* Justitsministeren ønsker strammere EU-regler i jagten på pædofilt indhold
* Konservative: Vi har kun ministerens ord for, at retsgarantierne er overholdt
* Radikale Venstre: Tekstbeskeder bliver scannet før kryptering
* SF: Borgernes elektroniske kommunikation høstes af techgiganter, hvis hele forretningsmodel er at opsamle data
* Svensk minister: Socialmedievirksomheder er for træge med hjælp til politiet

Af Claus Djørup
De nedtagne røde postkasser fremmanes i en analogi om kontrol med elektroniske beskeder. Postbuddet åbner brevet før det lægges i og krypteres, med andre masseovervågning i jagten på voldtægtsvideoer af børn.

I disse uger og måneder kulminerer års diskussion i EU om CSA-forordningen (Child Sexual Abuse, seksuel misbrug af børn) med trilogforhandlinger mellem ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen om den endelige udformning.

Ministerrådets kompromisforslag var ved at falde til jorden under efterårets danske EU-formandskab, da Tyskland gennemtrumfede modifikationer. Justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) kom til kort med et målrettet opsporingspåbud med sikkerhedsgarantier frem for blot frivillig scanning.

– De brodne kar blandt techvirksomhederne interesserer sig mere for at tjene penge end om deres platform bruges og misbruges som led i helt ubegribeligt kyniske overgreb mod små børn, erklærer Peter Hummelgaard Thomsen.

Regeringen tillader sig for meget systematisk overvågning i bekæmpelsen af pædofili, når man spørger oppositionspartier til højre og venstre.

Ministerrådet gør den frivillige scanningsordning permanent, udvider anvendelsesområdet til tekstkommunikation, åbner for nye indgreb såsom fjernelse af tekst eller link (‘delistning’) uden dom samt inddrager nye aktører, anfører noget nær den samlede opposition.

Hertillands kulminerede diskussionen foreløbig i it-, rets-, europa-, undervisnings- og kulturudvalgenes åbne samråd fredag 9. januar, da Peter Hummelgaard Thomsen skulle redegøre for dels håndtering af forhandlingsmandatet fra 2023, dels grundlovsmedholdeligheden af scanning af tekstbeskeder.

Det sidste omtales som at åbne brevet, før det puttes i postkassen, altså før det krypteres.

Regeringen tæt på at være i mindretal
Lad det være afdramatiserende sagt straks: Der lægges ikke op til ministerstorm endsige en næse, om end det halvanden time samråd følges op med flere spørgsmål. Otte oppositionspartier samt løsgængerne Theresa Scavenius og Jeppe Søe stod bag samrådet.

Lederen af folketingets 12. parti, Lars Boje Mathiesen (BP), er ikke medlem af de inviterede udvalg og deltog ikke, men der er ikke tvivl om hans holdning. Han var temmelig aktiv under førstebehandlingen af et chatkontrolkritisk borgerforslag den 18. december: – Vi skal ikke bare nikke ja til regeringens masseovervågning, fordi Socialdemokratiet har et mantra, der siger, at overvågning er frihed.

Med sygdomsplagede Peter Seier Christensen, der oprindeligt blev valgt på Nye Borgerliges liste, kan påregnes mindst 88 folketingsmedlemmer, der er imod regeringens politik på dette område.

Overgreb opfanges hvert 48. minut
Kernen i regeringens holdning udtrykkes af digitaliseringsordfører Birgitte Vind (S): NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) opfangede i 2024 11.169 tilfælde af billeddeling med seksuelle overgreb mod børn, og det førte til dom i 469 sager på baggrund af den eksisterende frivillige scanning.

– Det er saftsuseme mange på et år! Det er dybt alvorligt. Det kan vi da ikke sidde overhørig, siger Birgitte Vind.

– Mange platforme er ikke interesseret i at lægge baggrund til pornografisk materiale. Havde vi ikke haft den ordning med scanning, ville færre være blevet opdaget. Vi kommer ikke udenom, at det er nødvendigt at gøre noget, så jeg forstår ikke, at oppositionen er imod at fortsætte ordningen, slutter Birgitte Vind.

Alle mistænkeliggøres
– Bekymringen er ikke blevet mindre hos Dansk Folkeparti for, at det reelt vil ende med masseovervågning af alle danskeres fortrolige oplysninger, der bliver sendt via beskedtjenester, siger it-, rets- og ytringsfrihedsordfører Mette Thiesen (DF).

