Asbestreform bliver afsæt for regulering af andre mineralske fibre

Af Claus Djørup
– Asbest kan være umådeligt farligt. Det behøver ikke være mange gange, at man får det op i hovedet, før det kan sætte sig i sygdom og kræft, som man dør af. Det er på den mest alvorlige klinge, at vi diskuterer arbejdstagerrettigheder, erklærede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da europaudvalget godkendte hendes forhandlingsmandat til et nyt asbestdirektiv.

Asbestreformen var en af de mange sager, som svenskerne havde travlt med at sejle i havn inden EU-formandskabet blev overdraget til Spanien den 1. juli. Det gik så hurtigt, at Ane Halsboe-Jørgensen lige nåede at indhente et revideret mandat få timer før aftalen mellem de tre lovgivende EU-institutioner den 27. juni.

Grænseværdier for asbeststøv og målemetoder skærpes i trilogaftalen mellem ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen. Den maksimale EU-grænseværdi skærpes i første omgang med en faktor 10 og yderligere en faktor 5 efter seks år.

Den foreløbige trilogaftale stipulerer 0,002 fibre/cm3 (2000 fibre per kubikmeter), altså en 50 gange skærpelse i forhold til grænseværdien fra 2003 på 0,1 f/cm3 (100.000 f/m3).

Dansk stramning på en tredjedel
Den danske grænseværdi er 0,003 f/cm3, så der er også tale om en stramning hertillands på en tredjedel senest efter den seksårige overgangsperiode.

– Vi har fået sikret en markant sænkelse af grænseværdien fra de nuværende 100.000 fibre/m3 til kun 2000 fibre/m3. Det tal betyder, at vi også i Danmark – hvor vi i forvejen har EU’s næstlaveste grænseværdi – vil få konkrete forbedringer, skriver EU-parlamentsmedlem Nikolaj Villumsen (EL), som lagde navn til EU-parlamentets asbestrapport fra 2021.

I mellemtiden er den maksimale EU-grænseværdi 0,01 f/cm3 ifølge nyhedstjenesten Euractiv. Ministerrådets udgangspunkt var en stramning af grænseværdien fra 0,1 fiber per cm3 (100.000 f/kbm) til 0,01 f/cm3 (10.000/m3) samt anvendelse af elektronmikroskopi ved måling.

Den danske regering var rede til at sænke grænseværdien yderligere. Det lå allerede i mandatet fra november 2022, som blev udstukket i interregnet (interregnum er her perioden mellem valgdag og folketingets nedsættelse af udvalg efter godkendelsen af sig selv) lige efter valget den 1. november.

Lukket møde under midlertidigt departementchefstyre
Meldingen fra det lukkede møde i Statsministeriet dengang var, at ingen var imod, da Peter Hummelgaard Thomsen (S) som forretningsminister i Beskæftigelsesministeriet blev udstyret med mandatet. Statsadministrationen begrunder den lukkede procedure med grundloven.

I mellemtiden har EU-parlamentet foreslået at udvide det nye asbestdirektiv til andre mineralske fibre med lignende egenskaber. Her støtter Ane Halsboe-Jørgensen, at EU-kommissionen forbereder en udvidelse.

Videre ønskede EU-parlamentet at fjerne undtagelser for kortvarig og sporadisk udsættelse for asbest, sikre uddannelse af ansatte, der arbejder med asbestrenovering og nedrivning samt certificering af virksomheder, der arbejder med asbest.

Endelig bevægede EU-parlamentet sig ud over arbejdsmiljødirektivets rammer ved at stille forslag om bortskaffelse og affaldshåndtering.

– Fra rådets side har vi valgt at støtte de elementer, som vi kan se vil gøre en forskel uden at påføre unødig store administrative byrder og erhvervsøkonomiske konsekvenser, opsummerede Ane Halsboe-Jørgensen forelæggelsen i europaudvalget.

EU’s asbestreform ligger i tråd med asbestaftalen i 2022 og arbejdsmiljøaftalen i år, tilføjede hun. Alle partier står bag de to aftaler om bl.a. en autorisationsordning.

Mandat med tilføjelser
– Vi går så så langt, som man kan måle, erklærer Ane Halsboe-Jørgensen om den teknologiske elastik i mandatet, som skal forstås som løbende skærpelse af grænseværdien i takt med udvikling af måleteknik.

Det eksisterende mandat lægger
* stor vægt på, at grænseværdien sænkes yderligere end EU-kommissionens forslag om 0,01 fibre per kubikcentimeter
* vægt på, at kravene til anvendelse af målemetoder af kontrol af grænseværdier opdateres i takt med den teknologiske udvikling på området
* vægt på, at sænkning af grænseværdien i EU vedtages i en hurtig proces, så der hurtigst muligt sikres en mere ensartet og bedre beskyttelse af arbejdstagere i hele EU mod risici forårsaget af eksponering for asbest

I det opdaterede mandat er tilføjelserne, at der lægges vægt på, at der i:
* indsatsen for at øge beskyttelsen af arbejdstagere afsøges muligheder for at udvide direktivet yderligere, herunder skærpede krav om uddannelse og certificering af virksomheder, ophævelse af visse krav i forbindelse med sporadisk og kortvarig udsættelse for asbest med lavt niveau samt eventuelt omfattelse af andre mineralske fibre eller materialer
* en udbygning af direktivet findes den rette balance mellem skærpede krav og erhvervsmæssige konsekvenser

Enhedslisten voterede imod manglende tyngde i tilføjelser
Enhedslisten voterede imod, fordi der blev lagt vægt og ikke ”stor vægt” i mandattilføjelserne. Partiet ønskede, at Ane Halsboe-Jørgensen eksplicit kastede sit lod ind bag EU-parlamentets synspunkt om 0,001 f/cm3.

