Forenkling var hovedtemaet hos europaudvalget fredag 20. juni, da regeringen fik fire forhandlingsmandater vedrørende de mindste store virksomheder, brugsanvisninger, landbrugsstøtte og dyretransporter:
1) Lempelser for nystore virksomheder i otte forordninger og direktiver
2) Kommunikation mellem firmaer og myndigheder om produktoplysninger digitaliseres
3) Økologer slipper for seks miljøkrav
4) Stort flertal blandt EU-landene for udvanding af EU-kommissionens oplæg til nye regler for dyretransporter

Af Claus Djørup

#1 MORTEN BØDSKOV: F-GASSER I BRUGTE BILER KAN FINDES I ANDRE DATA

Indførelse af en ny kategori virksomheder, som vokser over SVM-størrelse

Af Claus Djørup
Større brugtbilshandlere slipper for at registrere, om bilerne har aircondition med flourholdige drivhusgasser (F-gasforordningen).

Afbureaukratiseringen for autobranchen indgår i den fjerde forenklingspakke (Omnibus IV). Et par hundrede virksomheder er danske blandt de 10.000 virksomheder, der i portalen for mindre erhvervsdrivende fritages for registrering i forordningen om flourholdige drivhusgasser (F-gasforordningen).

Erhvervsdrivende undtages fra registrering ved import eller eksport af under ét ton hydrofluorcarboner (HFC’er), mindre end 10 ton CO2-ækvivalenter af HFC’er eller mindre end 100 ton CO2-ækvivalenter af andre F-gasser pr. år.

Forenkling uden miljøkonsekvens
Det ændrer ikke beskyttelsesniveauet, beroligede erhvervsminister Morten Bødeskov i europaudvalget 20. juni, da EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) spurgte til lempelsen for disse problematiske stoffer.

Registreringen giver alene overblik over eksport og import af biler med ventilationsanlæg. Den indeholder ikke grænseværdier. F-gasholdige airconditionsanlæg vil fortsat kunne estimeres via brugtbilsdata, oplyste erhvervsministeren.

Så godt som alle biler har aircondition, som anvender en af to F-gasser.

Miljøstandarder uændrede
Bølgen af forenklingsforslag (Omnibus I, II, III, IV og V) følges af bekymring for, om miljøstandarder udhules. Det sker ikke, forsikrede Morten Bødskov og henviste i det aktuelle tilfælde til mandatets vægt på, at reglernes formål bevares.

Det var dog EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL), som forestod den pædagogiske udlægning, da han forklarede, hvad forslaget angående F-gasser handler om, og hvorfor Enhedslisten støttede mandatet: Disse registeroplysninger er ikke længere nødvendige, fordi oplysningerne kan få på anden vis. Myndigheders mulighed bevares for tjekke, om tingene behandles ordentlig, og derfor forringer forslaget ikke miljøet.

Persondata
Viceeuropaordfører Louise Brown (LA) var bekymret for forenklingen af databeskyttelsesforordningen GDPR (General Data Protection Regulation), der kunne svække privatlivsbeskyttelsen. Hun opfordrede forgæves til en ekstra sætning i mandatet, hvor der blev lagt vægt på, at revisionen ikke forringer privatlivsbeskyttelsen eller gør det sværere at håndhæve reglerne.

Morten Bødskov bekræftede, at privatlivsbeskyttelsen falder ind under mandatet ligesom miljø.

Forenklinger for SMV’er med vokseværk
F-gas- og databeskyttelsesforordningerne er to af otte berørte EU-retsakter i den fjerde forenklingspakke. De seks øvrige er henholdsvis antidumping-, antisubsidie-, prospekt- og batteriforordningen samt direktiverne om markeder for finansielle instrumenter og kritiske enheders modstandsdygtighed.

Forenklingerne gennemføres i sammenhæng med lettelser for virksomheder, som er vokset ud af kategorien med små og mellemstore virksomheder SMV. Der skabes en ny virksomhedskategori kaldet små midcaps (SMC).

Forvoksede SMV’er beholder nogle af de lempeligere regler i overgangen til at være en stor virksomhed. Det sker ved at indføre en række undtagelser eller forsimplinger som led i den fjerde forenklingspakke (Omnibus IV). Der er bl.a. databeskyttelses- og F-gasforordningerne.

