Det internationale Red Barnets chef appellerer om mere støtte, der kan mildne flygtninges skrækkelige vilkår i græske lejre. (Skærmdump fra sponsorvideo)
Seks partier står bag budgetrestriktivt mandat, der forsøger at flytte EU-midler fra bønder til flygtninge Af Claus Djørup
Finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) ord om midler til EU’s humanitære arbejde blev vejet tunge nok på Alternativets vægt, da europaudvalget godkendte mandatet til forhandlingerne om EU’s 2017-budget.
Dermed står seks partier bag mandatet, mens de tre EU-skeptiske partier – Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance – som forventet sagde nej i europaudvalget fredag 15. juli.
Danmark er blandt de budgetrestriktive lande (finansministeren taler om ligesindede lande), som ønsker et strammere budget og skarpere prioritering samt en betydeligt større margen til uforudsete udgifter. Med andre ord skal EU underkastes samme finanspolitiske vilkår som regeringerne.
Opdriften i landbrugsstøtten skal vendes for at finde midler, der kan – som finansministeren udtrykker det – „bidrage til at tilpasse det overordnede udgiftsniveau“.
Alternativet undlod superhumanistisk nej
– Regeringen lægger vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres, erklærede Claus Hjort Frederiksen. Det samme gælder EU’s civile bistand og krisestyringsindsatser.
Rasmus Nordqvist (AL) vaklede mellem et pragmatisk ja eller et superhumanistisk nej. Han er bekymret for, at stigningen i 2016 ikke fastholdes, da man ikke kan forvente færre migranter og flygtninge næste år.
– Den humanitære hjælp skal prioriteres, men den bliver skåret betydeligt. Det kan godt være, at man brugte mange penge i 2016, men de humanitære kriser forandrer sig nok ikke betydeligt fra 2016 til 2017, pointerede Rasmus Nordqvist.
Alternativet EU-ordfører anmodede forgæves om et udtrykkeligt, foranstillet „afgørende“ i finansministerens vægtning, men stillede sig tilfreds med Claus Hjort Frederiksens tilsagn om at arbejde energisk for yderligere midler til denne udgiftskategori, hvis der er behov for det.
Brexit fremtvinger EU-besparelser eller højere EU-bidrag
Nok får udfaldet af folkeafstemningen i Storbritannien ikke konsekvenser for EU’s budget i 2017, men udsigten til at miste en stor netto bidragyder og budgetrestriktiv forbundsfælle efterlader et hul til den tid.
-Danmarks udgangspunkt vil være, at UK’s udtræden ikke skal føre til væsentlige ændringer i de 27 medlemmers EU-bidrag. Det vil derfor være nødvendigt at tilpasse EU-budgettets størrelse, understregede Claus Hjort Frederiksen.
Næste års danske (brutto) bidrag skønnes at blive 20,3 milliarder kroner baseret på betalingsniveauet i EU-budgetforslaget.
LA: For meget landbrugsstøtte
Christina Egelund (LA) støtter regeringens indstilling om øget humanitær bistand ved at finde pengene i andre kasser, men sagde alligevel nej til mandatet: – To tredjedele af udgifterne relaterer sig til landbrugsstøtte og samhørighedsspolitikken, og det støtter vi ikke.
Søren Bo Søndergaard (EL) var utilfreds med, art der ikke er forslag om begrænsning af svindel og svig i EU-budgettet.
DF: EU gaber over for meget
– Budgettet viser med al tydelighed, at EU har brug for en grundlæggende reform. Det er imponerende, hvad EU blander sig i. Det er symptomet på, hvad der er galt med EU og hvorfor befolkningerne er dybt kritiske over for EU. Man skal starte ved at luge ud i budgetposterne, sagde Kenneth Kristensen Berth (DF).
Han kunne heller ikke støtte finansministerens holdning til flygtninge- og migrantudgifter: -Dansk Folkeparti var med på det, hvis pengene blev brugt til stop for indvandring til Europa og afhjælpning af problematikken i Nordafrika, men de bruges til at sprede folk rundt i Europa. (Dj/170716)
www
Europaudvalgets møde 15. juli
Finansministeriets notat om EU’s 2017-budget
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.