Arbejdsmiljøordfører Victoria Velasquez (EL) ønskede en stramning af mandatet, så der blev lagt stor vægt på henholdsvis en grænseværdi på 0,001 fibre/cm3 og ophævelse af de hidtidige undtagelser for sporadisk og kurtvarig udsættelse.

– Vi skal støtte det lavest mulige med den skarpest mulige formulering, der åbner for, at vi ikke skal bryde det hele ned, supplerede Søren Bo Søndergaard (EL), altså kæmpe for 0,001 frem for 0,002, og så uanset resultatet stemme for forbedringerne i sidste ende, da det er et minimumsdirektiv.

– Hele vejen har vi presset på at komme så tæt på den mest ambitiøse linje som mulig. Det er et minimumsdirektiv, så det handler ikke om at løfte Danmark, men bunden i Europa, replicerede Ane Halsboe-Jørgensen og fremhævede, at det oprindelige mandat gik på en skærpelse i forhold til kommissionens forslag om 0,01 f/cm3.

Usikkerhed om økonomiske konsekvenser
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) støttede uforbeholdent mandatet. Det er så selvfølgeligt, at han ikke forstod, at der kunne være palaver om det nede i Bruxelles: – Hvor bakker alle ikke op om den skrappest mulige tærskel?

Det undrede EU-ordfører Christian Friis Bach (R), at man kan afveje de skærpede krav over for de erhvervsøkonomiske konsekvenser, når man ikke kender disse konsekvenser: – Det giver en utryghed ved mandatet, når man ikke ved, hvad man vejer op imod.

– Der, hvor vi er mest på ujævn grund, er det, som vi anbefaler ikke kommer med, svarede Ane Halsboe-Jørgensen med henvisning til en ”perlerække af forslag fra EU-parlamentet, dvs. man forhandler om det, der er størst sikkerhed om.

Træder i kraft i efteråret 2025
Trilogaftalen endte som sagt på 0,002 fibre/cm3 (2000 fibre per kubikmeter), altså en 50 gange skærpelse i forhold til kommissionens oprindelige forslag.

Direktivet ventes vedtaget endeligt til efteråret. Trilogaftalen godkendes af medlemslandene i ambassadørforsamlingen den 12. eller 19. juli. Derefter undergår det aftalte forslag et jurist-lingvistisk gennemsyn, oversættes til alle officielle sprog samt godkendes endeligt af EU-parlamentet og ministerrådet til efteråret efter EU’s sommerferie i august.

Medlemslandene har to år efter ikrafttrædelsen til at omsætte direktivet i national ret og seks år til at indføre den ny målemetode elektronmikroskopi (EM), der erstatter den ældre målemetode kaldet fasekontrast mikroskopi (PCM).

For at holde trit med de videnskabelige og teknologiske fremskridt vil direktivet løbende blive ajourført, forsikrede den svenske arbejdslivsminister Paulina Brandberg som formandslandsminister den 27. juni.

Mindst én million asbestholdige bygninger
EU’s kommende energi- og klimamæssige krav om renovering af bygningsmassen vil betyde, at asbest skal håndteres i stor stil, selv om det har været forbudt i Danmark siden 1986 og i EU siden 2005.

Der er 1-1,5 millioner huse og bygninger i Danmark med asbestholdige eternittage, og de udgør en potentiel sundhedsrisiko for mennesker, skriver ”Fagbladet 3F” https://fagbladet3f.dk/artikel/disse-tage-spreder-livsfarlige-asbestfibre?utm_campaign=28062023&utm_medium=email&utm_source=Newsletter
på baggrund af en rapport fra Teknologisk Institut, som er lavet på opdrag af Dansk Industri (DI), 3F Byggegruppen og Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT).

Autorisationsordning
Arbejdstilsynet er begyndt med at forberede en autorisationsordning for asbest, bekræfter beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i et udvalgsvar den 22. juni om udmøntning af ”Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping” af 30. marts 2023. Samtlige 12 folketingspartier er med i aftalen.

Arbejdstilsynet er i dialog med Sikkerhedsstyrelsen om eksisterende autorisationsordninger og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om kravene til AMU-uddannelser.

Videre vil Arbejdstilsynet inddrage arbejdsmarkedets parter i regi af Arbejdsmiljørådet efter sommerferien, oplyser Ane Halsboe-Jørgensen.

Bøde
Den 1. juli trådte en strafskærpelse i kraft. Bøden er 10.000 kr. til virksomheder for at undlade at anmelde asbestarbejde til myndighederne, hvilket er aftalt i arbejdsmiljøaftalen fra 30. marts.

Bøden falder, selv om virksomheden efterfølgende anmelder arbejdet, oplyser Beskæftigelsesministeriet. (Dj/020723)

https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/06/boeder-paa-10000-kr-til-virksomheder-der-ikke-anmelder-asbestarbejde/

www
Fagpresseartikel om EU-renoveringskrav
Asbestaftalen 18. maj 2022
Arbejdsmiljøaftalen 30. marts 2023

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.