EU-parlamentets udspørgen af miljøkommissærkandidat Jessika Roswall den 5. nov. 2024 kan ses her

Morten Løkkegaard: Denne gang har EU-parlamentet andre prioriteter end at fyre kommissærkandidater

Af Claus Djørup
Alle kommissærkandidater godkendes, for det har grupperne i det tidligere, store midterlertal aftalt. EU og verden har alvorligere problemer end at bruge kræfter på julelege med kommissærudnævnelser, medmindre kandidaterne dummer sig. Til gengæld kan nye og genudpegede kommissærer sende julekort eller sæsonhilsen fra Berlaymontbygningen, når de indtager deres kontorer den 1. december

Trekvart gennem kommissærhøringerne gav syv af de 15 danske EU-parlamentsmedlemmer en tour de force på situationens alvor med Ukraine, klima og Trump, da EU-parlamentet inviterede til et pressetræf fredag 8. november.

De sidste seks høringer afvikles tirsdag 12. november, og den 27. november stemmer EU-parlamentet om godkendelse af den samlede EU-kommission.

Morten Løkkegaard (V, Renew): Det er politik
Det normale, at vi fyrer to-tre kommissærkandidater, er droppet denne gang. Det noget mindre flertal og den ny virkelighed gør, at vi skal operere på en mere delikat måde for at finde hinanden.

Vi kan stadig fyre kandidater, men vi gør det formentlig ikke, fordi situationen tilsiger noget andet. Det er ikke udtryk for svaghed, men at man denne gang har andre prioriteter. Det er en styrke, at EU-parlamentet kan operere rationelt og politisk. Vi har behov ro om at demonstrere, at Europa kan noget.

Der er lavet et politisk forlig om, at italieneren Raffaele Fitto (Fdl, ECR) slipper igennem, for ellers kunne man risikere, at franskmanden Stéphane Séjourné (Renew) blev nedstemt efter høringen den 12. november.

Per Clausen (EL, GUE/NGL): Inkompetente godkendes

Kommissærhøringerne er en farce. Denne gang undlader EU-parlamentet at bruge sin magt til at stille krav til de kommende kommissærer og gå kritisk til deres kompetencer og kvalifikationer.

Den svenske kommissærkandidat for miljø, vand og cirkulær økonomi, Jessika Roswall (Moderaterna, EPP), udmærkede sig ved ikke at svare præcist på et eneste spørgsmål i tre timer. Det burde føre til afvisning eller en reeksamination af miljøkommissærkandidaten, men hun blev godkendt uden kommentar.

Flertallet for at genvælge Ursula von der Leyen som formand for EU-kommissionen, har svært ved at materialisere sig i hverdagen, fordi de konservative (EPP-gruppen) i nogle tilfælde har stemt sammen med det yderste højre.

Der foregår et eller andet, som er svært gennemskueligt, og jeg håber, at vi kan få løftet lidt af sløret for, hvad de partier, der godkender inkompetence og uduelige kommissærkandidater, forventer at få ud af det.

Den vigtigste lære af Trumps sejr i USA er, at man bliver ved med at tabe valg til den yderste højrefløj, så længe den politiske midte og moderate venstrefløj ikke har klare svar på den stigende ulighed og stigende fattigdom.

Niels Fuglsang (S, S&D): Aftale om støtte til hinandens kandidater

Alle kommissærkandidater går igennem. De forrige gange er nogle blevet sorteret fra, fordi de havde sager i bagagen eller havde udtalt noget dumt som en italiener, der sendte kvinder tilbage til køkkenet.

Nu har EPP og S&D har en aftale om at stemme for hinanden kommissærer. Det er udtryk for den ændrede magtbalance i EU-parlamentet. Hvis venstrefløjen begynder at stemme nej til f.eks. Jessika Roswall, vil man selvfølgelig få et svar fra højrefløjen. ECR (European Conservatives and Reformists) og Patriots for Europe stemmer imod alle S&D’s kandidater.

Er det udemokratisk? Det er jeg ikke sikker på. EPP-kommissærerne fylder meget EPP (konservative og kristendemokrater) er EU-parlamentets mest magtfulde gruppe, så det er vel egentlig demokratisk, at de største får flest kommissærer igennem.

Der er to kontroversielle kandidater, ungareren Olivér Várhelyi (Fidesz, Patrioterne og hidtil kommissær for naboskab og udvidelse) og italieneren Raffaele Fitto (Fdl, ECR) fra ministerpræsident Giorgia Melonis parti Italiens Brødre. Hvis man stemmer nej til dem, så kommer der blot andre fra Ungarn og Melonis parti, så de går nok igennem.

Jessika Roswall er indstillet af en regering, og vi kan ikke stemme nej til dem, vi er politisk uenige med, medmindre det ligger helt uden for skiven.

Valget af Trump kommer til at skubbe til det, der allerede er i gang – forsvar, hurtigere tilladelser til minedrift, statsstøtte til grønne industrier. Vi kan ikke regne med, at globaliseringen fortsætter. Europa skal være mere uafhængigt, og der skal mere fart på.

