Finansministeren efterlyser større alvor i arbejdet for korrekte betalinger

Af Claus Djørup
Finansminister Nicolai Wammen (S) mistede tålmodigheden for tre år siden med de mange fejl i EU’s regnskab, så han overraskende stemte nej til at give decharge til 2021-regnskabet.

Det har han gjort hvert år lige siden, og han kommer nok også til at gøre det fjerde gang, når ministerrådet forelægges 2024-regnskabet. Ministerrådet skal dog kun afgive en henstilling, da EU-parlamentet træffer afgørelse om godkendelse i form af en såkaldt decharge, dvs. ansvarsfritagelse for de forhold, som fremlægges i regnskabet.

Hele europaudvalget minus løsgænger Theresa Scavenius bakker op om mandatet, som blev forelagt fredag 23. januar.

EU’s revisionsret står inde for regnskabets rigtighed, men vurderer fejlraten til 3,6 procent. Det er to procentpoint lavere end året før, men næste dobbelt så høj som accepttærsklen på 2 %. Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2024 at udgøre 5,2 pct. mod 7,9 pct. i 2023.

Revisionsretten har indberettet 19 sager om mistanke om svig til EU’s anklagemyndighed EPO eller EU’s enhed for bekæmpelse af svig OLAF.

EU tager for let på fejlraten
I mandatet lægger Nicolai Wammen afgørende vægt på, at problemer med systematisk fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt i ministerrådets henstilling, som i tilstrækkelig grad tager højde for den væsentlige fejlrate.

”Afgørende vægt” varsler et nej ved afstemningen i økofin den 17. februar.

– Belært af erfaring er jeg ikke meget optimistisk om udsigten til, at danske prioriteter vil blive tilstrækkeligt afspejlet til at vi fra dansk side kan støtte rådshenstillingen. I fravær af meget tydelig kritik i henstillingen vil det være et passende signal igen i år at stemme imod, erklærede Nicolai Wammen.

Udtrykket ”tilstrækkeligt afspejlet” dækker over, at ordlyden skal være ”tilpas kritisk” i forhold til alvoren. Det har ikke været tilfældet tidligere, hvor ministerrådet ikke har fulgt stærkt nok op på revisionsrettens meldinger, og det ændres der næppe på i år, kan man forstå på finansministeren.

Forment uhindret adgang til bilag
Revisionsretten har ikke uhindret adgang til alle dokumenter, påpegede Theresa Scavenius. Hun hængte sit nej-votum op på EU-revisorernes bekymring for den stigende rentebelastning ved EU’s låneoptagelse.

Nogle internationale organisationer giver EU-revisorerne kun midlertidig læseadgang, selv om åbenhed er afgørende for bekæmpelse af svig, kritiserede EU-ordfører Christian Friis Bach (V).

Revisorpåtegninger i 31 år
EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) hæftede sig ved stigningen for området *natur og miljø’.

EU-ordfører Alexander Ryle (LA) opfordrede regeringen til at tage et opgør med samhørighedsfonde og bruge nogle af midlerne på forsvar og sikkerhed, klima og konkurrenceevne.

– Medlemslandene må selv i højere grad selv betale for social inklusion, infrastruktur og hvad pengene ellers bliver brugt på, sagde Alexander Ryle.

EU’s regnskab har ikke fået en ren revisorerklæring i 31 år, så det er positivt, at fejlraten falder, men det har den gjort før, anførte EU-ordfører Søren Bo Søndergaard. Er det en grundlæggende tendens eller skyldes det konjunkturer? I det sidste tilfælde må man forudse, at fejlraten stiger igen.

Nicolai Wammen har ikke indtryk af, at EU-revisorerne ser en ny, positiv tendens, men han tilbød at spørge efter en uddybning.

Revisionsretten estimerer ikke fejlforekomster for de enkelte medlemslande.

Mandat med syv punkter
Som sagt lægges afgørende vægt på, at problemer med systematisk fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt i ministerrådets henstilling, som skal tage tilstrækkelig grad højde for den væsentlige fejlrate.

Mandatet indeholder yderligere seks vægtninger. De fire lægger stor vægt på:
* fokus på årsagerne til kompleksiteten og arbejde for enklere regler
* EU-kommissionen og medlemslande styrker definitionen af ‘mål og milepæle’ i fremtidige revisioner af nationale genopretningsplaner, så vurderingen bliver mindre baseret på skøn
* EU-kommissionen fører en proportional kontrol med medlemslandenes planer
* EU-kommissionen og medlemslande får større fokus på tiltag til at reducere fejl vedrørende inden for områder med høj risiko og inden for områder, der generelt er fejlbehæftede, særligt samhørighedsområdet

Endelig lægges vægt, at
* de primære kilder til fejl adresseres ved at fremme nødvendige foranstaltninger i samarbejde med forvaltningsmyndighederne
* Revisionsretten og EU-kommissionen fortsat styrker fokus på effektmålinger af EU-budgettets resultatopnåelse
(Dj/260126)

www Tidligere artikler om dechargemandat:
Danmark forkaster 2023 budgetgodkendelsen
Dansk nej til decharge for 2022-regnskabet
Overraskende nej til decharge til 2021-regnskabet

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.