Handelsflådegiganten Danmark modsætter sig søfartspolitisk EU-overhøjhed på bekostning af IMO. Foto: Fagpressen.eu
Af Claus Djørup
Danmark er kastet ud i en armvridning med EU-kommissionen om international søfartslovgivning og indflydelse i den internationale søfartsorganisation IMO. Det sker i forbindelse med EU’s tilslutning til konventionen om uddannelse, sønæring og vagthold for personel i fiskeskibe – STCW-F konventionen.
EU-kommissionen ønsker en erklæring om, at EU-retten har forrang til IMO. Det finder erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) problematisk, hvilket må betegnes som et diplomatisk udtryk.
Konventionen trådte i kraft den 29. september 2012. Kun fire EU-lande har ratificeret konventionen, nemlig Danmark, Letland, Litauen og Spanien.
Disse ratifikationer er tilmed EU-stridige, kan det udledes af kommissionens juridiske vurdering af sine beføjelser.
EU-KOMMISSIONEN KRÆVER HÅND I HANKE MED NATIONALE RATIFIKATIONER
– Med henvisning til EU-domstolens retspraksis om ekstern kompetence vurderer kommissionen, at medlemsstaterne ikke kan ratificere STCW-F konventionen uden EU’s godkendelse, eftersom den del af konventionen om bestemmelser om anerkendelse af regulerede erhverv, der udøves af EU-borgere på fiskeskibe, er omfattet af EU-kompetence, hedder det i Erhvervs- og Vækstministeriets politikernotat.
Danmark ratificerede STCW-F konventionen i 1998, tilføjer embedsmændene, hvorefter læseren kan stønne ”åh, så mange år som traktatbryder med tilbagevirkende kraft …”
Den danske lovgivning er tilpasset konventionen, og dengang var der ikke taget forbehold over for IMO med hensyn til EU-rettens forrang vedrørende anerkendelse af andre EU-landes sønæringsbeviser.
Den danske søfartsminister medgiver, at konventionen på et enkelt område falder ind under EU’s enekompetence angående gensidig anerkendelse af kvalifikationer.
EU-kommissionens krav om reservation for forrang angående gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer er imidlertid så generel, at den danske regering kræver, at det skal pindes ud, hvilke dele af konventionen er omfattet af EU’s kompetencer.
EU FREMPROVOKERER MODERKLÆRINGER
Henrik Sass Larsens ministerium advarer om, at EU-kommissionens håndtering kan opfattes som en halvhjertet tilslutning hos de øvrige IMO-medlemmer.
– EU-kommissionen har ikke fremlagt en plan for gennemførelse af konventionen. EU signalerer dermed politisk, at der ikke arbejdes for at bringe EU-landenes nationale regler i overensstemmelse med STCW-F konventionen.
– Dette mindsker presset på de tredjelande, som endnu ikke har ratificeret konventionen, hvilket i sidste ende får en negativ effekt på det globale sikkerhedsniveau, advarer ministeriet.
– Erfaringer viser, at sådanne EU-erklæringer i IMO opfattes af de andre medlemmer som udtryk for, at EU-landene kun delvist ønsker at medvirke i den globale regulering af søfarten, som er en dansk hovedprioritet.
– Dette har resulteret i, at tredjelande er gået sammen om moderklæringer, hvilket reelt vanskeliggør arbejdet i IMO, som traditionelt fungerer uden fast blokpolitik. Endelig har erklæringen reelt ingen folkeretslig virkning, pointerer ministeriet.
BENDTSEN FOR SEKS ÅR SIDEN: EU-KOMMISSIONEN SKADER SKIBSFARTEN
For seks år siden var daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) ude i et tilsvarende søslag, hvor EU-kommissionen ønskede at agere på alle medlemslandes vegne i IMO. Et overvældende flertal anført af Danmark, Storbritannien, Sverige og Malta nægtede dengang at lade sig repræsentere af kommissionen i EU.
Det blanke nej gjaldt kommissionens forslag om forebyggelse af skibsforurening og rederiforsikring, som er IMO-reguleret.
– Der er risiko for underminering af den internationale regulering på området. Tredielande kan fristes til at indføre en lignende regulering. Det betyder, at danske skibe, som sejler ud for udenlandske kyster, bliver mødt med nye krav om forsikringscertifikater og kontrol, erklærede Bendt Bendtsen.
Der var dog ikke enstemmighed ved den lejlighed i europaudvalget. To nuværende regeringspartier – SF og Det radikale Venstre – ønskede et mere positivt mandat, fordi det plejer at være et gode for et lille land som Danmark, at EU-kommissionen agerer på fællesskabets vegne.
– Normalt er vi tilhængere af EU-koordinering, fordi vi ikke er en stormagt. Her er vi en stormagt og ikke meget for at tage hensyn til andre. Er det en for uelskværdig vurdering, bemærkede udvalgsformand Svend Auken (S). (Dj/080114)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.