Violeta Bulc: Dansk tidsbegrænsning på rastepladser er indgreb i kørehviletider
Af Claus Djørup
EU-kommissionen undersøger den danske tidsbegrænsning på 25 timer på motorvejenes rastepladser, som træder i kraft 1. juli.
Det betyder, at chauffører ikke længere kan holde det lovpligtige ugentlige hvil på 45 timer på en statslig rasteplads.
Transportkommissær Violeta Bulc har bedt transportminister Ole Birk Olesen (LA) om oplysninger om det danske indgreb. Hun interesserer sig bl.a. for, hvordan p-restriktionen hænger sammen med det indre marked.
Trafikordførerne blev varskoet om skrivelsen til Danmark, da de i sidste måned mødte EU-kommissionen i Bryssel.
Det er uklart, om Violeta Bulc mener, at det er en offentlig opgave at sikre rasteplads til alle, som skal stå stille i 45 timer for at opfylde reglerne i kørehviletidsforordningen om et langt ugentligt hvil.
Ugehvilet skyldes både trafiksikkerhed og arbejdsmiljøbeskyttelse, og et medlemsland bør ikke indføre en de facto reduktion af ugehvilet til en hvileperiode på mellem 24 og 25 timer, skriver transportkommissæren i brevet, som Fagpressebureauet har fået aktindsigt i.
Det vil ramme udenlandske transporter forholdsvis hårdere end danske, da hjemlige chauffører nemt kan returnere for at holde ugehvilet, anfører hun. Ergo er der tale om en forskelsbehandling.
Violeta Bulc beder Ole Birk Olesen reflektere over hendes bemærkninger i forhold til den eksisterende kapacitet på rastepladserne.
Ikke en statsopgave
Det er selvsagt uvist, om Violeta Bulc vil stille sig tilfreds med Ole Birk Olesens kommende svar eller om hun vil gå videre og kræve ændringer i ordningen, før den træder i kraft om to måneder.
Der er ikke et krav om, at staten sørger for kapacitet, så man kan holde meget lange hvil, påpeger flere ordførere på Christiansborg.
Det synspunkt var også baggrunden for, at ministeriet under forhandlingerne om tidsbegrænsning på rastepladser forelagde muligheden for en begrænsning på tre timer.
Private alternativer
Både på Christiansborg og i branchen regnes med, at der opstår nye, private parkeringsmuligheder for dem, der har behov for at opholde sig længere i Danmark.
Flere private aktører har p-projekter undervejs herhjemme herunder lastbil- og trailerforhandleren Lastas, som leder efter en partner, der kan udnytte firmaets indhegnede, grusbelagte arealer i Hedensted, Padborg og ved Langeskov/Odense til i alt 2000 p-pladser med adgang til toilet, bad og cafeteria.
– Med den nuværende trafiktæthed, som kun vil vokse, må der forventes at være en efterspørgsel og et marked bl.a. fra danske speditørers side og dem, der trækker for dem, siger direktør Jens K. Larsen, Lastes, til “DTL magasinet”.
Sikre rastepladser
EU-kommissionen er selv på vej med en ny runde tilskudseuro til sikre rastepladser for lastbiler på motorveje.
Udbuddet ventes offentliggjort om kort tid. Det er led i “Connecting Europe Facility” (CEF), som blev etableret i 2014 til investeringer i transport- energi- og digital infrastruktur.
Speditører: Uundværlige udlændinge
Violeta Bulc’ indgriben hilses velkommen hos Danske Speditører, som er arg modstandere af tidsbegrænsningen på 25 timer på motorvejenes rastepladser.
EU-kommissionen har høre vore bekymringer med hensyn fri bevægelse for varer, tjenesteydelser og personer i det indre marked, siger adm. dir. Martin Aabak, Danske Speditører (DASP).
DASP har ikke henvendt sig til Violeta Bulc, men over for minister og ordførere, oplyser Martin Aabak og henviser til den store interesse i udlandet for sagen.
Han vurderer, at Violeta Bulc vil stille sig til freds med, at der er tilstrækkelige faciliteter i forhold til behovet for et ”redeligt hvil” uanset om de er offentlige eller private.
Imidlertid tvivler han, at der kommet et tilstrækkeligt antal privat drevne rastepladser.
– Det er vores juridiske vurdering, at vil det vil kunne udgøre en diskrimination i traktatens forstand. I finanslovteksten står, at formålet er at forhindre, at særligt udenlandske lastbiler langtidsparkerer på danske rastepladser, siger Martin Aabak.
– De udenlandske transportarbejderes deltagelse i transportopgaver på dansk jord er et nødvendigt og samfundsgavnligt bidrag til at sikre, at udbud og efterspørgsel på transportområdet kan følges ad, erklærede DASP i høringssvaret.
DTL: Reserveres til kortere pauser
Martin Aabaks modpol i sagen om rastepladser er adm. dir. Erik Østergaard hos vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik (DTL), som gerne havde set endnu kortere tidsrum end 25 timer for lovlig lastbilparkering på statens rastepladser.
– Ministeriet kan stille og roligt svare Violeta Bulc, at restriktionen er indført for at sikre kapacitet til ikke bare danske, men også udenlandske chauffører. Den pointe mangler hun, siger Erik Østergaard.
Hans prioritet nummer ét er, at rastepladserne er tilgængelige for chauffører, der skal holde deres daglige pauser og hvil.
– En chauffør, der holde en pause på en halv time, skal ikke tvinges til at køre væk fra motorvejen, fordi pladsen optages af nogle, der skal holde hvil i mere end 24 timer, siger Erik Østergaard.
Langtidsparkerende må i stedet benytte private og kommunale pladser uden for motorvejsnettet, hvor der ikke er tilsvarende begrænsninger, mener han.
Den danske ordning giver tilmed mulighed for at holde det reducerede ugehvil på 24 timer på de statslige rastepladser, dvs. man kan køre to perioder à 6 dage med et reduceret ugentligt hvil ind imellem, understreger han.
EU-dom forbyder langt hvil i førerhuset
Endelig fastslår en nylig EU-dom, at det er ulovligt at holde det regulære ugehvil i førerhuset – det hvil skal holdes udenfor.
– Ingen af rastepladserne langs motorvejsnettet har overnatningsfaciliteter, pointerer Erik Østergaard. Med andre ord giver det ikke mening at kræve, at man skal kunne holde 45 timers hvil på en sådan rasteplads.
– Der er hverken et EU-retligt eller faktisk problem. Det er vel rimeligt, at de, der skal holde det ugentlige hvil, skal køre tre-fire km væk fra motorvejen. Det er ikke rimeligt, at de, der skal holde et kvarters pause, ikke kan komme til, slutter Erik Østergaard. (Dj/010518)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.