Dansk nej til svækkelse af ejer- og kreditoransvar i bankkriser

Stephanie Lose: Indskydergaranti skal fortsat holdes ude af bankredninger

Af Claus Djørup
Det kunne ligne begyndelsen til en ny praksis, at en minister præsenterer et forhandlingsmandat for europaudvalget med en ”afgørende vægt”, hvilket er fuldmagt til at stemme nej i ministerrådet.

Transportminister Thomas Danielsen (V) gjorde det den 26. april angående forslaget om fremme af kombitransporter med statsstøtte, og økonomiminister Stephanie Lose (V) fulgte efter onsdag 8. maj til forslaget om indskydergaranti.

Hendes afgørende vægt lægges på, at den danske praksis med banker i krise kan videreføres, så aktionærer og kreditorer taber deres investering (bail-in), før statskassen træder til (bail-out).

Klar til eventuel overraskelse
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) tager det som et tegn på, at regeringen opgiver argumentet mod “afgørende vægt” med, at så meldte man sig ud af forhandlingerne.

Han lurede dog på, om det er en gratis omgang, da det svarer til at sparke en åben dør op, eller om det er en beredskabsforanstaltning mod en eventuel overraskelse i forhandlingerne.

-Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvordan forhandlingerne bevæger sig. Den finansielle sektor ser stadig forskellig ud over Europa, og en række lande har flere små og mellemstore kreditinstitutter end Danmark. Derfor kan man aldrig vide, hvordan det udvikler sig, men dette er ret vigtigt for os, svarede Stephanie Lose.

Hun bekræftede, at intet i forhandlingerne tyder på, at Danmark ikke ville kunne bruge sine nuværende rammer, eftersom det ikke bliver et krav om at skulle bruge indskydergarantien, men blot en mulighed.

Mindre banker fristes til unødig risiko
Bail in-princippet – som også gælder i bankunionen for store banker – anvendes ikke så ofte i andre EU-lande, når det gælder små og mellemstore banker, som håndteres af nationale myndigheder og konkursregler. Her bruges også offentlige midler, og det kan friste til større risici, når man kan blive reddet af andres penge.

-Regningen for en bankkrise betales først og i et vist omfang af bankens egne aktionærer. Resten betales af afviklingsfonden og kreditorer, som er finansieret af hele den finansielle sektor. Det nye ved EU-kommissionens forslag er, at midler fra den nationale indskydergarantiordning, som også er finansieret af den finansielle sektor, inden for visse grænser og betingelser kan tælle med i, hvorvidt man opfylder bail in-kravet på 8 procent, oplyste Stephanie Lose.

Der er altså tale om en udvanding af mindstekravet i direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter BRRD (Bank Recovery and Resolution Directive) til det nødlidende kreditinstituts kapitalgrundlag og forpligtelser, før en afviklingsfond kan bruges til at dække tab og rekapitalisering.

Kreditorhierarkiet ændres
Der lægges altså op til at ændre i tabsrækkefølgen (kreditorhierarkiet), så udækkede indskud ligestilles med indskydergarantiordningen (indskud op til 100.000 euro / ca. 745.000 kr.).

-Den ændring af kreditorhierarkiet skal øge muligheden for at bruge indskydergarantimidler til at håndtere kriseramte banker, forklarede Stephanie Lose, som imidlertid holder fast i, at bankens aktionærer og kreditorer skal bære tabene, før offentlige midler spædes til.

-De danske myndigheder har ikke planer om at bruge den danske indskydergaranti til krisehåndtering af banker, fastslog hun.

Økonomiministerens mandat ”lægger afgørende vægt på, at den danske model for håndtering af nødlidende kreditinstitutter generelt kan rummes inden for EU-reglerne og grundlæggende fastholdes.”

Garanti for bolighandler
Sidste punkt i mandatet lægger vægt på, at midlertidig høje balancer, der bl.a. omfatter provenu fra salg af boliger, kan være dækket af indskydergaranti op til 10 millioner euro (74,5 mio. kr.) i op til 12 måneder.

Alene Dansk Folkeparti voterede imod mandatet til forslaget om CMDI (Bank Crisis Management and Deposit Insurance framework). (Dj/140524)

www Europaudvalgsmødet 8. maj


© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.