Jeg har ikke set en rapport, der har sat dagsordenen så højt i EU-boblen som Draghi-rapporten, der handler om, at Europa sakker bagud og i øvrigt er blevet afhængig af Kina og USA.

Den sikkerhedspolitiske situation filtrer sig ind i klimadagsordenen, hvis vi ikke får en selvforsyning og autonomi på energi. Jeg håber, at Anders Vistisen og hans kumpaner vil være med til at skifte pladen ud, så grøn omstilling også kommer til at hedde sikkerhedsdagsorden.

EU’s atomkraftpolitik rykker næppe med rykket mod højre. Det står i energikommissærkandidat Dan Jørgensens jobbeskrivelse, at han skal fremme de små, modulære reaktorer (SMR), men jeg tror ikke, at man begynder at give støtte til atomkraftværker. Det ville være meget polariserende, så mit bud er, at EU ikke vil løsne op. Det er også for dyrt. Det er medlemsstaternes valg, hvilket energimix de vil satse på ud over nogle krav om vedvarende energi.

Stine Bosse (M, Renew): Midten skal holde sammen
Renew er med i koalitionen, og alle kommissærkandidater går formentlig igennem. Det er ikke udemokratisk at samarbejde. Der er behov for, at koalitionen bag Ursula von der Leyen holder. Det er naturligt, at EPP tester, om de kan lave noget den anden vej – det er en form for magtdemonstration. ´

Olivér Várhelyi bliver ekstra ristet efter høringen den 6. november, og det er der god grund til. Han var fantastisk på substansen og håbløs på værdierne.

Jessika Roswall var til minus, men hun har ikke været en ringe minister i Sverige. Hun har været en brobygger og fået mange ting på plads. Hun er nok kvalificeret, men hun havde en utrolig dårlig dag. Vi er nødt til at have noget fart over feltet. Der er så store dagsordener, der skal løses nu, men deler bekymringen, at der også er et kæmpe ansvar i, at det skal være en topkvalificeret EU-kommission.

Vi får rigtig travlt efter valget i USA. Den polske kandidat til posten som budgetkommissær Piotr Serafin (Borgerplatform, EPP) siger, at budgettet skal være større, men budgettet skal også være tydelig på værdier. Dvs. hvis man ikke kan leve op til det, som EU nu engang kræver på retsstatsprincipper (rule of law), demokrati og ytringsfrihed, så var Piotr Serafin fast i kødet, at den årlige retsstatsrapport skal ind i MFF’en (EU’s flerårige finansielle ramme). Det bekom mange af os rigtig godt, men gjorde så, at den yderste højrefløj stemte imod ham.

Atomkraftpolitikkens udvikling i EU? Atomkraft er en blandt mange kilder til energi, som vi skal have i spil. Sol og vind bliver det helt afgørende, men har man læst IPCC-rapporterne, så ved man også, at atomkraft er en helt nødvendig forudsætning for, at vi i Europa kan blive fri af afhængighed af bl.a. russisk gas. I Sverige bygger man store a-kraftværker på kommercielle vilkår, og det er Sverige og ikke EU, der har taget beslutningen om (statsgaranti på) 400 mia. svenske kroner. Det er op til landene selv, hvad de gør, men hvis den svenske statsstøtte er ulovlig, så er det meget svært at se for sig, at de atomkraftværker bliver bygget. Der er en nødvendighed i, at vi får a-kraft. Den store ulykke var, at tyskerne lukkede alle deres a-kraftværker. Lige nu er der brug for a-kraft som en del af den samlede energiforsyning.

Rasmus Nordqvist (SF, De Grønne): Grønne aftryk redder svensk kandidat
Det er ikke nok med de tre grupper (EPP, S&D og Renew) for at få Ursula von der Leyen igennem. De Grønne er gået ind i forhandlinger om kommissærkandidaterne og har fået tydelige grønne aftryk i de politiske prioriteter fra EU-kommissionsformanden.

Der er svingende kvalitet hos kandidaterne. Jessika Roswall var ikke imponerende, men flertallet sikrer, at ‘Green Deal’ kører videre, og der kommer et nyt klimamål,som vil kræve mere arbejde for klimahandling. Derfor har De Grønne valgt at sige, at det er ansvarligt at gå ind i denne aftale og sørge for det aftryk på EU-kommissionens arbejde.

Vi bider os selv i tungen nogle gange, når vi stemmer for en kandidat, men det har givet os meget tydelige politiske aftryk.

Situationen omkring 2025-budgettet bliver særlig interessant at følge, fordi EPP ikke har haft styr på sine aftaler. Et er, at EPP kan lave resolutioner med det yderste højre, men noget andet er at lave et stykke arbejde for europæerne og sørge for fornuftige budgetter, der gør noget i forhold til europæernes mulighed for at leve og arbejde og for den grønne omstilling. Der kan de konservative ikke læne sig op ad det yderste højre.