Hun er knaldhård over for besiddere af børneovergrebsmateriale, men at masseovervåge alles digitale kommunikation er dels ude af trit med formålet, dels er det krævende at gennemgå alle de scannede såvel lovlige som ulovlige beskeder. Pædofile kan slippe af krogen, fordi de ikke hittes i det omfangsrige materiale.

Mette Thiesen betegner den eksisterende såkaldt frivillige ordning som et retsmæssigt vakuum, som blev indført, fordi nogle techgiganter brød gældende lovgivning, og det vakuum lovliggøres i forslaget om, at techgiganter kan høste informationer. Der må anvendes andre målrettede metoder i efterforskningen.

Hun mener, at pædofile overgreb misbruges som argument for masseovervågning ligesom ved folkeafstemningen om retsforbeholdet.

– Ministeren formåede ikke at svare godt for sig. Man mistænkeliggør alle danskere for at fange de kriminelle, som vi alle godt vil fange, slutter Mette Thiesen.

Kører i ring
Liberal Alliances it- og EU-ordfører kom ud fra samrådet med en fornemmelse af, at det kører i ring.

– Det er et teknisk emne, og vi stiller tekniske spørgsmål. Jeg er oprigtig i tvivl om, hvorvidt han (justitsministeren, red.) forstår det, eller om han er så klog, så han ikke svarer på tekniske spørgsmål. Så vi er ikke blevet klogere, konkluderer Alexander Ryle (LA).

Systematisk overvågning af alt
Svarene var dårligere end spørgsmålene, istemmer løsgænger Theresa Scavenius.

Hun har opmærksomheden stift rettet mod den systematiske scanning før krypteringen, selv om der ikke er en kriminel adfærd.

Den oprindelige intention kommer ind ad bagveje via delegerede retsakter, evaluering om tre år og teknologier under udvikling. Der er behov for en opdateret juridisk vurdering, siger Theresa Scavenius.

Ministerrådets juridiske tjeneste sagde om den oprindelige version, at det strider mod de grundlæggende rettigheder. Der er ikke lavet en tilsvarende vurdering af kompromisforslaget.

Det kræver en juridisk nærmest domstolsprøvelse at få testet, om forsikringen om overholdelse af de grundlæggende rettigheder holder i forhold til den systematiske overvågning af alt, pointerer Theresa Scavenius.

Opsporingspåbud ad bagdøren
EU-parlamentet lægger vægt på bedre beskyttelse af ofre og flere ressourcer, mens ministerrådet fokuserer på fleksibilitet, større indflydelse til medlemslandene og løsere formuleringer, sammenfatter Theresa Scavenius den lange liste over institutionernes positioner til trilogen.

Kriterierne for artikel 4 og 5 (risikobegrænsning og risikorapportering, red.) er en delegeret retsakt, dvs. det er en åben ladeport. Der kan indføres et de facto opsporingspåbud, hvis man vil, siger Theresa Scavenius med baggrund i listen over ændringsforslag.

De to artikler handler om virksomhedernes henholdsvis risikobegrænsning mod udbredelse af overgrebsmateriale og risikorapportering

Intet i forordningen kan fortolkes sådan, at det indfører opsporingsforpligtelse for en udbyder, replicerede justitsministeren.

– Det følger af det danske kompromisforslag, at forordningen ikke må tolkes sådan, at den indfører forpligtelser, der tvinger udbyder til af onlinetjenester til at dekryptere data, fastslog Peter Hummelgaard Thomsen om cybersikkerhed.

Brugerne accepterer selv scanning
Peter Hummelgaard Thomsen afviser at sætte sit ministerium til at koncipere et notat om forholdet til grundlovens §72.

Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til grundloven, herunder grundlovens § 72 om meddelelseshemmelighed, eller om EU’s charter for grundlæggende rettigheders artikel 7 og 8, lyder hans begrundelse.

Nu skal læseren spidse ører og tænke på sin egen adfærd, når en platform beder om ens accept af ‘terms’. Justitsministeren argumenterer nemlig med, at den eksisterende frivillige ordning – som foreslås gjort permanent – hviler på det almindelige aftaleforhold mellem udbyder og bruger, altså vilkårene ved benyttelse af en tjeneste.

-Hvis man som bruger ikke ønsker, at en platform skal kunne scanne indholdet af ens kommunikation, har man mulighed for at fravælge den pågældende platform. Vælger man derimod at give sit samtykke, gælder der en række klare sikkerhedsgarantier., erklærede Peter Hummelgaard Thomsen i samrådet.

