Alex Ahrendtsen: Nej til finansiering af Ukraine-støtte med fælles lån
Mandat til værn mod Putinvenlige vetolande
Lars Løkke Rasmussen: Rettidig omhu om Ukraine-finansiering efter 2027
Morten Messerschmidt: Ukraine skal ikke begå 1864-fejltagelse
Søren Bo Søndergaard: Alternativet er millioner flygtninge

Af Claus Djørup
Dansk Folkepartis stime af ja’er til Ukraine-støtte blev brudt, da EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) voterede nej i europaudvalget til et fortroligt mandat om EU’s fremtidige finansielle støtte til Ukraine.

Det skete samtidig med partiformand Morten Messerschmidts (DF) kursændring, men nej-stemmen skyldes partiets principielle modstand mod fælles EU-lån.

– Dansk Folkeparti har altid været imod fælles lånoptagelse i EU. Mandatet handlede indirekte om det, siger Alex Ahrendtsen. 

Foruden Dansk Folkeparti voterede løsgænger Theresa Scavenius nej i europaudvalget fredag 6. december, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bag lukkede døre forelagde mandatet, der vedrører midtvejsrevision af fredsfaciliteten (EU’s militære bistandsfond, EPF) og forhandlingerne om en overgangsordning for Ukraine-støtten efter 2027.

SVM-regeringens mandat bakkes dermed op af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten samt Alternativet. Sidstnævnte har dog valgt ikke at bruge ressourcer på europaudvalget og tilkendegiver ikke holdninger, hvorfor det automatisk regnes til støtte for regeringen..

Fond skal fortsætte efter 2027
Ordet ”overgangsordning” indikerer en udskillelse af Ukraine-støtten fra det almindelige syvårige EU-budget 2028-2034. Det kunne forebygge, at lande med Putinverstehende regeringschefer som ungarske Viktor Orbán og slovakiske Robert Fico undslår sig retsstatsmekanismen, som er indføjet i EU/’s budgetregler.

– Den Europæiske Fredsfacilitet er en vigtig facilitet. Den gør det muligt for EU at have en militær arm i vores udenrigspolitik og ikke mindst omkring Ukraine. Der står Ukraine på cirka to tredjedele af denne facilitet, og den er aftalt til og med 2027. Der kører en debat i Europa om, hvordan vi sikrer, at den også lever efter 202, udtaler Lars Løkke Rasmussen til Fagpressebureauet.

– Drøftelsen har været, om man ud fra noget rettidig omhu kan lave en mekanisme, der sikrer, at EPF’en ikke kommer i klemme. På dette som på andre punkter er Danmark et løsningsorienteret land, siger udenrigsministeren om det fortrolige mandat.

Hjælpepakke med artilleri
I udenrigsnævnet samme eftermiddag fremlagde Lars Løkke Rasmussen en hjælpepakke til Ukraine.

Det drejer sig bl.a. om ressourcer til industripuljen, hvor hjørner er skåret af Ukrainefonden, som kan bruges til af den danske forsvarsindustri til leverancer til Ukraine, oplyser udenrigsministeren på vegne af den trafikuheldsramte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) .

Videre kan donationer af franske Caesar-artilleripjecer fremrykkes fra 2026 til 2025.

Endelig mandes op på NATOs rådgivnings- og træningsmission i Kijev. Det er en følge af en beslutning på Washingtontopmødet (NATOs 75 år-fejring) om, at de allieredes støtte gøres institutionelt tungere ved at rykke det tydeligere ind i en NATO-ramme, forklarer han.

Massiv støtte skal fortsætte
– Det betyder, at Danmark forsat er der, hvor vi støtter massivt. Noget af det, der finansierer denne pakke, er refusioner fra EU, hvor vi har valgt en linje, at når vi leverer og dermed kan afløfte nogle af udgifterne i EU, så reinvesterer vi pengene fra EU. Så det er en massiv støtte – og det er der brug for, erklærer Lars Løkke Rasmussen.

-Der særlig grund til at understrege i dag (fredag 6. dec., red.), hvor et parti pludselig skifter spor og som ønsker at tage kortene ud af hænderne på Zelenskyj, at denne krig er i en kritisk fase. Derfor er det helt, helt afgørende nu, at vi støtter Ukraine – og det var også budskabet fra Bruxelles tirsdag og onsdag, fortsætter udenrigsministeren med henvisning til NATO-udenrigsministermødet den 3.-4. december.

Militærfond til tredjelande
Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) blev etableret i juni 2020 til at finansiere EU’s militære missioner, operationer og øvelsesaktiviteter samt opbygning af militære kapaciteter i tredjelande, fremgår det af et politikernotat fra 15. september 2023.

