Forsker: Solcellematerialer tynger bygningers klimaregnskab
Artiklens hovedafsnit:
Bygningsolcelleanlæg placeres i bygningsreglementet uden hensyn til energiproduktion
IEA’s arbejdsgrupper om solenergianlæg knopskyder med nettilslutning og PtX-kobling
Nettariffer tilgodeser ikke energifællesskaber
Skyprognoser under udvikling
Solanlægs batterilagre mangler i Energistyrelsens stamdata
Halveret solstøttepulje åbner i 2025 for etageejendomme
Folketingsdebat om solceller den 20. februar

Af Claus Djørup
Bygningsreglementet giver solceller et hak i bæredygtigheden til ærgrelse for en energiforsker på Risø.

– Bygningsreglement indregner solceller på en uhensigtsmæssig måde, siger projektleder Sune Thorsteinsson, DTU Elektro på Risø. Han anbefaler, at solcellers klimapåvirkning tages ud af tillægget til BR18 (bygningsreglementet fra 2018) om solceller, da de hører hjemme i energisystemet.

Baggrunden er, at der er omkring en halv snes gange mere CO2e indlejret i solceller end i andre tag- og facadematerialer per kvadratmeter.

Det høje klimaftryk skyldes energimikset i produktionslandet (kul i Kina), men trods det store energibehov udligner solceller den medfødte klimagæld i løbet af godt et år, forsikrer Sune Thorsteinsson.

Solceller er dog ikke en klimabombe på taget, for det er forkert at sammenligne med byggematerialer. Der bør sammenlignes med solenergianlæg andre steder såsom fritstående anlæg på marker, understreger han.

Her er klimabelastningen fra solcellestrøm fra de fleste typer anlæg omtrent den samme som såvel bygningsintegrerede som monterede solenergianlæg.

CO2-fortrængning
Bygningsreglementets andet benspænd for elektrificering og solceller på tagarealer er den marginale CO2e-fortrængning, der bygger på det forventede energimix i fremtiden. Jo mere VE i elektricitetssystemet, desto mindre værdi har bygningssolenergi i bygningsreglementet. Man ser bort fra, at solceller er en del af elsystemets grønne udbygning og bidrager til lavere klimabelastning, anfører Sune Thorsteinsson.

Med baggrund i EU’s bygningsenergidirektiv (Energy Performance of Buildings Directive, EPBD) skærpes kravene fra 1. juli 2025 til bygningers klimapåvirkning for nye opvarmede bygninger, hvor grænseværdierne alt efter bygningens anvendelse lægges mellem 4 og 8 kg CO2e per kvadratmeter. De endelige regler er sendt til høring hos EU-kommissionen efter den hjemlige høring.

– Dette krav et vigtigt værktøj til at nedbringe byggesektorens klimapåvirkning, understreger Sune Thorsteinsson, eftersom bygninger står for omkring 40 pct. af den samlede drivhusgasudledning.

Imidlertid tilregnes solceller på bygninger som sagt alene en CO2-fortrængning, der bygger på det forventede energimix i fremtiden. Jo mere VE i elektricitetssystemet, desto mindre værdi tilregnes bygningssolenergi. Det betyder, at solceller betragtes som marginal. Man ser med Sune Thorsteinssons ord bort fra, at solceller er en del af elsystemets grønne udbygning og bidrager til lavere klimabelastning.

Skal holde i 50 år
Et tredje benspænd er betragtningsperioden på 50 år, mens et solcelleanlægs afskrivnings- og lejekontraktperiode typisk er 30 år. Med andre ord skal kalkylen indeholde to solcelleanlæg, og så skrider det helt, når klimafordelen beregnes som en marginal i forhold til det forventede energimix.

For det fjerde kræves data for invertere og stativer, selv om der kendes få generiske data (gruppedata) for dem.

Minister: Hensigtsmæssig barriere
I modsætning til solcellefolket anser regeringen ikke bygningsreglementet vedrørende energirammeberegning (vurdering af en bygnings forventede energiforbrug) for en uhensigtsmæssig barriere, fremgår det af solcellestrategien, som klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) offentliggjorde den 21. maj 2024.

Det ikke hindrer en udbygning med solceller ud over energirammen, så længe de opføres af et udskilt selskab, fortsætter energiministeren.

Energiministeren medgiver, at der dog er behov for løbende dialog for at vurdere behovet for justering af bygningsreglementet i forhold til udbygning af solenergi på blandt andet offentlige bygninger, herunder i forbindelse med implementering af det nyligt vedtagne bygningsdirektiv.