Små midcap er et velkendt børsudtryk for virksomheder, der hertillands har en markedsværdi under 150 mio. euro (godt 1,1 mia. dkr.) på Nasdaq Copenhagen.

Tre gange SMV-størrelse
Den definition bruger EU-kommissionen ikke. Den lader sig inspireret af Enrico Lettas rapport om det indre marked, der beskriver små midcaps (SMC) som tre gange større end små og mellemstore virksomheder (SMV).

Den øvre grænse for SMV’er er 250 ansatte kombineret med en årlig omsætning under 50 mio. euro (373 mio. kr.) og en regnskabsbalance på under 43 mio. euro (320 mio. dkr.).

Heraf kan udledes, at den øvre grænse for SMC’er under 750 ansatte, omsætning under 1.118 mio. kr. og en regnskabsbalance op til 961 mio. dkr.

EU-kommissionen beskriver små midcaps som mellem 250 og 749 ansatte. Der tales også om en omsætning på mellem 40 mio. og 150 euro (298-1118 mio. dkr.)
EU-kommissionens udgangspunkt i antal ansatte fik EU-ordfører Christian Friis Bach (V) til at spørge efter andre mulige kategoriseringer såsom CO2-udledning.

Morten Bødskov forsvarede opdelingen med, at disse virksomheder med betydeligt vækstpotentiale står over økonomiske og strukturelle udfordringer, som de måske ikke har kompetence til at løfte i modsætning til store virksomheder.

Mandatet om forenkling uden miljøpris
Forslaget findes endnu kun på engelsk. Det er endnu ikke oversat til de øvrige 23 officielle sprog, herunder dansk.

I mandatet lægges :
stor vægt på, at revisionen resulterer i reelle byrdelettelser for europæisk erhvervsliv for at fremme europæisk konkurrenceevne
vægt på at indførelse af små midcap-virksomheder i andre retsakter skal vurderes fra sag til sag og må ikke udhule SMV’ernes privilegerede muligheder
vægt på at reglernes formål bevares.

Ingen voterede imod ved forelæggelsen.
— —

#2 BRUGSANVISNINGER DIGITALISERES

Tøjr i EU-kommissionens beføjelser i produktlovgivning

Det andet mandat gjaldt et sammenhørende forslag om produktoplysninger og brugsanvisninger, der omfatter 21 retsakter vedrørende EU’s produktlovgivning. Kontakten mellem myndigheder og virksomheder skal være elektronisk, og dokumenter såsom brugsanvisninger

Videre kan der udstedes midlertidige fælles standarder for at sikre, at minimumskrav overholdes på det indre marked, indtil der udformes en harmoniseret standard.

Kravet om digitalisering gælder bl.a. støj fra maskiner til udendørs brug, farlige stoffer i elektronisk udstyr, fritidsfartøjer, måleinstrumenter, radioudstyr og skibsudstyr

EU-kommissionen sniger flere beføjelser ind
Forslaget indeholder beføjelser til EU-kommissionen, som fik Enhedslisten til at stemme nej, mens de øvrige partier bakkede op om mandatet.

Søren Bo Søndergaard ikke kunne komme igennem med, at mandatets vægtning om begrænsning af kommissionens beføjelser blev sat en tak op til ”stor vægt”.

Han fremhævede DI’s advarsel om, at EU-kommissionen går for langt i implementeringen, hvor den bryder med tidligere indgåede kompromiser om, hvordan den kan gøre det. Videre giver kommissionen sig selv for store beføjelser på bekostning af medlemsstaterne.

-Der vil være behov for at hegne EU-kommissionens beføjelser ind. Heldigvis ser vi klare klare muligheder for at imødekomme bekymringer, replicerede Morten Bødskov.

Sagt på en anden måde er der så stor stemning for indhegningen blandt EU-landene, at der ikke er grund til at lade danske EU-diplomater bruge mange kræfter på dette element.