Den danske militærstøtte til Ukraine udgør ca. 52,7 mia. kr. i 2022-2028. Der resterer ca. 15 mia. kr. i Ukrainefondens reserve i 2024-2028, idet de samlede forskydninger af udgifter til militær støtte i 2024 endnu ikke er opgjort, oplyser Forsvarsministeriet.

DF: Ukraine risikerer et Dybbøl
Dette er ved at blive for galt, kan man forstå på Morten Messerschmidts kronik i Jyllands-Posten . Her lancerer han ræsonnementer og et kursskifte, der indebærer, at Ukraine skal afgive territorium til Rusland.

”Vestens militære og økonomiske støtte, der har været afgørende for Ukraines modstand, viser nu for alvor tegn på træthed. Spørgsmålet, vi nu derfor må stille, er, hvordan det fredsinitiativ, som Donald Trump har foreslået, kan blive fundamentet for fremtidig sikkerhed og fred i Europa og Ukraine,” skriver Morten Messerschmidt, som på et tidspunkt fredag 6. december stoppede med at give interviews om sagen.

Morten Messerschmidt, som har stået på Dannevirkes Skanse 14, søger tilbage til 1864 for at fortælle ukrainerne, at de må opgive territorium.

Hvis Danmark dengang havde taget imod det britiske fredsforslag i stedet for at følge en maksimalistisk kurs, kunne Sønderjylland have været væsentlig større i dag, herunder byerne Slesvig og Flensborg med opland, anfører han.

Model Taiwan og Sydkorea
Mange har sikkert indvendinger mod Morten Messerschmidts opfattelse af historien, dansk versus slesvigskholstensk versus tysk-prøjsisk identitet og sammenstilling med Rusland-Ukraine, men lade dette Danmark-næsten-til-Ejderen ligge.

Han går videre. Sydkorea og Taiwan er blomstrende demokratier og økonomier takket stærke sikkerhedsgarantier fra USA, og den samme vej burde Ukraine følge.

Regningen er for stor
Derefter vender han blikket indad og de 65 mia. kr., som Danmark ifølge DF’s formand har foræret Ukraine. Støtten er til tider sket på bekostning af vores egen sikkerhed ved donationer af militært isenkram fra det danske forsvar.

”Vi må støtte Trumps fredsforhandlinger helhjertet og justere vores støtte, så vi kan prioritere Danmark og Forsvarets genopbygning,” konkluderer Morten Messerschmidt.

EL: Forpligtet til at hjælpe Ukraine
Dansk Folkeparti melder sig dermed med synspunkter, som er mere udbredte blandt tyskere og partifællerne i EU-parlamentet.

Ellers har metaltrætheden ikke indfundet sig hos de øvrige partier.

– Det er kun Ukraine, som kan afgive deres eget, internationalt anerkendte territorium. Det er ikke op til nogen andre. Intet om Ukraine uden Ukraine, fastslår EU-ordfører Søren Bo Søndergaard med omskrivning af et grønlandsk udtryk.

– Man kan have alle mulige ideer og rådgivninger, og det er Morten Messerschmidt velkommen til at sende derned, men det er kun ukrainerne, som kan afgøre, om de vil afgive en del af deres internationalt anerkendt territorium.

– Så længe de vælger at forsvare deres internationalt anerkendte territorium, har vi én forpligtelse, og det er hjælpe dem.

Uanset hvad prisen er?

– Det spørgsmål er formuleret på en måde, så det ikke kan besvares. Selvfølgelig er det ikke uanset hvad er, men vi endnu er ikke i nærheden af den pris, svarer Søren Bo Søndergaard.

Støtte eller flygtninge
Morten Messerschmidt nævner, at Danmark bidrager med 65 mia. kr. – mest per indbygger sammen med USA …

-Det er en typisk Morten Messerschmidt-forenkling. Vi kunne følge Morten Messerschmidt og nedsætte støtten til det, man giver i andre lande, og så kan vi tage to millioner flygtninge fra Ukraine. Ønsker Morten Messerschmidt det, spørger Søren Bo Søndergaard retorisk.

-Der er for få EU-lande, der bidrager med det de burde gøre. Især nogle store lande brillerer med deres fravær f.eks. Frankrig. Hvis vi skal overbevise dem om at gøre noget, ville det bedste så være at skære ned. Dansk Folkepartis underlige logik er kun at gøre noget, hvad de andre vil gøre noget. Vores logik er, at man selv må gå foran med et godt eksempel, hvis man vil have andre til at gøre noget! (Dj/091224)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.