Finanssektoren famler sig frem i grøn risikovurdering
Af Claus Djørup
Ordet ”taksonomi” – glem betydning og korrekt stavemåde – er eu’sk for de krav, som minimum stilles til økonomiske aktiviteter, når de markedsføres som bæredygtige – et slags nøglehuls- eller økologimærke for grønne investeringer.
Forslaget om regler for grøn kapital er på vej gennem EU-systemet. Den 28. september blev finansministrene enige om en fælles holdning, og næste skridt er trilogen – forhandlinger mellem ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen.
Der tegner sig et par slagsmål mellem EU-institutionerne.
Det første er om kernekraft, som ministerrådets flertal vil inkludere atomkraftværker som grøn investering trods Tysklands ønske om det modsatte.
Det andet er, om reglerne først skal være bindende fra 2022.
En tredje armlægning vedrører ikke-grønne investeringer. EU-parlamentet har vedtaget en betænkning, hvor finansielle operatører også skal oplyse, når et produkt ikke er bæredygtigt. Imidlertid er det ikke realistisk, at mærkning af ubæredygtige investeringer bliver føjet ind i forslaget.
Her er den danske holdning, at man ikke skal skamme investeringer ud, men fremhæve de gode. Der er jo heller ikke en mærkning for ikke-økologiske fødevarer.
De Grønne: Kategorisér kulprojekter som ubæredygtige
De Grønnes taksonomiordfører, hollænderen Bas Eickhout, står stærkt på, at sorte investeringer (han bruger ordet ”brown” ligesom i brunkul) også skal mærkes.
– Vi er så godt som færdige med den grønne taksonomi, hvor vi vil have en aftale i slutningen af året. Vi kræver temmelig meget af markedets grønne aktører. Alle øvrige investeringer undslipper krav. Man kræver mere af investorer, der ønsker grønne investeringer, end fra aktører, som fortsætter som hidtil. Det vil skabe en unfairness på finansmarkedet, som ikke er holdbar.
– Hvis man virkelig ønsker at dirigere investeringer væk fra klimaskadelige investeringer, så er det næste logiske skridt at definere, hvad der menes med ‘sorte’ investeringer. Når man begynder at føre regnskab med CO2-indholdet, så vil modspørgsmålet hurtigt opstå, hvorfor man ikke mærker investeringer, der øger klimaaftrykket, siger Bas Eickhout.
I hans ideale verden vil den grønne taksonomi være standard. Investeringer, der hverken er grønne eller sorte, skal ikke mærkes.
– Der er ikke plads til nye investeringer i kul, når man skal være klimaneutral i 2050. Derfor bør investeringer i kulenergi mærkes ubæredygtigt.
Ny kulmine til 5 mia. kr. i Polen
Det gælder også den ny kulmine i Polen i Bzie-Dębina til 700 mio. euro, som ventes i drift i 2022. Bas Eickhout ser en spinkel mulighed for en EU-intervention, hvis den europæiske investeringsbank EIB deltager i projektet til 680 millioner euro (5 mia. kr.).
EIB er ophørt med at investere i projekter med høj CO2-udledning og diskuterer, om man helt skal stoppe investeringer i fossil energi, noterer han.
Imidlertid må han give op, hvis det polske kulprojekt er hundrede procent privat finansieret og landet opfylder sine CO2-reduktionsforpligtelser.
– Derfor behøver vi også en sort taksonomi, så investorerne ved, at projektet er en sort investering. Vil man deltage i et sådant projekt?
Bas Eickhout vurderer, at taksonomien kun bliver bindende for et lille markedssegment i første omgang. Næste ombæring er at gøre bæredygtighed obligatorisk i EU-finansierede projekter.
– Der er 30 år til 2050. Enhver investeringsbeslutning i dag vil have betydning for strukturen i 2050. Hvis man er seriøs om klimaneutralitet i 2050, skal hver eneste investeringsbeslutning i dag have sigte på det mål, slutter han.
Bas Eickhout er viceformand i De Grønnes EP-gruppe og udgjorde sammen med Ska Keller De Grønnes spitzenkandidatduo ved EP-valget før sommerferien.
