EU’s fiskerinationer klemmes i Nordatlanten
Af Claus Djørup
EU stævner mod fiskekrige i Nordatlanten. Det første skridt tog Frankrig, Irland og Spanien i EU’s ministerråd for fiskeri på det sidste møde før sommerferien. De tre lande kritiserede Norges reduktion af EU’s torskekvote ved Svalbard samt Island og Færøernes fastsættelse af makrelkvoter.
Denne strid om fiskekvoter er udløst af Brexit, hvor Storbritannien er blevet en ny kyststat. Det kan føre til en strid med sanktioner og boykot, hvor Danmark og Færøerne risikerer at stå på hver sin side ligesom i makrel- og sildestriden i 2013-2014.
-Det er en helt absurd situation, hvor nogle lande, fordi de ikke har en aftale med Storbritannien om fælles adgang til hinandens farvande, vælger de at gå ud i en selvbestaltet aktion, hvor de hæver deres kvoter med mange 100.000 ton makrel. Det er jo uholdbart på alle mulige måder, siger dir. Esben Sverdrup-Jensen, Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
Han frikender EU for medskyld og lægger skylden på Færøerne og Norge
– Det er svært at forestille sig, at EU kan være skyld i, at Storbritannien forlader EU og ikke vil lave en aftale med Færøerne og Norge. Der var en aftale om fordeling af makrel, som Norge og Færøerne har valgt at bryde. Island er ikke en del af den aftale og fortsætter med at være lige så uansvarlige, som de plejer at være, mens Norge hæver med 100.000 ton, siger Esben Sverdrup-Jensen.
Sanktioner hjælper ikke dansk fiskeri
Fagpressebureauet: Det kan Norge altså godt gøre, selv om Norge har en aftale med EU?
– Det diskuterer man internt i EU, hvordan man skal reagere i forhold til Norge og Færøerne i denne sag, så man sikrer en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene. Det er i udgangspunktet i strid med FN’s havretsregler om IUU-fiskeri (illegalt, ureguleret og urapporteret), svarer Esben Sverdrup-Jensen.
De danske havfiskere opfordrer ikke til boykot eller handelssanktion overfor Færøerne eller Norge. Det ville ikke løse noget for de danske makrelfiskere, der står til at få undermineret deres kvoter langt ud i fremtiden.
– Det bør løses ved forhandlingsbordet på højeste plan. Det er ikke fiskernes eller forbrugernes opgave at løse en konflikt omkring fiskeriforvaltning, understreger han.
Kvoteran
– Når man med fuldt overlæg sætter gang i et sådant overfiskeri i den størrelse, som Norge og Færøerne har sat i værk, så får det konsekvenser allerede til næste år, når vi skal fastsætte kvoterne for 2022. Det overfiskeri bliver regnet ind i det samlede kvotegrundlag, så vi kommer til at måtte reducere vores fiskeri som en direkte konsekvens af, at disse to kyststater er gået solo.
Den årlige værdi af det danske makrelfiskeri er omkring 400 mio. kr. DPPO kan ikke sætte beløb på tabet, men det vil være betydeligt.
– Hvis man overfisker, så bliver kvoteanbefalingerne reduceret året efter. Derfor gør vi alt for at holde os inden for kvoterne og for en ansvarlig tilgang til fiskebestandene, forklarer Esben Sverdrup-Jensen om fiskeriforhandlingers abc
Danske makrelfiskere ligger i Hirtshals og Skagen. En af Europas største makrelfabrikker ligger i Sæby, som får sværere ved at få råvarer, hvis kvoten reduceres som følge af overfiskeri.
EU mangler vilje
EU’s og Norges boykot mod Færøerne i 2013-14 viste, hvilke juridiske værktøjer, man kan gribe til. Det viste også til de danske havfiskeres beklagelse, at det kan være vanskeligt, hvis man ikke mener det for alvor.
– EU var noget vattede i den aktion. Den havde ingen effekt bortset fra at give Færøerne muligheden for at fange en masse fisk og sælge til Rusland, hvilket vi også synes er en besynderlig situation, at en del af rigsfællesskabet kan have en hel åben handelskorridor til det russiske marked, mens resten af verden boykotter Rusland.
Fagpressebureauet: Det er da Rusland, som boykotter fødevareprodukter fra EU, og da Færøerne er ikke medlem af EU, kan de eksportere til Rusland …?
– Jo, men for et almindeligt menneske er det en smule mærkeligt, at danske producenter ikke kan handle med Rusland, mens en anden del af rigsfællesskabet kan handle med Rusland.
Norsk trussel om opbringning i Arktis
Norge truer med at opbringe torskekuttere fra EU om nogle uger, skriver det internationale netmedie Politico.
Den norske begrundelse vil være, at årets EU-kvote er fisket op.
Norge og EU beskylder hinanden for at bryde international lov.
– Der er ikke grundlag i international lov for, at EU fastlægger kvoter i norsk farvand, siger statssekretær (viceminister) Audun Halvorsen til netmediet.
Norge er tillige bekymret for, at EU forsøger at etablere nye hævnvundne rettigheder i Arktis, som får stigende strategisk betydning i takt med åbning af nye skibsruter som følge af klimaændringerne.
EU-kommissionen henviser til Svalbard-traktaten fra 1920, der begrænser norsk suverænitet i området. Eu mener, at Norge diskriminerer til fordel for norske og russiske fartøjer.
Ifølge Politico presser fiskeindustrien i Tyskland, Spanien, Portugal, Frankrig og Polen på en hård linje over for Norge.
Nordmændene er midt i en valgkamp op til stortingsvalg den 13. september. Herefter bliver det nok lettere at finde et kompromis.
Venstre: Behov for politisk aftale
Fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen (V) ønsker en fiskeripolitisk aftale, som er blevet endnu mere påtrængende efter Brexit. Han overvejer at fremsætte et beslutningsforslag om en fiskerikommission, der kan forberede en sådan aftale.
På Venstres fiskerikonference den 17. august beskrev Torsten Schack Pedersen (V) den triste stemning på havnen i Hanstholm sådan: Hvis jeg ville købe et skib, så skulle jeg bare sige til – der er åbenbart mange, som gerne vil sælge …
Fiskeriordfører Susan Kronborg (R) foreslår erstatning/kompensation for fiskeres tab ved Brexit. Hun kan ikke forstå, hvis en kompensation for fratagne kvoter skulle være ulovlig statsstøtte.
Fiskepladser vigtigere end vindmøller
Videre erklærede Susan Kronborg sig enig i, at havvindmøller ikke skal placeres steder, hvor det generer fiskeri.
Det er i tråd med EU-parlamentets betænkning om, at fiskere skal have medbestemmelse over placering af havvindmølleparker og andre marine VE-teknologier.
– Det skal konstateres, inden man bygger en havvindmøllepark, at den ikke har negative indvirkninger på fiskeri eller akvakultur. Man skal også se på fiskernes behov, og det er mit budskab til kommissionen, erklærede betænkningsskriveren, den konservative Peter van Dalen fra Holland, Peter van Dalen, ved vedtagelsen den 7. juli. (Dj/190821)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.