Hovedpunkterne i 2019-forordningen om illoyal handelspraksis. (Fagpressen.eu)
EU-kommissionen på vej med revision af handelsregler i landbrugssektoren
Af Claus Djørup
EU-kommissionen mødes med stærk kritik fra dansk side for manglende analyser af konsekvenserne, som ellers er normal praksis, i to forslag angående urimelig handelspraksis og skriftlige kontrakter.
Hensigten er beskyttelse af småbønder over for store engros- og detailselskaber, og trods regeringens overordnede støtte anses forslagene egentlig ikke særlig relevant hertillands.
Håndhævelse af beskyttelse mod urimelig handelspraksis
Det første forslag er ”forordning om samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv (EU) 2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden”.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) fordrer først og fremmest en konsekvensanalyse af forslaget.
Dernæst har han rutinemæssigt fokus på mindskning af administrative byrder.
Forslaget er en videreudvikling af en forordning, som europaudvalget gav mandat til den 7. september 2018 til hvad der i dag betegnes som 2019-reglerne (Landmænds handelsmagt styrkes). Dengang var Dansk Folkeparti ene om at votere nej i europaudvalget, mens partiet i øvrigt stemte ja i EU-parlamentet.
Mandatet
Regeringen lægger stor vægt på, dvs. koncentrere sig i forhandlingerne om, at:
1) EU-kommissionen tilvejebringer en konsekvensanalyse
2) begrænsning af administrative byrder
Videre lægges vægt på, at:
3) de nuværende forskelle i de enkelte landes administrative praksisser respekteres
4) etablering af effektive samarbejder mellem håndhævende myndigheder
EU-kommissionen har bebudet et arbejdsdokument om konsekvenserne, oplyste Jacob Jensen forventningsfuld. Kommissionens argument er, at forslaget haster.
Et mindretal bestående af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 21. marts.
Stinus Lindgreen (R) voterede ja, men han var utilfreds med den bagvendte situation med konsekvensanalysen, som regeringen beder om at få nu.
DF: Gør som Thomas Danielsen
-Efter Draghi-rapportens offentliggørelse taler alle om at nedbringe bureaukrati og bøvl, men det modsatte sker. Hver gang vi sidder her med et forhandlingsoplæg om tiltag fra EU, er det en forøgelse af af byrderne og mere bureaukrati og mere bøvl, mens det modsatte skulle ske, forklarede EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) om sin afvisning.
-Der er én undtagelse, og det er transportminister Thomas Danielsen (V), som gør en stor indsats med succes for at nedbringe bureaukratiet. Jeg forstår bare ikke, hvorfor regeringen ikke gør som Thomas Danielsen, og jeg forstår ikke, hvorfor regeringen ikke sætter foden ned over for EU, når det drejer sig om bøvl og bureaukrati, fortsatte Alex Ahrendtsen.
DD og LA: Stram mandatet
EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) hængte ligeledes sit nej op på den manglende konsekvensanalyse og forøgelsen af bureaukrati. Han forventede forgæves, at de to store vægte blev strammet til ‘afgørende vægt’.
-Der burde være afgørende vægt på, at der tilvejebringes en konsekvensanalyse. Det er en uacceptabel tilsidesættelse af europæiske virksomheders konkurrenceevne, når der hverken har været en høring eller en konsekvensanalyse, istemte EU-ordfører Alexander Ryle (LA).
Revision til efteråret
Jacob Jensen forsikrede over for EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL), at det nærværende forslag ikke vil føre til en totalharmonisering, men der kommer en revision til efteråret af 2019-reglerne, så forhandlingsmandatets punkt 3 er en markering på forhånd.
Fødevareministeren afkræftede over for EU-ordfører Sascha Faxe (AL), at forslaget kan bruges til at holde produkter ude fra tredjelande med ringere dyrevelfærd, men det kan hjælpe grønne produkter mod urimelig handelspraksis.
EU-formandskab mod bøvl
Jacob Jensen tog Alex Ahrendtsens ros til Thomas Danielsen til sig og oplyste, at hans ministerium har modtaget godt 400 forslag til udlugning af regler, og foreløbig er et halvt hundrede ryddet ud.
EU-kommissionens visionsplan for landbruget prioriterer forenkling, og det bliver noget, som han vil arbejde med under efterårets danske EU-formandskab. EU-kommissionen fremlægger i april et forslag om forenkling af landbrugspolitikken
HJALLERUPS HASTEHANDLERE KAN SPARE KUGLEPENNEN
Skeptisk mandat til krav om formalia på skrift
Det andet EU-forslag i samme boldgade gælder ændringer i forordningen vedrørende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæde, som også er uden konsekvensanalyse og kan føre til mere bureaukrati.
