Kvikstart for ansøgninger på EU-topmødet 23. juni. Enhedslisten advarer mod urealistisk forhåbning om hurtigt EU-medlemskab

Af Claus Djørup
Regeringen har et bredt mandat til forhandlingerne om Ukraines, Georgiens og Moldovas ansøgninger om medlemskab af EU.

Alene Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej ved regeringens forelæggelse for europaudvalget onsdag 15. juni.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) fungerede som vikar for udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ved mandatgivningen, der foregik bag lukkede døre.

-Fra dansk side har vi stor sympati for ikke mindst Ukraines ønske. Ukraine er et europæisk land, det hører hjemme i Europa, og regeringen er klar til at støtte Ukraines bestræbelser på at nærme sig EU endnu mere. Derfor har vi også støttet, at man hurtigt igangsætter den proces, der er nødvendig for at behandle anmodningen, erklærede Peter Hummelgaard Thomsen i den åbne del af europaudvalgsmødet.

– Det samme gælder for Georgiens og Moldovas anmodning, tilføjede han.

Enhedslisten: Urealistisk proces
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) understreger, at Enhedslisten nej gælder regeringens forhandlingsmandat og ikke Ukraine.

-Enhedslisten stiller sig positivt til at efterkomme Ukraines ønske om en tættere tilknytning til EU, understreger Søren Bo. Søndergaard.

Han ville ikke støtte et fuldstændig åbent forhandlingsmandat, når regeringen ikke ville konkretisere, på hvilke betingelser en sådan tilknytning skal foregå. (Uddybning længere fremme i artiklen)

Konservative: Nej-alternativet er værre
EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) er enig i, at Ukraine skal have et europæisk perspektiv, så man aktivt ser på, hvordan landet efterlever kriterierne.

– Det er mest realistiske i forhold til at få enighed blandt de øvrige medlemslande. Det er vigtigt at vi giver det signal til Ukraine, at vi ikke afviser dem på nogen måde, siger Katarina Ammitzbøll.

Alternativet – hvis man sagde nej – har endnu større problemer. Det er også vigtigt at få trukket Georgien og Moldova – som har russiske mindretal – over mod os, tilføjer hun.

Fransk oplæg om alternativ udvidelse
Forberedelsen af EU-topmødet den 23. juni foregår på EU’s udenrigs- og europaministerrådsmøder den 20. og 21. maj, hvor det franske EU-formandskab fremlægger et oplæg om ”et bredere Europa” angående EU’s relationer med europæiske partnere bl.a. i lyset af krigen i Ukraine.

Det handler om nye samarbejdsformer som supplement til det traditionelle udvidelsesspor.

– I den forbindelse kan den franske præsident Macrons forslag om en nyt europæisk politisk fællesskab blive bragt op, oplyste Peter Hummelgaard Thomsen i europaudvalget.

Borrells globale plan
EU-udenrigskommissær Josep Borrell ventes at præsentere EU-handlingsplan for imødegåelse (Udenrigsministeriet anvender det engelske udtryk ”adressere”) af de globale konsekvenser af krigen.

De markante prisstigninger på på fødevarer, energi og gødning rammer særligt hårdt de fattige og skrøbelige lande, og russisk desinformation bidrager til, at stadig flere tredjelande opfatter de vestlige sanktioner mod Rusland som den primære årsag til de stigende priser, sagde udenrigsministervikaren på den åbne del af mødet.

Dertil er mange lande i det globale syd bekymrede for, at krigen i Ukraine overskygger andre emner, kriser og konflikter og negativt påvirker verdenssamfundets håndtering af disse.

Borrells handlingsplan fokuserer på fødevaresikkerhed, energiforsyning, makroøkonomiske effekter af krigen samt desinformation.

Kampen om det globale narrativ
Til det sidste hører med Peter Hummelgaard Thomsens ord, at ”det skal frem i lyset”, at Ukraines korneksport rammes af russiske angreb på landbrugsproduktionsfaciliteter og varetransporter ud af ukrainske havne.

-Vi risikerer at tabe kampen om det globale narrativ, hvis vi ikke sætter ind med konkret handling. Regeringen vil derfor fortsætte sin aktive indsats for at afdække og imødegå russisk desinformation og arbejde for, at også EU tager en aktiv og ledende rolle i det arbejde, erklærede Peter Hummelgaard Thomsen.

EU’s indsats vil omfatte råmaterialer til ukrainske landbrugsbedrifter, transport og oplagringsfaciliteter samt – hvad den danske minister ikke får med – en ny omladningsstation på den ungarske side af grænsen, fordi banesporvidderne er forskellige.

EU giver tilsagn for mindst 2½ mia. euro (18,6 mia. kr.) frem til og med 2024 til internationalt samarbejde og støtte med ernæringsmæssigt formål, herunder øget humanitær bistand til afrikanske udviklingslande og Mellemøsten.

Peter Hummelgaard forsikrede om dansk opbakning til Ukraine humanitært, finansielt og militært samt den kommende genopbygning.

Enhedslisten: Urealistisk proces
-Vi kan sagtens forestille os en model, hvor Ukraine får en eller anden form for betinget tilknytning med nogle krav, som skal opfyldes, og dermed sætte fart i en EU- proces, men regeringen ville overhovedet ikke sige noget om, hvilke betingelser der skulle være, uddyber Enhedslistens EU-ordfører.

-Regeringen ønskede et fuldstændigt åbent mandat, så de kunne ja eller nej til hvad som helst. Så giver det ikke ret meget mening at have et europaudvalg, hvis man har så stor tillid til regeringen …

De retningslinjer eller betingelser, som Søren Bo Søndergaard tænker på, er de sædvanlige for ansøger- eller kandidatlande.

– Man kommer til at give indtryk af, at det er et kortsigtet perspektiv, hvis man bare optager Ukraine som kandidatland. Virkeligheden er, at det kommer til at tage mange, mange, mange år, hvis man ikke ændrer betingelserne for at blive medlem af EU.

Han henviser til Bosnien-Hercegovina, som kun har fået et betinget kandidatmedlemskab.

Ukraine skal have en klar forståelse af, at det er en lang proces, så man ikke indgyder falske forventninger. Dernæst er bl.a. bekæmpelse af korruption en forudsætning for at blive kandidatland.

Hvis EU uden videre optager Ukraine, Moldova og Georgien, hvordan kan man så begrunde, at andre lande – Bosnien og Kosovo – ikke kan optages som kandidatland? Spørger han i efterlysning af en ordentlig og lige proces.

-Det er en mærkelig proces, hvor man kortslutter alt for at give et politisk signal. Det politiske signal kan man sagtens give, men man skal bare være klar i mælet

-På mødet understregede jeg, at uanset Ukraines status i forhold til EU støtter Enhedslisten massiv hjælp, det være sig økonomisk, humanitært og militært, slutter Søren Bo Søndergaard. (Dj/160622)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.