Mandatet om brugsanvisninger
I mandatet lægges:
* stor vægt på, at revisionen resulterer i reelle byrdelettelser for europæisk erhvervsliv for at fremme europæisk konkurrenceevne* vægt på en ambitiøs og fælles EU-indsats for at fremme forenkling, digitalisering og automatisering af virksomhedernes produktoplysninger
* vægt på klare og ensartede rammer for EU-kommissionens beføjelser til at udstede fælles specifikationer i fravær af harmoniserede standarder på tværs af EU’s produktlovgivning

Trods digitalisering udgår brugsanvisninger på papir ikke, og forbrugeren vil kunne hente den i et halvt år efter købet, forsikrede Morten Bødskov over for Claus Jørgensen. (Dj/240625)
— —

#3 LANDBRUGSLEMPELSER UDEN KONSEKVENSANALYSE
SF frygter svagere miljø- og klimaregler ved forenklinger

Af Claus Djørup
SF overraskede ved at votere nej i modsætning til Enhedslisten, da fødevareminister Jacob Jensen (V) hentede mandat i europaudvalget fredag 20. juni til en forenklingspakke for landbruget, der er den tredje af de såkaldte omnibuspakker.

EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) efterlyste et modsvar til Danmarks Naturfrednings høringssvar om, at forslaget er dels et tilbageskridt for en grønning af landbrugspolitikken, dels i strid med EU-traktaterne hvad angår indsatsen for bæredygtighed. Foreningen fraråder, at Danmark støtter Omnibus III.

Jacob Jensen forsikrede, at forenkling ikke skal misbruges til tilbagerulning (‘backsliding’ på eurospeak) på krav omkring f.eks. klima, miljø og dyrevelfærd. Derimod skal det være lettere for landmænd, fiskere og andre fødevareproducenter at levere på de krav og politiske mål.

Det ændrede ikke SF’s nej-votum. Radikale Venstre og Alternativet voterede også nej.

Efterlyser konsekvensanalyse
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) kunne kun finde et hår i suppen, og fødevareministeren fandt det selvsamme hår, nemlig en manglende konsekvensanalyse.

Det er aldrig godt, når EU-kommissionen ikke laver konsekvensanalysen, svarede Jacob Jensen (V) som forventet. Kommissionen estimerer trods alt, at de nationale administrationer vil opnå en byrdelettelse svarende til 1,6 mia. kr. på EU-plan og knap 12 mia. kr. for landmændene..

Søren Bo Søndergaard ville gerne løfte kravet om en konsekvensanalyse fra en almindelig vægtning til stor vægt, men lod nåde gå for ret og voterede ja.

Økologer slipper for miljøkrav
Økologer og yngre landmænd kan især glæde sig over forenklingspakken.

Økologiske landmænd slipper for seks grønne krav under konditionalitet, altså betingelser for at få udbetalt landbrugsstøtte. Økologi er jo grønt i sig selv, har EU-kommissionen besluttet.

De seks slettede krav vedrører opretholdelse af permanente græsarealer, forbud med afbrænding af stubmarker, bræmmer langs søer og vandløb, jorderosion, minimumsjorddække og afgrøderotation på omdriftsarealer.

Bedre økonomi ved nye krav
En tidsbegrænsning ved generationsskifte og unge landmænds investeringer fjernes, oplyste fødevareministeren. Politikernotatet nævner dog 36 måneder. I dag kan unge landmænd kompenseres i 24 måneder, hvis de skal leve op til nye krav.

Det kan begrænse lysten til at stille nationale krav, der går videre end EU-reglerne, mener Jacob Jensen. Det er en dansk mærkesag, at tidsbegrænsningen fjernes, og kommissionen citeres for, at det kan få en positiv effekt for miljø- og klimainitiativer.

Sådanne nationale krav kan hertillands være gennemførelse af den grønne trepart være.
Landbrug & Fødevarer kalder det da også ”det måske mest interessante forslag i pakken”. L&F mener, at den kommende CO2e-afgift på metan krav angående lavbundsjord skal sidestilles med nationale krav.

Tørvejord, kontrol og ekstremt vejr
Beskyttelse af tørvejord under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) kan i fremtiden støttes.

Landmændene udtages til én årlig fysisk kontrol, medmindre der er årsager til flere kontroller.

EU-kommissionen åbner for, at de enkelte land kan afsætte midler til ekstreme vejrbegivenheder og naturkatastrofer såsom ødelæggende oversvømmelser eller tørke. Til gengæld skal EU’s landbrugsreserve ikke håndtere sådanne situationer, men øremærkes egentlige markedskriser.

Mandatet
I mandatet lægges stor vægt på, at der skal ske en forenkling og byrdelettelse for såvel landmænd som medlemsstatens administration, herunder også en øget fleksibilitet i implementeringen af den fælles landbrugspolitik.