Virksomhederne må ikke scanne mere end strengt nødvendigt for at opdage seksuelt misbrug af børn, og de grundlæggende regler for databeskyttelse gælder stadig, understregede han.

Udløber 3. april
Den frivillige ordning er en midlertidig undtagelse fra reglerne om e-privacy i fem år, der skulle bruges til at finde en løsning. Den udløber 3. april i år og blev indført i 2021, da man opdagede, at techgiganterne agerede i strid med europæisk lovgivning og grundlæggende rettigheder, påpegede Lisbeth Bech-Nielsen.

-Det betyder ikke, at den per automatik skal fortsætte, ræsonnerede hun.

-Borgernes elektroniske kommunikation bliver de facto scannet, og de data ryger selvfølgelig til de techgiganter, hvis hele forretningsmodel er at opsamle data på borgerne for i bedste fald at kommercialisere det, men i den farlige verden vi lever i nu, at våbengøre de data, sagde Lisbeth Bech-Nielsen.

– Der er brug for en ny juridisk vurdering, da tekstbeskeder ikke er omfattet af den nuværende ordning, indsparkede it- og forskningsordfører Stinus Lindgreen (R). Det er ikke længere kun billeder, som kan scannes.

Tekst, video, billeder og links kan scannes i dag, men ikke lyd. Før 2021-ordningen gjaldt det kun billeder.

Konservativ: Vi har ingen juridisk vurdering
– Vi har kun ministerens ord for, at retsgarantierne er overholdt, at ministerrådets kompromisforslag holder sig inden for de oprindelige juridiske rammer. Vi har ingen juridisk vurdering, opsummerer it-ordfører Dina Raabjerg (K).

– Jeg er tiltagende frustreret over, at vi ikke kan få eksterne, uafhængige vurderinger af kompromisforslaget og om det holder sig inden for det mandat, som ministeren fik i 2023. Vi har kun justitsministerens og Justitsministeriets vurdering, og det er ikke helt uafhængigt. Det vil være rart at få nogle objektive øjne udefra til at kigge på det, siger hun til Fagpressebureauet.

Ingen mennesker er i stand til objektivt at vurdere sig eget arbejde, tilføjer hun tilstræbt diplomatisk.

Digital brevhemmelighed en illusion
Dina Raabjerg er også frustreret over diskussionen om, hvorvidt krypteringen af tekstbeskeder brydes. Endelig savner objektive kriterier for, hvornår krypteringen anses for svækket – hvem vurderer, om krypteringen er undermineret.

Juristerne ved jo ikke noget om kryptering, bemærker hun.

Gammeldags brev er ikke et reelt alternativ
Her kommer de nedtagne postkasser ind.

Vi har ikke reelle muligheder for en hurtig skriftlig kommunikation, hvis man ikke benytter en elektronisk tjeneste, og her skal brugere skrive under på betingelser for at kunne bruge tjenesten, herunder at der foretages scanning.

– Folk har reelt ikke et frit valg. Brevhemmeligheden forsvinder, fordi vi giver techgiganterne lov at læse i brevene. Man er jo nødt til at læse teksten, hvis man vil finde ud af, om noget er ulovligt i forhold til CSA-ordningen. Derfor bliver Stinus Lindgreen ved med at hive fast i det med teksterne, fremhæver den konservative ordfører.

Det ligger i et af samrådsspørgsmålene: Hvordan vil man sikre, at techgiganter i en tvungen eller frivillig ordning for scanning af materiale ikke opsamler eller anvender flere data end nødvendigt, når regeringen selv anerkender, at techgiganter i dag gentagne gange bryder EU-lovgivningen – og hvilke kontrolmekanismer der skal sikre, at danskernes data ikke misbruges?

Snagen og spionage
Dina Raabjerg stiller spørgsmålet, om der er et sikkerhedspolitisk ‘issue’. Virksomheder kan ikke sende krypterede beskeder uden risiko for, at techgiganter scanner og læser teksten.

-Det er sikkert som amen i kirken, at der kommer til at være mennesker, der tror, at de kommunikerer hemmeligt, hvor de får scannet deres tekst, siger Dina Raabjerg.

– Jeg er bekymret for, at techgiganter bruger indholdet fra scannede tekster, eller at fjendtlige stater beder dem om at gøre det.

