Ny minister i skærsild om procedure i europaudvalget

Af Claus Djørup
Er tre store vægtninger lig afgørende vægt og nej i ministerrådet?

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) skulle fredag 29. november hente sit første forhandlingsmandat om kunstig intelligens i europaudvalget, og det var nær ved at gå galt.

Mandatet om KI (AI på engelsk) lagde stor vægt på tre forhold, og Caroline Stage Olsen vil stemme nej, hvis de danske positioner ikke opfyldes i tilstrækkelig grad.

Så greb Alex Ahrendtsen (DF) ind. Regeringen kan ikke stemme nej, medmindre der i mandatet lægges ”afgørende vægt” på sagen, foreholdt han og tilføjede, at udvalget og ikke regeringen giver mandatet.

Forvirring. Pause. Embedsmænd fra Udenrigsministeriet og europaudvalget fik travlt med at udrede og tolke deres europapolitiske samarbejdsaftale.

Det endte, som der blev lagt op til. Inden udvalgsformand Brigitte Klintholm Jerkels (K) mandatkonklusion måtte Caroline Stage Olsen dog gentage sin forsikring om, at hun vender tilbage til udvalget, inden hun eventuelt stemmer nej i ministerrådet.

Alternativet ville være, at mandatet først blev givet på et senere møde i europaudvalget, og i mellemtiden ville de danske diplomater i Bryssel ikke have haft en rettesnor.

Opstandelsen har rod i et tilfælde, hvor oppositionen følte sig taget på sengen, da finansminister Nicolai Wammen (S) stemte nej uden ”afgørende vægt” i mandatet.

Det drejer sig om procedure på forfatningsniveau og om ikke at give ministre for lang snor. Alex Ahrendtsen håbede i øvrigt på et nej.

Overlap og byrder
Selve forslaget om KI-skadeserstatning mødes med dansk skepsis. Det grænser til at være overflødigt, eftersom der i mellemtiden er vedtaget andre forslag, der lapper ind over det aktuelle forslag.

KI-forordningen, produktansvarsdirektivet og generelle erstatningsretlige regler sikrer allerede et højt beskyttelsesniveau for borgere og virksomheder, hvorfor regeringen ser en begrænset merværdi i forslaget i dets nuværende form, pointerede Caroline Stage Olsen.

Videre følger forslaget ikke en risikobaseret tilgang, så alle virksomheder uanset risiko kan pålægges særlige, byrdefulde krav til bevisbyrde og dokumentation for anvendelse af KI. For it-ministeren handler det om at undgå barrierer for brug af KI hos mindre virksomheder.

Ifølge Digitaliseringsministeriets politikernotat står Danmark ikke alene. ”En større gruppe lande har udtrykt skepsis over for forslaget og herunder fremført bekymringer om, hvordan forslaget kommer til at spille sammen med eksisterende erstatningsregler og produktansvarsdirektivet, og over, at forslaget ikke følger den risiko-baserede tilgang fra forordningen om kunstig intelligens,” hedder det.

Rodebutik
Som regeringspartiordfører så EU-ordfører Christian Friis Bach (V) gerne, at vægten om byrder kunne fremføres med stor styrke, når der nu ikke lægges stor vægt på det.

Christian Friis Bach kaldte det en rodebutik med særligt produktansvar på enkelte produkter. Han forstod heller ikke, at det er et direktiv og ikke en forordning, for så risikerer man 28 forskellige nationale udmøntninger. Forslaget er nemlig ikke totalharmonisering, som Caroline Stage Olsen bekræftede over for Søren Bo Søndergaard (EL).

Eksempler på højrisiko
EU-kommissionen lægger op til, at alle KI-løsninger skal leve op til niveauet for højrisiko i KI-forordningen.

Det giver imidlertid en skæv balance mellem forbrugersikkerhed og innovation til skade for udviklere og Europas konkurrencekraft, mener den danske it-minister med øjnene rettet på Draghi-rapporten og regelforenkling.

Enhedslistens EU-ordfører og løsgænger Theresa Scavenius borede i et hul, nemlig hvad der forstås ved højrisiko – egentlig hvad er lavrisiko og ikke omfattes i regeringens kommende udmøntning.

Caroline Stage Olsens højrisikoliste omfatter 1) kritisk infrastruktur, hvor KI anvendes til sikkerhed, drift, energi og transport, 2) KI-vurdering af adgang adgang eller præsentationer i uddannelsessystemet, 3) rekruttering og medarbejdervurdering samt 4) adgang til tjenester, forsikringsvilkår og kreditværdighed.

Lokket til selvmord – høj- eller lavrisiko KI?
Listen omfatter ikke noget personskadeligt såsom det eksempel, som Christian Friis Bach fremdrog med en amerikansk dreng, der begik selvmord for at komme op til Star Wars-universet efter samtaler med en elektronisk tekstgenerator (bl.a. CNN og The York Post omtaler sagen med chatbotten Character.AI)

– Er det lavrisiko, hvor det bare er et barn, der dør, spurgte Søren Bo Søndergaard

– De mindre risikoer dækker det andet, der er omfattet af produktvaredirektivet og de almindelige erstatningsretlige regler, svarede Caroline Stage Olsen.

Den forsikring stillede Søren Bo Søndergaard sig tilfreds med, hvis den ellers eftersendes skriftligt.

Opbakning fra seks oppositionspartier
Foruden SVM-partierne bakkede SF, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og per automatik det udvalgspassive Alternativet op om mandatet ved forelæggelsen 29. november.

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne voterede nej med begrundelsen, at regeringens skeptiske tilgang burde afspejles med decideret ”afgørende vægt”.

-Det er et godt forslag, og det er ærgerligt, at regeringen forsøger at indsnævre det, begrundede løsgænger Theresa Scavenius sit nej.

KI-baserede produkter har en anden logik i sig. De er derfor ikke dækket af produktansvar i andre lovgivninger, og følgelig bør alle typer AI-produkter omfattes i forbrugernes interesse, ræsonnerede hun.

Afkræftelig formodning
Juristers vokabularium udvides med et nyt begreb – afkræftelig formodning.

Det handler om nemmere bevisførelse i erstatningssager om skader forårsaget af kunstig intelligens. Dommere kan ty til en afkræftelig formodning om årsagsforbindelse på visse betingelser. Det kan være sagsøgtes manglende overholdelse af en krævet standard for adfærd (lovnorm) eller vægren ved at fremlægge dokumentation .

Sagsøgte får mulighed for afkræfte den afkræftelige formodning.

MANDATET
Forhandlingsmandatet angående ”direktiv om tilpasning af reglerne om civilretligt ansvar uden for kontraktforhold” lægger stor vægt på, at :
1) afkræftelige formodninger indsnævres til højrisikoanvendelser af KI under KI-forordningen
2) forslaget følger KI-forordningens risikobaserede tilgang til fastsættelse af forpligtelser for udviklere og anvendere af kunstig intelligens
3a) overlap med eksisterende nationale erstatningsretlige rammer minimeres
3b) myndigheder og virksomheder ikke pålægges unødige omkostninger i håndhævelsen og efterlevelsen af direktivet

For det fjerde lægges vægt på, at
4) effekterne af forslaget står mål med de administrative og økonomiske konsekvenser
5) forslaget afspejler KI-forordningens anvendelsesområde herunder medlemsstaternes enekompetence for national sikkerhed og forsvar
6) minimering af overlap med rammerne i det reviderede produktansvarsdirektiv
(Dj/081224)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.