Videre lægges vægt på:
* tilvejebringelse af en konsekvensanalyse
* landbrugspolitikken støtter den grønne omstilling
* landbrugspolitikken understøtter generationsskifte i landbrugserhvervet
* øgede muligheder for betaling af nationale krav
* fremme af den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne, herunder fokus på lige konkurrencevilkår på tværs af sektoren og medlemslandene
* hurtig vedtagelse af forslaget
* begrænsede administrative byrder for myndighederne ved de nye initiativer

Der er en chance for, at lettelserne kommer til at gælde fra 2026, hvis det lykkes Jacob Jensen at få et hurtigt kompromis i hus, når han den 1. juli overtager det halvårlige formandskab for landbrugs- og fiskeriministerrådet. (Dj/240625)
— —
#4 BAKGEAR FOR DYRETRANSPORTER
Fødevareministeren stemmer nej, hvis niveauet for dyretransporter sænkes

Af Claus Djørup
Fødevareminister Jacob Jensen (V) sætter en rød linje for en ny forordning om dyretransporter. Danmark stemmer nej, hvis reglerne forringes i forhold til det nuværende niveau.

Et stort flertal blandt EU-landene ønsker at udhule EU-kommissionens forslag i hvert fald angående transporttider. Danmark er på den modsatte fløj, men den nedadvendte tommeltot viftes kun, hvis udvandingen af det aktuelle forslag også skyller ind over den gældende retstilstand.

Den røde linje markeres som en ”afgørende vægt” i forhandlingsmandatet, der giver ministeren fuldmagt til at stemme nej, hvis niveauet sænkes til under det, som landmænd, vognmænd og slagterier kender i dag. Det kommer dog næppe så langt i en forsamling, hvor instinktet er at søge kompromis.

-Forhandlingerne tegner til at blive lange og svære. En gruppe på 17 medlemslande har et kvalificeret flertal, og derfor ser det ud til at være en meget svær opgave at præge forslaget i en ønsket dansk retning, siger fødevareminister Jacob Jensen (V).

Plads og temperatur, men ikke transporttid
Eksempelvis forlænges den maksimale transporttid i forhold til EU-kommissionens forslag i den seneste kompromistekst, mens det lader til at være muligt at forhandle areal-, højde- og temperaturkrav op.

Hans opsummering af drøftelser med rådsmedlemmer (ministerkolleger, red.) og EU-parlamentarikere er nemlig, at de er mere villige til at diskutere måden, dyretransporter foregår på, end transporttid.

Fordel at lede forhandlinger
Jacob Jensen sidder selv i formandsstolen det næste halve år. Er det en fordel eller skavank, når han på én gang skal skabe kompromis og pleje danske interesser?

– Det er en klar fordel. Det er trods alt den, der sidder for bordenden, som kender det fulde overblik over, hvor lande måske kan rykke sig på nogle områder og dermed finde en mellemligger, svarer Jacob Jensen.

Han vil forsøge at komme så langt med forhandlingerne som muligt, men der er meget stor uenighed både i ministerrådet og EU-parlamentet.

Vught
Danmark indgår i en alliance med fire andre lande. Vught-gruppen er kernen, der ønsker et mere ambitiøst forslag end EU-kommissionens forslag. Vught er en hollandsk by, hvor Holland, Tyskland og Danmark indledte et samarbejde i december 2014 om dyrevelfærdspolitik. Siden har Sverige og Belgien tilsluttet sig.

Vught-landenes ambition er stadig, at den maksimale transporttid for slagtedyr nedsættes fra ni til otte timer. Det er der som sagt næppe stemning for i ministerrådet, så Jacob Jensen undgår at låse sig fast til et tal for at bevare forhandlingsrum ved at lægge sig i en ”mere nedadgående retning” end EU-kommissionen.

Det vil spærre for de øvrige elementer, hvis man holder stædigt fast i et bestemt antal timer, forklarer han.

Størst fokus på pattegrise
Jacob Jensen vil koncentrere om områder med mange dyr, ikke mindst grænsekrydsende transporter af pattegrise.

Ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 20. juni medgav han over for EU-ordfører Claus Jørgensen (SF), at der fattes en klar definition på avlsdyr. Den underliggende frygt er, at en uklar definition bliver et smuthul for længere transporter af alle dyr.

