polske domstolens uafhængighed, dvs. kernen i retsstatsprincippet.

For det andet lader det til, at den polske dom er mere vidtrækkende end de eksempler, man har henvist til. Fra polsk side stiller man tilsyneladende grundlæggende spørgsmålstegn ved EU-domstolen og traktaternes autoritet. Det gør det stærkt problematisk, erklærede Jeppe Kofod.

Polxit
EU-ordfører Kim Valentin (V) konkluderer, at i sidste ende kan det medføre, at Polen ikke skal være medlem af EU, hvis de ikke finder ud af, hvordan det egentlig fungerer.

– Det bliver sagt mellem linjerne, men jeg tror ikke, at man kan være sød med retsstatsprincippet og tro, at det nok gå over de næste 5-10 år. Dette er så afgørende dele af traktater og aftaler, at det skal bare være på plads. Retsstatsprincipperne er grundlæggende for hvordan vi samarbejder, sluttede Kim Valentin.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) er også på udsmidningsholdet: – I Polen er der tale om, at domstolene er politisk udpegede og politisk afsat. Disse politiske domstole har så konstateret, at det må ingen blande sig i. Spørgsmålet er, om man kan have den holdning inden for EU.

Politisk udpegede dommere ikke et demokratisk særsyn
– Politisk udpegede højesteretsdommere behøver ikke at være et problem. Det kender vi også fra andre toneangivende demokratiske lande, anførte Alex Ahrendtsen, som formentlig mente USA.

Hans bekymring gik på, at ministrene ikke kunne give et klart svar om EU-rettens forrang i forhold til grundloven.

-Med den juridiske viden, jeg har, så står den danske grundlov over EU-retten, sagde Alex Ahrendtsen. Han afventer et notat fra justitsminister Nick Hækkerup (S), som sandsynligvis vil blive fulgt op med et samråd med enten justitsministeren eller statsminister Mette Frederiksen (S).

Maastrichtdommen
Nick Hækkerup kridter dog banen af i et svar om EU-rettens forrang til Morten Messerschmidt (DF) den 16. august. Her citeres en præmis i højesteretsdommen fra 1998 i Maastricht-sagen om, at EU-retsakter skal holde sig inden for den overdragne suverænitet.

”Danske domstole må (…) anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis.”

En kvart billion kroner på højkant for Polen
Polen og Ungarn bliver hurtigt hovedtemaet, når europaudvalget har budget eller genopretningsplaner på dagsordenen. Den 1. oktober advarede Søren Bo Søndergaard mod at ”udbetale til et hul”, når man ikke kan stole på kontrolmekanismerne.

– Hvis retsstatsmekanismen ikke på plads, så kan pengene ikke udbetales, lød opfordringen ved den lejlighed fra Kim Valentin i debatten om et EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsordninger (SURE).

– Danmark sidder ikke bare på sidelinjen, men er direkte inde i kampen og sige til EU-kommissionen, at dette er vigtigt. Der er ikke en uklarhed. EU-møder kan være diplomatiske. Jeg har ikke pakket det ind, understregede finansminister Nicolai Wammen (S) den 1. oktober.

Polen søger om 36 mia. euro (268 mia. kr.) i støtte og lån i sin nationale genopretningsplan, som EU-kommissionen kommer til at godkende som en af de sidste hvis overhovedet på grund af retsstatsbrud.

Polen står også til at modtage mere end hver sjette af de i alt 72,2 mia. euro (538 mia. kr.) i EU-kommissionens oplæg en social klimafond.

– Afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol i sidste uge er meget bekymrende. Der bør være en meget stærk sammenhæng mellem efterlevelse af retsstatsprincippet og adgang til EU-midler. Jeg synes grundlæggende, at vi ikke skal betale til lande, der ikke lever op til retsstatsprincippet, pointerede Nicolai Wammen på ny den 15. oktober.

Om sagen
Det polske forfatningstribunal (Trybunał Konstytucyjny) udskød domsafsigelsen om EU-rettens forrang fire gange, inden 10-2 afgørelsen forelå den 7. oktober i sagen K 3/21.

Udenrigsministerens resumé om forløbet:

Den polske sag blev indledt i marts af den polske regering. Baggrunden var, at Polen var blevet dømt ved EU-domstolen for at tilsidesætte traktatens bestemmelser om bl.a. domstolenes uafhængighed. Den polske regering spurgte den polske forfatningsdomstol om de grundlæggende traktatbestemmelser som fortolket af EU-domstolen var forenelige med den polske forfatning.

Torsdag 7. oktober fulgte den polske forfatningsdomstol den polske regering og slog fast, at en række grundlæggende principper i EU-traktaten – herunder om domstolsprøvelse og effektiv retsbeskyttelse – ikke er forenelig med den polske forfatning.

– Dermed tilsidesatte man hele vort fælles juridiske grundlag. Det er stærkt bekymrende – for at sige det mildt, konkluderede Jeppe Kofod.

EP-debat med Polens regeringschef
EU-parlamentet har en stor debat tirsdag 19. oktober kl. 9-13 i Strasbourg om retsstatsprincipper og Polen. Polens ministerpræsident Mateusz Morawiecki og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen deltager i debatten. (Dj/161021)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.