IEA’s taskforcer om solenergianlæg
Det Internationale Energiagentur (IEA) har etableret en snes afsluttede eller igangværende arbejdsgrupper om solceller (Photovoltaic Power Systems Programme, PVPS). Arbejdet sigter ikke på standarder, men snarere ‘best practise’ om brugen af solceller og barrierer, som producenter og systemejere kan drage nytte af.

Danskere sidder i flere arbejdsgrupper, nemlig nr. 1 om markeder, industridata, politikker og formidling, nr. 13 om pålidelighed og ydelse af solcellesystemer og herunder degradering (fysisk sårbarhed, slitage, forventet holdbarhed), genbrug og genanvendelse af solcellemoduler, pålidelighedstests og agrovoltaics, nr. 14 om solenergi i elnettet, nr. 15 om fremskyndelse af bygningsintegrerede solceller (building integrated photovoltaics, BIPV), og nr. 16 om måling og forudsigelse af solindstråling.

IEA har netop oprettet to nye arbejdsgrupper, der viser, at fokus hos PVPS-taskforcer er flyttet fra produktudvikling til integration af solceller i elsystemet.

Nr. 19 (uden dansk deltagelse) handler om nettilsluttede solcelleanlæg som en vigtig strømkilde samt at støtte interessenter ved at levere internationale undersøgelser, teknisk viden om PV-integration med øje på netstabilitet, digitalisering og systemstyring samt samarbejde mellem vedvarende energikilder.

Nr. 20 handler om at administrere data, designinformation for hybride vind-sol-brint-anlæg bedste praksis for global integration samt identificere lokale juridiske og samfundsmæssige udfordringer.

– Det er kommet tilbage på dagsordenen med at se på, hvordan man integrerer solceller i energisystemet, så det bliver et understøttende element i hele vores energiomstilling og sektorkobling, forklarer Jan Vedde, European Energy, som sidder i den danskertunge taskforce 13.

Energifællesskaber bebyrdes med kontrol
Både mark- og taganlæg er relevante, fastslår Jan Vedde, European Energy. Det giver god mening inde i byerne og på store industritagarealer, fordi man kan spare tilslutningsomkostninger.

-Energifællesskaber er en mulighed i EU-direktiver (elmarkeds- og VE-II-direktiverne, red.), men det er endnu ikke implementeret på en måde, så det kan realiseres. Jeg har nærmest på fornemmelsen, at der ikke findes et eneste eksempel.

Netselskaberne skulle løsne deres tariferingssystemer mere op, så de kan se netto på, i hvilket omfang et energifællesskab belaster nettet mindre end summen af de enkelte, pointerer Jan Vedde.

I dag kræver det overbevisende dokumentation for det formindskede træk på nettet, som stammer fra energifællesskabets koordinering af forbrug og overproduktion, slutter Jan Vedde.

-Netselskaberne har svært ved at implementere afregningsystemer, som de ikke har. Udmeldingen har tidligere været, at den første med et sådant system kommer til at betale udviklingsomkostningerne, istemmer teknologidirektør Kenn H. B. Frederiksen, Unison Energy Partner.

Prognoser om skydække
IEA’s solcelleprogram er en global bestræbelse på at forbedre anvendelsen af solceller. PVPS’erne retter sig både mod producenter, der skal forbedre produkter, systemejere, der vil vide, hvad man kan forvente af et anlæg, og i det hele taget energisystemet om meteorologisk forudsigelighed af denne elproduktion, opsummerer Kenn H. B. Frederiksen.

Det sidste er ret afgørende for økonomien i et solcelleanlæg både dag til dag og over investeringshorisonten på typisk 30 år.

Det er svært at prognosticere energiindholdet i diffus og indirekte indstråling, så det har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, kastet sig over.

Usikkerheden blev illustreret på solarkitektforeningen Solarcitys seminar på Risø den 12. december 2024 med et diagram med ni eksperters simulering af solindfaldet og dermed energiproduktionen i et par døgn. Det gav vidt forskellige resultater.

Efterlyser stamdada på solbatterier
Overblikket over solcellebygningen hæmmes af, at Energistyrelsen ikke har et register over stamdata for batterier tilkoblet solcelleanlæg.

Det kunne være rart for Energinet at vide, hvad der er af muligheder for reservekapacitet i batterier, mener Kenn H. B. Frederiksen.