Avlsdyr har større værdi end andre dyr, og de skal derfor kunne transportere i en større radius, for efterspørgslen rækker geografisk længere ud end for fedesvin, ræsonnerede Jacob Jensen.

Fødevareministeren bekræftede tillige, at han vil se på spørgsmålet om sammenbringningsvirksomheder, der samler dyr fra forskellige husdyrbrug til en transport. Regeringens position på dette felt er ikke med i politikernotatet på grund af den tekniske kompleksitet.

Bekræftelsen var afstedkommet af Claus Jørgensens påpegning af, at regeringens position tidligere har været, at et sammenbringningsted ikke kan være et bestemmelsessted i logbogen, og dyrene skal opholde sig mindst syv dage på stedet før videretransport.

Dyrlæge fjernes
Dyrevelfærdsordfører Søren Egge Rasmussens (EL) hovedanke var det danske ønske om at fjerne dyrlægetilsyn, når levende dyr kan risikere 21 timers transport, aflæsning og pålæsning efter et døgn til en ny transport lige så lang.

Det er fastlagt i anden lovgivning, at dyr skal synes forud for en transport for at verificere, at de opfylder kravene i dyresundhedscertifikatet om bl.a. transportegnethed samt ved slagtning. Omkostningen til dyrlægen er derfor uforholdsmæssig stor i forhold til uvæsentlig forbedring af dyrevelfærd, begrundede fødevareministeren.

-Økonomiske hensyn til erhvervet vægtes højere end dyrevelfærden. Det er vel rimeligt med dyrlægekontrol, når det ikke bare er en vare på europapaller, men 15 millioner levende grise som Danmark eksporterer og bør tage et ansvar for under hele transporten, fulgte Søren Egge Rasmussen op.

Danmark kan indføre strammere krav end forordningen for dyretransporter, der alene foregår indenlands, bekræftede fødevareministeren over for EU-ordfører Ali Ammar (M). Det er f.eks. indført med krav om strøelse under transport til lettere tilskadekomne dyr og transportforbud for kvæg de første 14 dage efter kælvning.

Tre partier imod mandatet
Det bedste kunne være at satse på EU-kommissionens forslag, hvis der er et blokerende mindretal, anbefalede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL), da Enhedslisten sammen med Danmarksdemokraterne og Alternativet voterede nej til mandatet.
Mandatet støtter EU-kommissionens forslag, idet der lægges:
* afgørende vægt på en samlet forbedring af dyrevelfærden i EU sammenlignet med i dag
* afgørende vægt på, at der ikke indføres administrative bøder (grundlovsspørgsmål)
* stor vægt på en forenklet lovgivning med fokus på ikke at pålægge erhvervet unødige byrder
* stor vægt på, at den maksimale transporttid for dyr til slagtning sættes ned til otte timer
* stor vægt på, at transporttiden begrænses yderligere i forhold til EU-kommissionens oplæg for dyr til levebrug eller opfedning
* stor vægt på, at bestemmelser udgår om tilsyn af en dyrelæge ved alle på- og aflæsninger
* vægt på præcise krav til den indvendige højde ved transport af grise
* vægt på forøgelse af arealkrav ved transport af dyr i forhold til i dag
* vægt på skærpelse af krav til kalves transportegnethed
* vægt på begrænsning af kalves transporttid i forhold til i dag
* vægt på, at avlsdyr kan transporteres længere end øvrige dyr til levebrug
* vægt på strengere krav til temperatur inde blandt dyrene end i dag
* vægt på, at transport af dyr til videnskabelige formål generelt undtages forordningen
* vægt på, at transporter af dyr til Grønland og Færøerne undtages de skærpede krav til transporter til tredjelande

Grundlovsbrud afværges rutinemæssigt
Den afgørende vægt på fjernelse af administrative bøder – på fransk amende administrative – skyldes, at det er på kant med grundloven.

Det er en rutine, at Danmark får en løsning, men det er stadig ikke en rutine for EU-kommissionen at tage højde for dette i sine forslag.

Den korte forklaring er, at bøder hører til i straffeloven med domstolsprøvelse. Måske håber EU-kommissionen på en dansk grundlovsændring eller bare driller for at suge lidt forhandlingskraft ud af de danske diplomater … (Dj/240625)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.