– Jeg har ingen sikkerhed efter dette samråd på, at ministeren har handlet inden for det mandat, han har fået af europaudvalget. Jeg har heller ingen juridisk vurdering fra ministerrådets juridiske tjeneste af det seneste forslag, så jeg kender heller ikke konsekvenserne, og jeg har ingen sikkerhed for, at der bliver lukket ned for techgiganter, hvis de ikke overholder lovgivningen og læser med. Datatilsynet kan kigge efter …. men Datatilsynet kigger i dag og konstaterer, at de (techgiganter, red.) bryder lovgivningen.

– Jeg har overhovedet ingen sikkerhed! Så gør justitsministeren det til et spørgsmål om børn. Det har intet med børnene at gøre. Det har at gøre med overvågning, privatliv og sikkerhed, slutter Dina Raabjerg.

Mandatet fra 2023
Justitsministeren afviser kritikken af, at han ikke har søgt om et nyt forhandlingsmandat, eftersom ministerrådets kompromisforslag er mindre vidtgående end mandatets rammer fra 15. september 2023.

Mandatet blev alene støttet af SVM-regeringen, og selv da var der uro hos Venstre og Moderaterne, som Fagpressebureauet beskrev som revolte hos Venstre mod mandat til it-overvågning.

Videre udtalte ministerrådets juridiske tjeneste sig i sin tid ikke imod den frivillige scanning, hvorfor der heller ikke er behov for at spørge på ny, ræsonnerede justitsministeren.

Den nuværende ordning omfatter som sagt tekst, video, billeder og links, men ikke lyd. Det er bl.a. Snapchat, TikTok, Discord, Google, Microsoft, Meta og Instagram, mens krypterede tjenester som Whatsapp og e-message ikke falder indenfor.

Det mørke net vinder frem
Forslaget er symbolsk, populisme og falsk tryghed, formanede Jeppe Søe. Han forudser, at trafikken skubbes over til de flere hundrede såkaldt censurfri fildelingsjenester uden for EU, hvor det bliver endnu vanskeligere at gribe ind. Han opfordrede justitsministeren til at finde huller i lovgivningen ved at benytte tjeneste uden for EU.

Amerikanernes indberetningscenter NCMEC (National Center for Missing & Exploited Chrildren) har anmeldt flere danske sager, betryggede Peter Hummelgaard Thomsen.

Ordningen har ifølge NSK givet politimyndigheder i EU landene gode muligheder for at forebygge, efterforske og retsforfølge sager omhandlende seksuelt misbrug af børn, oplyser han.

21 spørgsmål
It-udvalgets formand, Lisbeth Bech-Nielsen, bebudede et skriftligt spørgsmål om et centralt stridspunkt mellem justitsministeren og Stinus Lindgreen om scanning af tekstbeskeder før krypteringen: – Er det ikke korrekt forstået, hvis man scanner materiale, der senere bliver krypteret, så ligger det selvfølgelig hos techgiganterne, som kan 1) gøre med det hvad de vil, 2) producere et sikkerhedsproblem?

It-udvalget har stillet i alt 21 spørgsmål (nr. 28-48) efter samrådet.

Justitsministeren er overtydet om, at trilogen ikke fører flytter meget i ministerrådets holdning. Videre kunne den eksisterende ordning forlænges midlertidigt, hvis trilogen trækker ud. EU-kommissionen foreslog 19. december en interrimsordning.

It-udvalget skriver betænkning den 4. februar over borgerforslaget om nej til chatkontrol.

Svensk indgreb
Utilfredshed med techmedieselskabers sløve ageren over for banders rekrutteringsannoncer er baggrunden for, at svensk politi skal have hjemmel til at pålægge platforme at fjerne rekrutteringsindhold online inden for en time.

Det fremgår af et lovudkast om bekæmpelse af rekruttering af børn til organiseret kriminalitet, som justitsminister Gunnar Strömmer (M) sendte tirsdag 13. januar.

Nogle sociale medievirksomheder gør ikke tilstrækkeligt for at hjælpe politiet, konstaterer Gunnar Strömmer i en debatindlæg i Expressen. (Dj/140126)

www
Justitsministerens samrådsbesvarelse
NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) om den nuværende ordnings effektivitet
Videolink til samrådet 9. januar 2026
Ministersvar op til samrådet
It-udvalgets spørgsmålsliste
Justitsministeriets udaterede præciseringer om CSA-forordningsforslaget
Borgerforslaget B15 om “nej til EU’s ‘Masseovervågning’ – beskyt vores privatliv, digitale sikkerhed og ytringsfrihed”
Svensk lovudkast om indgreb mod bandeannoncer

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.