17 EU-lande advarer mod lastværk med it-projekt

Tre mandater til it-skandale i sin vorden, luftfart og koronaudgifter

Af Claus Djørup
En milliardregning lurer i forslaget om nem og let udveksling af dokumenter mellem EU-landene bl.a. om flytning af virksomhed, rettigheder som arbejdstager, optagelse på en uddannelse eller anerkendelse af en uddannelse.

Det handler om den tekniske gennemførelse af en forordning fra 2018 om engangsprincippet, dvs. oplysninger skal afleveres kun en gang til myndighederne. I 2023 skal det være muligt at gennemføre disse procedurer online i hele EU i form af grænseoverskridende automatisk udveksling af dokumenter, der allerede ligger hos myndighederne.

-Det er altså meget godt, men (…) kommissionen har fået foretaget et meget foreløbigt skøn over de samlede ved implementeringen af engangsprincippet. Den vurdering indikerer, at danske myndigheders samlede etableringsudgifter kan blive på mere end en milliard kroner og årlige driftsudgifter på anslået op til 0,4 mia. kr., så det er store tal, der er på spil, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) i europaudvalget torsdag 15. april.

Det er han særdeles forbeholden overfor, selv om regeringen støtter den fælles portals overordnede formål om, at det skal være lettere for EU-borgere og EU-virksomheder at søge information og betjene sig selv digitalt på det indre marked på tværs af grænser.

Foruden økonomien er erhvervsministeren også forbeholden af sikkerhedsmæssige årsager og forholdet til persondatabeskyttelse og generelt for gennemførelse af projektet, der omfatter tusindvis af myndigheder og millioner af borgere.

Simon Kollerup opstiller tre kriterier: Løsningen skal være omkostningseffektiv, teknisk mulig og brugervenlig.

-Det er ikke tilfældet i øjeblikket! pointerer Simon Kollerup.

Danmark er blandt de 17 lande, der forsøger at gelejde kommissionen på ret kurs. Det har udvirket, at kommissionen har analyseret databeskyttelsen i det tekniske system med hjemmel i persondataforordningen.

Den 17. november 2017 fik daværende erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) et skeptisk mandat til forordningsforslaget om en fælles digital platform for det indre marked. Simon Kollerups opfølgende mandat skærpes med krav om, at medlemslandene skal kunne indføre det tekniske system uden unødigt store økonomiske byrder.

Derfor ønsker den danske regering en trinvis indfasning, så kun få udvalgte områder omfattes fra begyndelsen. Videre skal kommissionen fremlægge uddybede, tekniske operationelle specifikationer.

Simon Kollerup lægger ligefrem ”afgørende vægt” på, at landenes byrder ikke må være unødigt store. Han lægger tillige afgørende vægt på, at brugernes databeskyttelse og dataintegritet beskyttes. Videre arbejder den danske regering arbejder for, at der sker en tilstrækkelig sikker identifikation af den myndighed, som skal modtage dokumentationen. Endelig arbejder regeringen for, at EU-kommissionen stiller open source-komponenter til rådighed for medlemslandene.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej til mandatet vedrørende gennemførelsesretsakten til forordning (EU) 2018/1724.

LUFTFARTSMANDAT
Transportminister Benny Engelbrecht (S) fik enstemmig opbakning i europaudvalget 15. april til sit skærpede mandat vedrørende rammen for lufttrafikstyring, der kaldes RP3.

RP3 står for ”Reference Period 3 og handler bl.a. om luftnavigationstjenesternes omkostninger og takster i perioden 2020–2024. EU-kommissionen foreslår justeringer heri, der skal føre til besparelser og dermed lavere belastning af luftfartsselskaberne.

Imidlertid er de faste udgifter stort set de samme uanset antal fly i luften. Derfor lægger Benny Engelbrecht afgørende vægt på (dvs. truer med at stemme nej i ministerrådet), at tabet for Naviair ikke bliver større, end at virksomheden kan overleve uden tilførsel af egenkapital.

Det er en skærpelse af mandatet fra 27. august 2020 om lempeligere ekstraregning til luftfartselskaber for trafikkontrol. Dengang voterede Dansk Folkeparti og Enhedslisten nej, mens alle nikkede ja denne gang.

Naviair er statsejet, men finansieres af luftfartsbranchen, som siden pandemiens start har ligget underdrejet. Imidlertid er de faste udgifter stort set de samme uanset antal fly i luften.

”Trafikken i Danmark ventes at udvikle sig langsommere end gennemsnittet i EU, og derfor skal Danmark reducere mere i de samlede omkostninger for at nå målet på enhedsomkostningsniveau. Den danske reduktion i hele perioden forventes derfor i udgangspunktet at være ca. 15 pct. i stedet for 10 pct., hvilket svarer til et samlet besparelseskrav på 567 mio. kr. over perioden,” hedder det i politikernotatet.

MANDAT TIL KORONAUDGIFTER
Alene Nye Borgerlige voterede imod finansminister Nicolai Wammens (S) forhandlingsmandat vedrørende ændringsbudget nr. 2 for 2021 ved forelæggelsen i europaudvalget 15. april. Det vedrører primært midler til håndtering af covid-19-pandemien.

Bevillingen til EU’s nødhjælpsinstrument (ESI) øges med 156 mio. euro (1162 mio. kr.) i forpligtelsesbevillinger og 148 mio. euro (1,1 mia. kr.) i betalingsbevillinger, og bevillingen til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) får yderligere 60 mio. euro. (447 mio. kr.).

Nicolai Wammen lægger vægt på, at disse udgifter finansieres ved omprioriteringer frem for nye medlemsbidrag. (Dj/200421)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.