I den danske solcellestrategi ligger en femdobling af den nuværende kapacitet til 20 Giga Watt i 2030, men branchen står over for udfordringer, konstaterer Kenn Frederiksen. Lejlighedsvis negative elpriser er ikke helt dårligt, for det viser, at man stadig kan få en forretning til at holde sammen. Han sammenligner med at bremse bilen engang imellem.

– Herhjemme har solcelleudbygningen mistet pusten lidt, men det er set før. Jeg er ikke i tvivl om, at den skal nok komme op igen, siger Kenn Frederiksen. De store solcelleanlæg er presset af voldsomme producentbetalinger for nettilslutning, og det tager forholdsvis lang tid at udvikle projekter.

Kina deltager i alle IEA’s arbejdsgrupper for solenergiproducerende systemer, og det er ikke så underligt. Kina har overtaget markedet, konstaterer Kenn Frederiksen, som sidder i ledelsen af IEA’s solcelleprogram PVBS.

– Dette samarbejde over mere end 20 år har ændret sig. Der var en stor europæisk solcelleproduktion i en periode, og der havde man .

Tagpulje til etageejendomme
Samtidig med Solarcitys seminar meddelte Energistyrelsen, at der snart åbnes en pulje til opsætning af solcelleanlæg på etageejendomme. Puljen løber 2025-2030 og er på 8½ mio. kr. årligt

Først skal detaljer på plads i dialog med interessenter, inden der kan bevilges støtte til såvel almene boligafdelinger, private lejeboliger, ejerlejligheder som andelslejligheder.

Puljen til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer er dels aftalt i regi af ”Klimaaftale om mere grøn strøm og varme 2022”, dels ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023” blev aftaleparterne enige om at etablere en pulje til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er ikke med i 2023-aftalen.

Lidt politik fra solcellestrategi til DF-forslag om energitage
”Solcelleudbygningen sker særligt i det åbne land. Det er derfor væsentligt fortsat at sikre gode rammevilkår, der understøtter udbygningen,” hedder det. I solcellestrategien https://www.kefm.dk/aktuelt/nyheder/2024/maj/ny-strategi-for-mere-energi-fra-solceller , som klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) offentliggjorde den 21. maj 2024.

Man kan ikke både have afgiftsfri el fra solceller og bruge strømmen til til næsten afgiftsfri opladning af el- og hybridbiler, bekræfter skatteminister Rasmus Stoklund (S) i et svar til Frederik Bloch Münster (K) om afgiftsbegrundet demontering af solcelleanlæg.

Skatteministeren lader til at være indstillet på en løsning, så en elbilejers solcelleanlæg ikke skal nedtages eller bilen afhændes, hvis man ikke vil betale mere i elafgift. Han taler positivt om et forslag fra Dansk Solcelleforening. Solceller på tage udgør ca. 1/3 af solcellekapaciteten i Danmark.

Det er generelt allerede rentabelt at opstille solceller for bygningsejere, der fritages fra at betale elafgift af egetforbrug af el produceret af de opstillede solceller på tage, oplyste energiminister Lars Aagaard i et svar til Susie Jessen (DD) den 11. november om halvering af puljen til solceller på mindre tilgængelige steder til fordel for nabokompensation.

Regeringens solcellestrategi fra maj 2024 indeholder et initiativ om at skabe flere finansieringsmuligheder for sol på erhvervstag, som der fremsættes lovforslag om i begyndelsen af 2025, oplyste energiminister Lars Aagaard (M) i et svar til energiudvalget den 4. december 2024. Videre henviste til puljen til VE på mindre tilgængelige arealer (pressemeddelelsen fra 12. december).

De 20 GW solceller og eventuelt behov for netudbygning vil kun blive realiseret, såfremt markedet ønsker at etablere det, fastslog energiminister Lars Aagaard i et svar til energiudvalget den 9. december 2024 som opfølgning på ekspertmødet den 7. november.

Folketingsdebat 20. februar
Lars Aagaards redegørelse om klimaeffekter fra den 4. december nævner solenergi en enkelt gang i forbindelse med den et år gamle aftale, der skal muliggøre en markedsdrevet firdobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind. Til gengæld tordnede DF mod solcelleparker på landbrugsmarker i folketingsdebatten den 12. december 2024.

Torsdag 20. februar 2025 førstebehandler folketinget Dansk Folkepartis beslutningsforslag B56 om solceller på offentlige og industrielle tagarealer og undgå solceller i naturen. (Dj/080125)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.