Arbejdet som De Grønnes skyggeordfører på det syvårige budget for 2028-2034 er allerede gået i gang, selv om EU-kommissionen først kommer med et udkast næste år. Det vigtige er at sikre grøn omstilling og alle europæere kommer med.

Valget af Donald Trump får ekstrem stor betydning for prioriteringer for sikkerhed og konkurrenceevne. Forsvar og sikkerhed kommer til at fylde meget også i diskussionerne om det kommende syvårige budget. Det betyder, at budgettet sandsynligvis bliver højere , end det vi kender til.

Anders Vistisen (DF, Patrioter): Højreflertal med EPP skal udnyttes

Efter valgkampen (EU-parlamentsvalget 9. juni 2024) er alle nærmest gået sammen om at regere i en salig stor ”SVM-regering” på steroider nede i EU. Jeg er ikke så optimistisk på deres vegne.

De tre højregrupper (ECR, Patrioter, ESN) og EPP har tilsammen et flertal. Det gør det parlamentarisk spændende, når man arbejder med koordinering forud for plenarmøderne.
Det giver EPP gode kort, som gerne vil arbejde med flertallet mod midten, og engang imellem bruger de det højreorienterede flertal. Det blev symbolsk brugt første gang på en resolution om Venezuela, på budgettet har EPP og højregrupperne fået ændringsforslag igennem, og i EU-parlamentets præsidium til at sætte noget på eller af dagsordenen.

Vores interesse er at gøre det svært for EPP at give indrømmelser til de liberale og socialisterne. Vi vil stille ændringsforslag på særligt tre områder, hvor EPP enten skal gå væk fra deres løfter eller stemme med os. Det er immigration, grøn omstilling og konkurrenceevne.

Så må vi se, hvordan EPP ønsker at agere i det over tid. Ønsker EPP at tabe flere valg på EU-plan og nationalt, eller ønsker EPP – som i Danmark i 2001 – at begynde at inkludere højrefløjen i kompromiserne?

Hvis man udelukker os lige til den aller sidste afstemning og ikke laver en aftale, hvor vi har fået noget igennem, så kommer vi ikke til at tage ansvar for den lovgivningspakke, der kommer ned i plenarforsamlingen. Såfremt EPP ønsker at bruge det højreorienterede flertal, så er vi åbne. EPP sidder med nøglen. Vores opgave bliver at gøre det så svært for dem at gøre – i vores optik – det forkerte.

Et eksempel er migrationspagten, der blev vedtage lige inden valget. Efter højrepartiernes markante sejre taler de samme politikere om, at migrationspagten skal åbnes igen, der skal laves asylbehandling i tredjelande, ”rapid tuturns”, ”push backs” – alt det vi prøvede at få ind i aftalen før valget. Det taler europæiske regeringsledere om, og det er et godt signal om, at selv om vi ikke er en del af den formelle magtstruktur i EU, så fylder vi enormt meget i det politiske landskab.

Op til Ukrainekrigen brugte den europæiske del af NATO-alliancen fem gange så meget på militær som Rusland. Vi kan godt, hvis man arbejder strategisk sammen om at lave en seriøs afskrækkelse af russerne. Problemet er, at man ikke har ønsket det samarbejde.


Marianne Vind (S, S&D): Udbudsdirektivet skal handle om bedre fremfor billigst

Kæmper som forhandler i transportudvalget (TRAN) for otte timers maksimal transporttid for slagtesvin og smågrise, mens EU-kommissionen siger 21 timer. Vi har også krav til temperatur og plads om bord på en lastbil.

Er i gang med noget helt nyt på beskæftigelsesområdet – ”talent pool”. Det er en form for jobsøgningsdatabase for tredjelandsborgere. EU har en intern jobsøgningsdatabase EURES. Danske arbejdsgivere har bundrekord i at bruge denne database, mens svenskerne bruger den flittigt.

-Jeg har intet imod specialiseret arbejdskraft, men der er ønske om billig arbejdskraft. Der er jeg nok ikke den store fortaler. Vi har 13 millioner arbejdsløse i Europa. Vi får en heftig diskussion på dette område.

Udbudsdirektivet er en hjertesag. Der skal være andre kriterier, så det ikke kun er billigst billigst. Der er brug for kvalitet, sikkerhed på arbejdspladserne og begynde at kigge på kædeansvar. Der er klokkeklare sager på det danske arbejdsmarked, hvor man ikke kan finde ud af, hvem der har ansvaret for at sætte børn til at pille asbesttag ned.

Trump melder klart ud, at han vil ud af Paris-aftalen og ud af alting. Vi har måske et EU-parlament de næste fem år, som heller ikke ønsker en grøn retning for Europa. Det betyder, at klimaet får det endnu værre, og det betyder, innovative danske og europæiske virksomheder ikke får solgt deres produkter. (Dj/111124)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.