Forslaget til bankstrukturforordning handler om forebyggelse af risici ved store, komplekse og forbundne finanskoncerner. Foto: Fagpressen.eu
Mandatgivning overskygget af valgkamp
Af Claus Djørup
I valgkampens sidste dage udkæmpedes en skriftligt opgør om EU-kommissionens forslag til bankstrukturforordning, der skærmer de største bankers indlånere mod underskud på risikable handelsaktiviteter.
De fem aftalepartier var alene om forhandlingsmandatet, som den nu fratrådte økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) skulle udstyres med, så de danske embedsmænd kunne agere på økonomi- og finansministerrådsmødet 19. juni.
Tre nej-begrundelser
De tre EU-negative partier stod sammen om nej, om end med forskellige begrundelser, fremgår det af europaudvalgets redegørelse.
Pia Adelsteen (DF) begrundede sit nej med, at EU-kommissionen får uønskede beføjelser, når der er tale om en forordning, der har direkte virkning.
Nikolaj Villumsen (EL), nu afløst af Søren Bo Søndergaard (EL), mente, at kompromisforslaget var værre end det oprindelige forslag.
Mette Bock (LA), som siden er afløst af Christina Egelund (LA), kunne ikke se behovet for fælles europæiske regler om højere grad af opsplitning af handelsaktiviteter og almindelig bankdrift.
SF tvivler på effektiviteten
Holger K. Nielsen (SF) føjede en skeptisk bemærkning til sit ja.
“SF er bekymret for, at det bliver så løst, at det ikke får betydning – bankerne har det med at omgå alle mulige regler, hvis de kan slippe af sted med det,” hedder det.
Afgørende vægt på nationalt valg af sanktionsmiddel
Økonomi- og finansministrene blev enige om en fælles holdning den 19. juni, som dette halvårs formandsland – Luxembourg – skal indtage i forhandlingerne med EU-parlamentet.
Forhandlingsmandatet gav mulighed for et dansk nej, idet der blev lagt ‘afgørende’ vægt på, at medlemsstaterne frit kan vælge mellem administrative og strafferetlige sanktioner, som det var tilfældet i kompromisforslaget forud for rådsmødet.
Forsmag på bankunionsafstemning
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance vil stemme nej til bankunionen, hvis regeringen ønsker at tilslutte sig den.
Ved folketingsvalget 18. juni fik de tilsammen 64 folketingsmedlemmer og kan udnytte grundlovens paragraf om, at 60 underskrifter kan sende lovforslag til folkeafstemning med visse undtagelser. (Dj/070715)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.