Her lægger fødevareminister Jacob Jensen stor vægt (dvs. bruge stor forhandlingskraft) på at:
1) undgå krav om skriftlige kontrakter for medlemmer af en andelsselskab
2) adminstrative byrder begrænses
3) EU-kommissionen tilvejebringer en konsekvensanalyse
Videre lægges vægt på, at:
4) skriftlige kontrakter ikke gøres obligatoriske
5) der ikke indføres nye regler for anvendelse af udtrykkene fair, retfærdig eller ‘kort forsyningskæde’ for landbrugsprodukter.
6) begrænse mulighederne for at yde støtte fra landbrugsreserven til aftaler, der fraviger konkurrencereglerne i krisesituationer
Bureaukrati knækker Europa
Et mindretal bestående af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 21. marts, altså de samme partier som ved forslaget om urimelig praksis.
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) opfordrede regeringen til at overveje at bringe det danske medlemskontingent i spil, så man kunne tage afbureaukratisering alvorligt i Bryssel.
Han sammenlignede med det senromerske imperium, hvor bureaukratiet 40-dobledes på hundrede år, hvorefter imperiet knækkede under kriser med sygdom, krig og folkevandringer: – Bureaukratiet er en kæmpe modstander, og det underminerer og ødelægger europæerne!
Også her ønskede EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), at der blev lagt afgørende vægt på udarbejdelse af konsekvensanalysen.
Dansk nej udelukkes ikke
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) var overtydet om, at regeringen også synes, at forslaget er dårligt. Imidlertid er der stor tilslutning i blandt øvrige medlemslande, så han frygter, at Danmark bliver kørt over, hvorfor regeringen stemmer nej
SVM-regeringen er nemlig ved at få for vane at give sig selv carte blanche til at stemme nej, hvis flere store vægte ikke imødekommes, selv om mandatet ikke indeholder en afgørende vægt. Det har ellers været opfattelsen, at regeringen kun kan stemme nej, hvis det er til et punkt med ‘afgørende vægt’.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) lader det stå åbent, hvad han stemmer i ministerrådet. Det afhænger af, hvordan forhandlingerne udvikler sig. Han veg uden om at give et tilsagn om at vende tilbage til europaudvalget for at hente et fornyet mandat, hvis han stemmer nej.
Som mødeleder håbede Christian Friis Bach (V) dog, at fødevareministeren i givet fald som minimum vil orientere udvalget skriftligt og gerne mundtligt.
EU-kommissionens forkerte rækkefølge
Stinus Lindgreen (R) voterede igen ja trods utilfredshed med den bagvendte situation med konsekvensanalysen, som regeringen beder om at få udarbejdet efterfølgende.
-Det skal ikke være på den måde, for det kan folk ikke være tjent med, sagde Stinus Lindgreen.
EU-ordfører Sascha Faxe (AL) glædede sig over udvidet støtte til frugt- og grøntsektoren, men den måtte gerne fokusere på klimavenlige dyrkningsmetoder og kortere transport.
Jacob Jensen forsikrede, at han vil bruge Draghi-rapportens argumenter for mindskning af de administrative byrder: – Vi bliver nødt til at omsætte det til reel handling i de konkrete forslag.
Et ord og håndslag gælder stadig på Hjallerup Marked
Kravet om skriftlige kontrakter vil – hvis EU-kommissionens forslag går igennem – omfatte omfatte landbrugere, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer på den ene side, og mejerier, virksomheder og handlende på den anden side.
Den danske modstand mod obligatoriske, skriftlige kontrakter skyldes hensyn til andels- og producentforeninger. Desuden er de gældende regler om skriftlige kontrakter tilstrækkelige.
Vil kræmmere og hestehandlere vil stadig kunne give håndslag på en handel på Hjallerup marked uden at tage kuglepennen frem og underskrive kontrakten på et stykke papir?
Ja, for der er en bagatelgrænse, bekræfter fødevareministeren. Den eksisterende forordnings højst tilladte bagatelgrænse er 10.000 euro (74.500 kr.).
Det enkelte land kan tillige undtage kontraktkravet for sæson- eller fordærvelige produkter, samt for traditionel eller sædvanemæssig omsætning. (Dj/230325)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.