Danmark anker EU-dom om Femertunnelen

Transportminister Thomas Danielsen: EU-dom strider mod domstolens praksis i statsstøttesager

Af Claus Djørup
Den danske regering forsøger at få omgjort en EU-dom vedrørende statsstøtte til den faste Femer Bælt-forbindelse, der begrænser perioden for støtte og medfører større rentebyrde.

Det handler om sag, hvor Danmark stævnede EU-kommissionen og fik EU-domstolen imod sig. Transportminister Thomas Danielsen (V) oplyser, at regeringen indgav appelskriftet den 7. maj.

Der blev afsagt dom i tre sager den 28. februar angående EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestagers statsstøttegodkendelse, men den danske regering er alene part i sagen med betegnelsen T-364/20. De to andre var anlagt af Scandlines mod EU-kommissionen.

Her fastslog dommerne, at Femern A/S kommer til at udbyde tjenesteydelser, som er i konkurrence med Scandlines-færgeruten mellem Rødby og Puttgarden, og Femern A/S på grund af brugerbetalingen forfølger en kommerciel logik.

Vestagers støttebegrænsning
Margrethe Vestager fastslog for mere end tre år siden før Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine og indførelse af ”militær mobilitet” som EU-støtteparameter, at der skal sættes mere snævre grænser for statsstøtte til infrastrukturprojekter end tidligere. Hendes udgangspunkt er markedsgørelsen og kommerciel anvendelse af infrastruktur, dvs. brugerbetaling.

-Fra dansk side har vi grundlæggende svært ved at se, hvordan anlæg af en fast forbindelse med vej og bane under Femer Bælt kan være omfattet af EU’s statsstøtteregler, erklærede daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), da Folketinget vedtog en lov, der var fremtvunget af Margrethe Vestagers reviderede afgørelse.

EU-dom udvider fortolkning

Grundlæggende mener den danske regering, at Femern A/S ikke er en konkurrenceudsat virksomhed omfattet af statsstøttereglerne, og slet ikke under anlægsfasen.

Retten fortolker EU’s statsstøtteregler mere udvidende, end der er belæg for i EU-domstolens praksis, opsummerer kronjuristerne.

”Der er behov for en afklaring fra EU-domstolen af, i hvilket omfang – og fra hvilket tidspunkt – EU-statsstøttereglerne finder anvendelse på offentlige infrastrukturprojekter som Femern Bælt-forbindelsen,” hedder det.

”Økonomisk aktivitet”
Stridens kerne er definitionen af ”økonomisk aktivitet”, der gør et infrastrukturprojekt til en almindelig virksomhed. Dermed er Femertunnelen en konkurrent på lige fod med andre rederier, hvis der ellers var konkurrence på Rødby-Puttgarden..

Regeringen mener, at Retten (EU-domstolens 1. instans) begik en fejl ved at udvide ”økonomisk aktivitet” for langt, da Femertunnelselskabet også er vejmyndighed og jernbaneinfrastrukturforvalter for det store projekt af europæisk betydning (TEN-T-vejnettet).

Danmark og Femertunnelselskabet er bundet af den reviderede statsstøttegodkendelse fra 20. marts, indtil den højere instans i Luxembourg eventuelt ændret grundlaget. Appellen har ikke opsættende virkning, meddeler Transportministeriet.

Statsstøtte til værft
Dette influerer på diskussionen om statsstøtteregler, som “Det Nationale Partnerskab for det maritime område” diskuterer i rapporten fra 21. maj om dansk produktion af orlogsskibe for ca. 40 mia. kr.

Det er ikke anvendelse af indremarkedsundtagelsen for gråmalede skibe, som er i fokus, for den er så udbredt rundt i Europa, at det ikke anses for et problem. Det er det statslige engagement i ny værftskapacitet.

Rapportens mest vidtgående model indeholder et nyt privat eller/og statsejet værft eller tilsvarende kaldet ”produktionsfacilitet” til produktion af skrog herunder eventuel udbygning af en havn.

Foruden principperne i EU-betingelserne for statsgaranti til Femertunnelen nævner rapporten, at tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn kan overgå til andre såvel statslige som private projekter i 2028. Tunnelen ventes indviet i 2029.

En passant kunne tunnelfabrikken også levere elementer til en tunnel mellem øen Fehmarn og Østholsten, som Slesvig-Holstens trafik- og erhvervsminister Claus Ruhe Madsen (CDU) er talsmand for.

Der er i øvrigt flere nødlidende værfter i Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern. (Dj/220524)

www
Den danske regerings appelskrift
Tre domstolsafgørelser om den faste Femer Bælt-forbindelse 28 II 2024
Det Nationale Partnerskab for det maritime område, 21 V 2024

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.