Nationalbank og finanstilsyn efterlyser viden om grønne risici
Ved et arrangement hos ”Forum for Bæredygtig Finans” og ”Finans Danmark” ankede en analytiker over vanskeligheden ved at få data om bankers udlåning i forhold til klima.
– Jeg tror, at det er på vej, svarede direktør Jesper Berg, Finanstilsynet. Det bliver en ”kæmpe opgave” med information om grønne finansielle produkter.
Han fremhævede Sverige, hvor man er længere fremme.
Hvordan kan man garantere, at finanssektoren laver den rigtige risikoafdækning i forhold til udfordringerne, som kloden og menneskeheden står med, frem for at fastholde et system, som ikke er langtidsholdbart, lød spørgsmålet fra en FN17’er.
– Vi er langt fra at have fast grund under fødderne med hensyn til risikodækning af grønne investeringer, bekræftede Jesper Berg. Viden og modellering omkring disse ting er på et relativt rudimentært stadium, men der er et meget stærkt ønske om at få en fornuftig risikostyring. Der skal udvikles nye metoder og modeller.
– Ingen har interesse i selv at køre over kanten, og ikke noget tilsyn har en interesse i, at nogen kører ud over kanten, forsikrede han.
Jesper Berg støtter en professionalisering af grøn risikovurdering, men advarer mod den nærliggende risiko for, at man begynder at risikostyre efter bogført værdi af illikvide, langsigtede investeringer såsom infrastruktur i stedet for den reelle økonomiske værdi.
Forpassede chance i 2014
Hvad med finanssektorens omstilling?
Spørgsmålet forekommer lidt utidigt, når penge- og bankvæsenets vogtere iagttager et CO2-kvotemarked med alt for lave priser. Det ville ikke overraske Per Callesen, hvis fossile brændstoffer de facto får CO2-tilskud i betragtning af indirekte subsidier og lave priser.
-Vi er oppe imod, at vi som klode agerer vi ved netto at subsidiere brugen af fossile brændstoffer, fastslår Per Callesen.
Centralbankerne kan bidrage marginalt til den grønne omstilling, vel at mærke som supplement og ikke som substitut for politiske beslutninger.
– Det (omstillingen, red.) kommer til at ske, men man forsøger at kompensere for noget, der ikke er blevet gjort. Centralbankerne får ikke meget hjælp.
– I 2014 faldt oliepriserne til det halve. Man havde opnået ganske meget, hvis man dengang havde fyldt op med afgifter. Det havde gjort noget godt for klimaet, det lokale miljø og mere energiuafhængighed, og man havde formentlig undgået en del af deflationspresset, pointerede Per Callesen.
Danmarks Nationalbank er med i et netværk af centralbanker kaldet “Greening of the Financial Sector“.
EIB´omdannes til klimabank
Den kommende EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har en investeringsplan på 1000 milliarder euro i de næste 10 år, altså 100 milliarder euro om rådet.
Den ny kommission gentager Junckerplanens mekanisme med at lade EU-midler være kernen, som tiltrækker flerfold private investeringer.
Det blev bekræftet, da den lettiske EU-kommissær, Valdis Dumbrovskis, blev eksamineret af EU-parlamentet tirsdag 8. oktober. Han får ansvaret for finansielle tjenester.
-Jeg er stolt over, at den europæiske union var den første region til at gennemføre hård lovgivning om bæredygtig finansiering. Nu skal vi blive enige om et harmoniseret EU-klassifikationssystem/taksonomi, der definerer, hvad der er bæredygtigt, sagde Valdis Dubrovskivs ifølge nyhedstjenesten Euractiv.
Han øremærker de 100 milliarder euro til bæredygtige investeringer og vil omdanne den europæiske investeringsbank til “vores klimabank”, som har halvdelen af porteføljen placeret i klimaprojekter.
Herhjemme har pensionsselskaberne givet tilsagn om grønne investeringer for yderligere 350 milliarder kroner frem til 2030, som kan placeres overalt. (Dj/081019+101019)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.